Erfaring og ekspertise

Hortens skatteafdeling består af et dedikeret team, der yder in-house skatterådgivning til alle husets afdelinger, herunder særligt M&A, bank- og finansieringsret, fast ejendom, corporate commercial, offentlig ret og ansættelsesret. Skatteafdelingen rådgiver derudover en lange række stand-alone kunder, herunder både danske og internationale virksomheder, banker, pensionsselskaber, pensionsfonde og ejendomsselskaber, danske kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder, private equity-fonde og (primært formuende) privatpersoner.

Vi kombinerer forretningsmæssig forståelse med dyb faglig indsigt og bidrager som professionel og innovativ sparringspartner til, at vores kunder får det bedst mulige afsæt for at træffe og implementere kommercielle beslutninger. Vi skræddersyer vores rådgivning til den enkelte kundes behov, og vi søger altid enkle og operative løsninger, som tilfører kunden værdi og er til at forstå.

The team was very knowledgeable and easy to work with. Communication was very good between their team and ours. The value for what we spent versus the outcome was extremely favourable and well worth the fees we paid.

Chambers, 2018

The team 'always manage to provide a clear-cut and pragmatic answer'.

Chambers, 2018

Everything has been absolutely perfect: very professional, very quick. They are always very positive and always want to help.'

Chambers, 2018

They are co-operative, productive, straightforward and goal-oriented.

Chambers Europe, 2017

I have been very impressed with their understanding of international matters and legal principles, which also gained respect from the counterparty and created a constructive negotiation environment.

Chambers Europe, 2017

  • KØB OG SALG AF VIRKSOMHEDER/M&A

    Korrekt håndtering af skat er afgørende i stort set alle former for transaktioner. Hortens skatteafdeling har langvarig erfaring som innovativ sparringspartner for vores kunder i alle faser af køb og salg af virksomheder.

    Vi rådgiver både i forbindelse med meget store danske og udenlandske M&A-transaktioner og i forbindelse med en række mindre og mellemstore transaktioner.

    På sælgersiden omfatter vores rådgivning blandt andet optimering af sælgers og ledelsens skattemæssige position ved salg og eventuel geninvestering, sælgerfinansiering, gennemgang af salgsaftaler, etablering af bonus- og incitamentsordninger, kontakt med skattemyndigheder mv.

    På købersiden rådgiver vi blandt andet om strukturering af køb og finansiering, skattemæssig due diligence-undersøgelse, udarbejdelse af strukturrapport og pengestrømsopgørelse, carry-beskatning af kapitalfondspartnere, gennemgang af købsaftaler, etablering af bonus- og incitamentsordninger, kontakt med skattemyndigheder mv.

  • Skatteproces og bindende svar

    Hortens skatteafdeling yder rådgivning om skatteproces på alle niveauer. Det kan f.eks. være i den indledende dialog med SKAT i en ligningssag, påklage af SKAT's afgørelser til Landsskatteretten, samt førelse af skattesager for byretterne, landsretterne samt Højesteret.

    Vores rådgivning inden for skatteproces omfatter både skattesager, momssager og afgiftssager.

    Vi bistår endvidere med at indhente bindende svar og varetager hele processen, herunder de løbende drøftelser med SKAT og processtyring, foretræde for Skatterådet (hvis relevant) og håndtering af en eventuel efterfølgende klagesag vedrørende det indhentede bindende svar.

  • incitamentsaflønning

    Horten yder rådgivning om alle former for incitamentsaflønning, ligesom vi bistår med strukturering, udformning og implementering af incitamentsprogrammer. Vores team har indgående praktisk erfaring med både aktiebaseret aflønning (aktier, warrants og optioner) og kontantbaseret aflønning (fantomaktier, bonus og lign.).

    Vi har praktisk erfaring med implementering i alle typer af virksomheder – fra noterede selskaber og venture porteføljeselskaber til mindre selskaber. Vi fokuserer på at levere helhedsorienteret rådgivning, hvor skatten ikke står alene, men også inddrager andre relevante retsområder, herunder selskabsret, ansættelsesret, finansiel regulering og børsret.

