Sektoren netop nu

Energi- og forsyningsvirksomheder i Danmark agerer på et af de mest regulerede markeder, og vilkårene for denne type virksomheder ændrer sig radikalt i disse år. Markedsåbningen og konkurrence på energi- og forsyningsområderne medfører lovændringer, der har betydning for virksomhedernes dagligdag. Særligt forsyningsvirksomhederne står over for øgede krav til effektivisering og optimering.

Hvordan kan vi hjælpe

Energi- og forsyningssektoren berører mange fagområder og brancher. For at imødekomme virksomheders, kommuners og forsyningsvirksomheders alsidige behov for rådgivning, består Hortens energiteam af jurister med specialisterfaring fra både det private erhvervsliv og fra offentlige myndigheder. Det betyder, at vi forstår vores klienters forretning og de vilkår, virksomheden opererer under i markedet. Det betyder også, at vi udnytter vores specialistviden til at sikre vores klienter værdifulde løsninger i en stadig mere konkurrencepræget sektor.

One source describes having a "very good experience" with the team and says the lawyers "are very commercial and the reaction time was good. They consider both legal and commercial issues and focus on solutions.

Chambers Europe, 2017

Clients frequently reference the support received from the team and one comments that it is "skilled, has the right set-up and a good network," before describing Horten as "a firm with integrity and good quality.

Chambers Europe, 2017

Vores kendskab til sektoren, gældende procedurer og regulatoriske forhold indgår som et værdifuldt grundlag, når vi hjælper danske og udenlandske virksomheder og forsyninger med at udarbejde vedvarende løsninger på området. Vi repræsenterer vores klienter ved forhandlinger og i tvister med andre markedsaktører og relevante myndigheder.

Horten har solid erfaring med liberaliseringsforløb og -processer og rådgiver om virksomhedens navigationsmuligheder i disse situationer inden for forsyningssektoren og har derfor en stærk baggrund for at rådgive vores klienter i forsyningssektoren.

Som et af meget få danske advokatfirmaer har Horten desuden erfaring med kontrakter inden for opstrøms olie og gas.

Den Danske Energiretsforening

  • Den Danske Energiretsforening

    SEKRETARIAT

    Horten er sekretariat for Den Danske Energiretsforening. Henvendelse kan rettes til advokat Søren Hornbæk Svendsen eller sekretær Nina Christine Friis.

    FORMÅL

    Den Danske Energiretsforening blev stiftet den 21. november 1984 og har til formål at fremme interessen for og kendskabet til de retlige spørgsmål, der knytter sig til produktionen, transporten og anvendelsen af energi – i Danmark såvel som i den øvrige del af verden.

    Energiretten og energireguleringen udvikler sig med stor hast, fordi der er stor fokus på energi samfundet i dag. Det indebærer, at energiområdet i dag er underlagt komplekse retsregler, der påvirker og er påvirket af offentligretlige og formueretlige regler på nationalt, EU-retligt og folkeretligt grundlag.

    Foreningen er vært for foredrag og diskussioner med henblik på at øge interessen for området og debattere aktuelle juridiske spørgsmål og på den måde bidrage til udviklingen på retsområdet. Foreningen afholder 3-4 møder om året.



    Kontingent

    Kontingent bliver besluttet hvert år på generalforsamlingen og har været uændret i en årrække. Kontingentet for 2017 er 100 kr. for privatpersoner og 600 kr. for et firmamedlemskab.

    Bestyrelsen

    Bestyrelsen består af:

    • Lektor Anita Rønne (formand), Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
    • Advokat Søren Hornbæk Svendsen, Horten
    • Koncernjurist Jacob Sandholt, Energinet
    • Koncernjurist Hanne Normann, DONG Energy
    • Advokat Michael Meyer, Gorrissen Federspiel Kierkegaard
    • Chefkonsulent Dorte Gram, Dansk Energi
    • Kontorchef Birgitta Bundgaard, Energistyrelsen
    • Advokat Anders Stubbe Arndal, Kromann Reumert

    Vedtægter

    Download foreningens vedtægter her.

opstrøm

  • efterforskning og produktion af olie og gas

    I foråret 2014 åbnede Energistyrelsen 7. udbudsrunde. Ved ansøgningsfristens udløb den 20. oktober 2014 forelå 25 ansøgninger fra i alt 15 olieselskaber.

