Erfaring og ekspertise

Horten har Danmarks største og mest erfarne team af advokater med speciale i spillelovgivning og er nationalt og internationalt i branchen anerkendt som Danmarks førende inden for spilleret. Teamet tæller en lang række jurister med ekspertise inden for de forskellige områder knyttet til udbud af spil i Danmark.

Som følge af vores indgående kendskab til reguleringen af online spillemarkedet og de forskellige aktører på markedet, har vi stor forståelse for de regulatoriske, tekniske og operationelle forhold, der er relevante og væsentlige for vores klienter.

Horten har således betydelig ekspertise inden for alle områder af dansk spillelovgivning og mange års erfaring med rådgivning af danske og internationale klienter i spørgsmål, der vedrører den danske spillelovgivning.

Vi har rådgivet i forbindelse med processen frem til det danske spillemarkeds liberalisering den 1. januar 2012. Vores rådgivning har blandt andet vedrørt nationale og EU-retlige problemstillinger, finansielle regler, skatteregler, markedsføringsretlige aspekter og generelle kommercielle forhold i Danmark.

Vi har endvidere særdeles stor erfaring i at bistå i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udbyde spil i Danmark, herunder online kasino, væddemål og spil med begrænset tilladelse.

Vi rådgiver dagligt vores klienter om blandt andet opfyldelse af krav i tilladelser til online spiludbud, regler for hjemmesider, persondataret, betalingstjenester, vilkår for spillere ("Regler og vilkår"), bonussystemer, markedsføringskampagner, sponsoraftaler samt generelle spørgsmål i forhold til spillelovgivningen. Herudover yder vi naturligvis generel selskabsretlig, skatteretlig og EU-retlig rådgivning, og vi rådgiver også vedrørende it-retlige problemstillinger.

Horten er godkendt af spillemyndigheden til at gennemgå og attestere de lovpligtige etårs rapporter, og vi har stor erfaring med dette arbejde. Vi har været repræsenteret i de arbejdsgrupper, der har været nedsat af myndighederne i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer.

Horten har et omfattende netværk af verdens ledende spilleretsadvokater. I vores rådgivning kombinerer vi vores forståelse for de udbudte produkter og ydelser med vores indsigt i andre jurisdiktioner til fordel for vores klienter.

Vores klienter

Vores klienter tæller alle markedets aktører, herunder: spiludbydere, platformsleverandører, øvrige underleverandører til spiludbyderne, betalingstjenesteudbydere, interesseorganisationer mv.

Vi hjælper med

  • Online og landbaseret spiludbud
  • Udbud af spil, der ikke kræver tilladelse
  • Udbud af spil, der kræver tilladelse
  • Ansøgning om tilladelse
  • Etårs rapporter
  • Generel administration
  • Kommunikation med myndigheder
  • Selskabsstiftelse
  • Markedsføring
  • Betalingstjenester, herunder e-penge og betalingssurrogater
  • Sponsoraftaler
  • SMS-konkurrencer
  • Almennyttige lotterier
  • Whitelabel-kontrakter
  • Kontrakter med underleverandører
  • Spilleafgifter

teamet

Nina Henningsen

Partner

Christel Worre-Jensen

Advokat

Daniel Haue Jakobsson

Advokat

Mia Anne Gantzhorn

Advokat

Carina Henriette Nilsson Maibom

Advokatfuldmægtig

Emil Spurr Madsen

Advokatfuldmægtig

Frederik Ekkert Knudsen

Advokatfuldmægtig

Joakim Ortmann

Erhvervsjuridisk fuldmægtig