    Vi yder desuden bistand med værdiansættelser ved tildeling, udnyttelse og salg af aktieinstrumenter – evt. i samarbejde med selskabets revisor eller eksterne værdiansættelseseksperter afhængig af den konkrete situation.

  • Skatteforsikring

    Hortens skatteafdeling yder rådgivning om både de skattemæssige aspekter af transaktionsforsikringer (W&I) samt forsikringsprodukter, der afdækker isolerede skattespecifikke risici.

    Vi har de seneste år ydet rådgivning til forsikringsselskaber i en række højtprofilerede sager om bl.a. kildeskatteforpligtelser.

  • Køb og strukturering af fast ejendom

    Hortens ejendoms- og entrepriseteam har et af landets største og førende ejendomsteams. Vores skatteafdeling udgør en integreret del af det team og yder skattemæssig rådgivning om valg af køberstruktur, skatte- og afgiftsoptimering af køb af dansk fast ejendom og planlægning af optimering ved senere salg.

    Vi har indgående kendskab til de momsmæssige udfordringer ved køb, salg og udvikling/opførelse af fast ejendom og har ageret som rådgiver for større aktører på markedet i hovedparten af de nyere udviklingsprojekter i hovedstadsområdet.

    Vores rådgivning omfatter også optimering af tinglysningsafgiftsforhold ved overdragelse af fast ejendom.

  • Den finansielle sektor

    Hortens skatteafdeling har stor viden om de regulatoriske regler inden for den finansielle sektor og deres samspil med de skattemæssige regler på området. Vi har f.eks. bistået en række finansielle virksomheder med etablering af incitamentsprogrammer, der er skatteefficient og samtidig efterlever de regulatoriske regler i lov om finansiel virksomhed.

    Vi bistår endvidere løbende med udarbejdelse af prospekter for finansielle produkter og i forbindelse med dansk skattemæssig kvalifikation af danske og udenlandske finansielle produkter.

  • generationsskifte

    Hortens skatteafdeling har lang erfaring med at rådgivning inden for generationsskifteområdet. Vi rådgiver om alle faser af generationsskiftet og implementerer og styrer processen fra start til slut.

    Vores rådgivning omfatter identifikation af de bedste skattemæssige modeller for generationsskiftet og den mere detaljerede planlægning og strukturering af generationsskiftet. Det er afgørende at skabe sikkerhed for, at den valgte model er den rigtige, og vi udarbejder som en del af afklaringsfasen altid et beslutningsoplæg med simulering af potentielle besparelser ved gennemførelse af generationsskiftet, så de forskellige skatte- og afgiftsmæssige optimeringer synliggøres tidligt i processen.

    Vi rådgiver ligeledes om finansiering af generationsskifte, herunder både ved gave, gæld og via driften (udbytter), og bistår også med værdiansættelse af virksomheden – evt. i samarbejde med selskabets revisor eller eksterne værdiansættelseseksperter afhængig af den konkrete situation.

    Vi bistår også med indhentelse af eventuelle skattemæssige tilladelser og godkendelser.

    Vores rådgivning inden for generationsskiftet er helhedsorienteret og omfatter endvidere rådgivning om relevante arveretlige spørgsmål og andre tilgrænsende retsområder.

  • ORGANISERING AF OFFENTLIGE PRIVATE PARTNERSKABER (OPP)

    Hortens skatteafdeling samarbejder løbende med vores specialistafdeling for offentlig-private partnerskaber. Vi har været involveret i flere banebrydende OPP-projekter, hvor vi har rådgivet de involverede parter om de skattemæssige og momsmæssige aspekter.

    Det primære sigte med skatte- og momsretlig rådgivning i OPP-projekter er at sikre, at OPP-leverandøren anses for at være den reelle ejer af aktivet i OPP-kontraktens løbetid af SKAT, idet ejerskabet er bestemmende både for retten til at foretage skattemæssige afskrivninger samt at fradrage moms på etablerings- og driftsomkostninger.

teamet

Niclas Holst Sonne

Partner

Anne Becker-Christensen

Specialistadvokat

Ulrik Krogh Holst

Specialistadvokat

Jakob S. Arrevad

Advokat

Malte Søgaard

Advokat

Katrine Pristed Michaelsen

Advokatfuldmægtig

Signe Johanne Helbo

Advokatfuldmægtig