    Den danske del af Nordsøen er et såkaldt modent område med en veludbygget infrastruktur, og ifølge rapporter fra både Energistyrelsen og Oil Gas Denmark er der stadig meget olie og gas at finde i de danske områder. De udbudte områder ligger dels i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels i områderne længere mod øst, hvor der tidligere er gjort oliefund.

    Efter afholdelsen af den 7. udbudsrunde vil Energistyrelsen som noget nyt afholde én årlig udbudsrunde for olie- og gaskoncessioner. Formålet med den årlige udbudsrunde er at skabe større forudsigelighed for de interesserede selskaber og at underbygge brugen af den eksisterende infrastruktur i forbindelse med udbygning af kommende olie- og gasfund. Den årlige udbudsrunde understøtter desuden Energistyrelsens mål om at sænke omkostningerne og få mest muligt ud af den danske Nordsø til gavn for de interesserede selskaber og Danmark.

    Vi rådgiver blandt andet i sager om: 

    • Licensansøgninger
    • Forhandling og indgåelse af Joint Operating Agreements
    • Overdragelse af licensandele (farm-in/farm-out)
    • Særlige regler for olie og gasaktiviteter
    • Aftaler om transport af råolie og gas
    • Forhandling og indgåelse af leverandøraftaler
    • Distribution, lagring og handel med olie og gas CO2 EOR (enhanced oil recovery)

    Kontakt
    Partner og advokat Søren Hornbæk Svendsen
    Advokat Christian Tullberg

vedvarende energi

  • produktion af el ved sol og vind

    Vedtagelsen af en fælleseuropæisk energipolitik i marts 2007 har medført yderligere fokus på elforsyning fra vedvarende energi, herunder vindmøller, i Danmark og i udlandet. Samtidig er danske kommuner ved at planlægge nye områder, hvor der kan opstilles vindmøller. 

    Vi rådgiver blandt andet i sager om: 

    • Køb, salg og finansiering af vindmølleprojekter – både onshore og offshore
    • Planlægning og miljøbeskyttelse
    • Rettigheder over fast ejendom
    • Elsalgsaftaler
    • Koncipiering og fortolkning af kontrakter
    • Regulatoriske forhold i forbindelse med nye vedvarende energi-projekter
    • Støtte til vedvarende energi 
    • Nettoafregning af egenproducenter af vedvarende energi
    • Kommuners ejerskab til solceller og vindmøller

forsyning

  • elforsyning

    Liberaliseringen af det danske elmarked har skabt mange nye aktører. Liberaliseringen har også medført et omfattende og kompliceret regelsæt, som stiller store krav til håndteringen af de indbyrdes relationer mellem aktørerne, og som gør elmarkedet svært at overskue. Flere politiske ændringer er i sigte, og disse ændringer vil blandt andet føre til øget integration af et nordisk og europæisk elmarked.

    Vi rådgiver blandt andet i sager om:

    • Reglerne for adgang til transmissions- og distributionsnet herunder prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomheder
    • Regler om undbundling
    • Fortolkning af kontrakter
    • Reguleringen af kommunale elforsyningsaktiviteter, herunder elforsyningslovens modregningsregler
    • Bevillingsspørgsmål
    • Transaktioner og omstruktureringer
  • vand og spildevand

    Vandsektoren undergår i disse år en gennemgribende forandringsproces som konsekvens af vandsektorlovens grundlæggende ændring af sektorens regulering, herunder krav om øget effektivitet i vandselskaberne og adskillelse af kommunernes myndighedsopgaver fra driften af vand- og spildevandsforsyningsvirksomhederne. Disse ændringer og de kommende ændringer som resultat af evalueringen af vandsektorloven vil medføre både strukturelle, markedsmæssige og økonomiske forandringer. Alle i sektoren er tvunget til at forholde sig til disse forandringer – både forsynings-virksomhederne og andre virksomheder og institutioner i sektoren. 

    Hertil kommer de ændrede fysiske og regulatoriske rammer, som forsyningsvirksomhederne er nødt til at forholde sig til. Spildevandsselskaberne må i stigende grad håndtere større vandmængder, klimaforandringer og krav til samarbejde med private og myndigheder og håndtering af oversvømmelser mv. 

