Ejerstrategier i vandselskaber – formål og grænser

Siden selskabsudskillelsen af de kommunale vand- og spildevands­forsyninger fra 2010 og frem er ejer­strategier blevet brugt flittigt af ejer­kommunerne som et værktøj til at påvirke retningen i kommunens vand­selskaber.

Hvad er en ejerstrategi

En ejerstrategi er et dokument til brug for ejerkommunens interessevare­tagelse i vandselskabet. Ejerstrategien er et styringsværktøj, der skal fastlægge kommunens overordnede forventninger til prioriteringer i driften af vandselskabet. Ejerstrategier bruges både, når et vand­selskab ejes af en enkelt kommune, og når flere kommuner ejer et vand­selskab sammen. Når vi henviser til ejer­kommune i det følgende, gælder dette også for de vandselskaber, der har flere kommuner som ejere.

Ledelse af vandselskaber – det retlige grundlag

Kommunale vandselskaber er typisk organiseret som aktieselskaber. Det indebærer, at kommunale vandselskaber er omfattet af selskabsloven, herunder selskabslovens regler om ledelse af aktie- og anpartsselskaber.

Det følger af selskabslovens § 76, stk. 1, at ejerens ret til at træffe beslutninger i vandselskabet udøves på generalfor­samlingen. Den overordnede strategiske ledelse af vandselskabet varetages af bestyrelsen, jf. selskabslovens § 115, og den daglige ledelse foretages af direktionen, jf. selskabslovens § 117. Ejerkommunen kan principielt løfte enhver beslutning til behandling på generalforsamlingen. Dog må general­forsamlingen ikke de facto overtage bestyrelsens eller direktionens opgaver.

Ejerkommunen og ledelsen af vand­selskabet er forpligtet til at respektere denne niveaumæssige afgrænsning mht. ledelse af selskabet, når der fast­lægges en ejerstrategi for vand­selskabet.

Ejerstrategi vs. vandselskabets ledelse

Ejerstrategien er ikke reguleret i selskabs­loven eller andre steder. Det er typisk et ensidigt dokument fra ejer­kommunen, der som udgangspunkt ikke binder vandselskabet juridisk. Ejerstrategien er udtryk for ejer­kommunens forventninger til selskabets ledelse og den retning, ledelsen driver vandselskabet i. Derfor bør ejerstrategien ikke formuleres som forpligtende med formuleringer som “bestyrelsen skal” og “bestyrelsen er forpligtet til”.

Ejerstrategien bør respektere af­grænsningen af de enkelte ledelses­organers kompetencer i vandselskabet, herunder at ejerkommunen udøver sin indflydelse på vandselskabets general­forsamling.

Fastsættelse af vandselskabets takster

Ejerkommunens ønske om indflydelse på fastsættelse af taksterne i vand­selskabet er ofte fastsat i ejerstrategien. Ejerkommunen skriver fx i ejer­strategien, at ejerkommunen skal inddrages i dialog og overvejelser i forbindelse med takst­regulering. Det er vandselskabets ledelse, der fastsætter vandselskabets takster. Det er et selskabsanliggende, som følger af vandforsyningsloven/betalingsloven og vandsektorloven. Ejerkommunens eneste formelle rolle i forbindelse med takstfastsættelse er at legalitets­godkende taksterne, jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1, og betalingslovens § 3, stk. 1. Kommunen skal vurdere, om taksterne er fastsat efter lovlige principper, her­under hvile i sig selv-princippet. Ejer­kommunen har derimod ikke formel kompetence til at blande sig i den konkrete afvejning af takstmodel og størrelsen af takster.

Ofte vil ejerkommunen have et ønske om, at vandselskabet har stabile takster og helst ikke for store udsving af hensyn til borgere og erhvervsliv. En skarpt formuleret ejerstrategi udarbejdet uden dialog med vandselskabet og uden øje for de investeringsforventninger, som er udtrykt i ejerkommunens egne planer, giver ofte stor frustration og uenighed mellem parterne.

Når ejerkommunen udarbejder sine planer for forsyningsområderne, eller når vandselskabet overvejer væsentlige investeringer eller ændringer i takst­strukturen, kan en dialog mellem parterne være nyttig. Det kan afværge ubehagelige overraskelser og give mulighed for at drøfte opmærksomhedspunkter, som kan have forskellig betydning for parterne. Det giver bedre grundlag for den part, der i sidste ende skal træffe beslutningen om planens eller taksternes endelige form.

Indsigt i selskabets drift

Nogle ejerstrategier stiller krav om, at referater fra bestyrelsesmøder skal offentliggøres på samme måde som referater fra politiske møder i kommunen, eller at kommunen skal modtage kopi af dagsorden og/eller referater. Dette er for at sikre gennemsigtighed over for forbrugerne, som finansierer virksomheden.

Selvom vandselskabet er offentligt ejet, er det et privatretligt selskab, der er omfattet af selskabsloven. Et “krav” om offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøder i vandselskabet er ikke i overensstemmelse med selskabs­loven, der foreskriver, at bestyrelses­møder som udgangspunkt sker i et lukket rum.

Offentliggørelse af referater fra bestyrelses­møder kan efter om­stændighederne hæmme et godt og konstruktivt bestyrelsesarbejde. I afvejningen af om bestyrelsens referater skal offentliggøres, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommune­styrelses­loven foreskriver, at det kun er en beslutningsprotokol fra de kommunale møder, der skal offentliggøres. Selskabs­loven foreskriver, at bestyrelsen skal udarbejde en forhandlingsprotokol, der indeholder de forskellige diskussions­temaer og fremførte argumenter. Dette er en væsentlig forskel, der ofte gør, at det ikke er optimalt at offentliggøre referaterne fra vandselskabernes bestyrelsesmøder. Et krav om offent­lig­gørelse af selve referatet indebærer ofte, at der bliver udarbejdet mangel­fulde referater for at værne om selskabets interesser, eller der bliver udarbejdet dobbelt referat for at imødekomme kravet om offentlighed uden at kompromittere selskabets interesser.

Det er en konkret vurdering, om offentliggørelse er optimalt. Derfor bør ejerstrategien ikke være kategorisk og formulere en pligt til offentliggørelse, men lade det være op til vandselskabets ledelse at varetage selskabets interesse under hensyntagen til ejerkommunens interesse i indsigt i selskabets væsentligste forhold.

Ejerstrategien som styrings­værktøj

Ejerstrategien er et styringsværktøj og ikke mere end det. Ejerstrategien kan til gengæld være et godt styringsværktøj, der sikrer den rette forventnings­afstemning mellem ejerkommunen og vandselskabet. Det kræver, at der i ejerstrategien holdes fokus på strategiske overordnede retningslinjer, og at ejer­kommunen har respekt for bestyrelsens og direktionens regulerede kompetence i vandselskabet.

Adskillelsen af myndighed og drift skal iagttages. Et klart signal fra ejer­kommunen til vandselskabet om kommunens ønsker til prioritering kan imidlertid have stor nytte for bestyrelsen, når bestyrelsen skal træffe strategiske beslutninger for vandselskabet. Det er også vigtigt, at der i ejerstrategien tages stilling til, hvordan vandselskabet på et overordnet plan skal prioritere bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Dette er generelt i fokus og prioriteres højt i Danmark og i den danske vand­sektor.

Ledelsen er ansvarlig for driften af vand­­selskabet. Ansvaret forrykkes ikke ved, at beslutninger, retningslinjer mv. tager højde for ejerstrategiens ønsker til vand­selskabets prioritering. Ledelsen af vand­selskabet skal naturligvis lytte til ejer­kommunens interesser og indgå i dialog, men det er essentielt, at ledelsen af vand­selskabet bevarer sin egen integritet og handler i selskabets interesse.

En god ejerstrategi kan være et nyttigt redskab, som kan hjælpe både ejer­kommune og vandselskabets ledelse med at optimere den løbende dialog og koordinering mellem ejerkommune og vandselskab. Det vil ofte kræve, at ejerkommunen og vandselskabet har haft en god dialog om formuleringen af ejerstrategien. Når der er flere kommuner i ejerkredsen, er det oftest mest optimalt, at ejerkommunerne koordinerer ejer­strategi, så der er en fælles retningslinje for vandselskabets ledelse at styre efter.