    Vandplaner og strengere miljøkrav stiller krav til virksomhedernes tilrettelæggelse af drift og anlæg og til at tage nye initiativer for at sikre forsyningen under disse nye omstændigheder.

    Vi rådgiver blandt andet i sager om: 

    • Tilrettelæggelse af drift og udvikling af virksomhedsstrategi
    • Omstrukturering
    • Udskillelse af forsyninger
    • Samarbejdsaftaler om bortledning af vand og fordeling af naturressourcer
    • Liberalisering
    • Regulatoriske forhold
    • Driftsmæssige spørgsmål, herunder gennemførelse af anlægsprojekter og håndtering af dialog og tvister med kunder mv.
    • Myndighedsbehandling
    • Transaktioner
    • Koncipiering og fortolkning af kontrakter og leveringsbestemmelser (regulativer og betalingsvedtægter)
    • Strategisk rådgivning
  • varme og affald

    Varmesektoren oplever stigende fokus på økonomi og muligheder for optimering af virksomhedernes drift. Derfor ser vi også i stigende grad etablering af samarbejder, drifts-fællesskaber og fusioner i sektoren. 

    I modsætning til tidligere er der fokus på konkurrencesituationen i varmesektoren (mellem varmeselskaber og i forhold til naturgasselskaber). Derudover udfordrer individuelle varmeløsninger i stigende grad de kollektive varmeforsyninger. Affaldssektoren står over for implementeringen af en ændret tilgang til affaldshåndteringen. 

    Regeringens fokus på udnyttelse af ressourcer i stedet for affaldshåndtering skal implementeres hos kommuner og virksomheder. Det er forventningen, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg vil blive stillet over for et krav om selskabsgørelse med henblik på at øge konkurrencen på dette marked. Liberalisering af forbrændingssektoren sætter også fokus på ejerskab og kapitalforhold i sektoren. Komplekse spørgsmål, som virksomheder og ejere er nødt til at forholde sig til i den nærmeste fremtid.

    Vi rådgiver blandt andet i sager om: 

    • Prisfastsættelse 
    • Omkostningsfordeling for affaldsforbrændingsanlæg, herunder forholdet mellem affald, varme og el
    • Varmeplanlægning, herunder udvikling og myndighedsbehandling af projektforslag
    • Fortolkning af affaldsreguleringen og udarbejdelse af regulativer og etablering af nye affaldsordninger
    • Udarbejdelse af affaldsplanlægning og affaldsregulativer
    • Etablering og udbud af affaldsordninger
    • Forholdet til kunder og konkurrenter, herunder kontraktindgåelse og klagesager 
    • Omstrukturering, selskabsgørelse og etablering af samarbejder

cleantech

  • ren teknologi 

    Verden over indretter storbyer sig til fremtiden. Udsigten til flere indbyggere og et stigende pres på byernes ressourcer øger fokus på bæredygtige løsninger og moderne energiinfrastruktur. Den globale opvarmning og de deraf følgende klimaudfordringer sætter grøn energi højt på dagsordenen. Storbyernes behov fordrer ny lovgivning, der skal skabe rammerne for bæredygtige energiløsninger. København er i den forbindelse udpeget til rollemodel for andre storbyer med grønne ambitioner. Den danske lovgivning består af komplicerede regelsæt, som stiller store krav til aktørerne. Den politiske vilje til yderligere forandring forventes at medføre flere nye regler i fremtiden.

    Det øgede fokus på bæredygtige løsninger og moderne energiinfrastruktur udnyttes kommercielt af danske og internationale virksomheder. Storbyers satsning på at blive grønne er dermed også en vigtig kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse, og de seneste års investeringer i moderne infrastruktur og bæredygtige energiløsninger fra både offentlige og private investorer har således vist sig at være givende såvel for grøn produktivitet, økonomisk velstand og høj livskvalitet.

    Vi rådgiver blandt andet i sager om:

    • Energiinfrastruktur
    • Opstart af Cleantech-virksomheder
    • Finansiering af bæredygtige energiløsninger
    • Miljølovgivning
    • Vedvarende energi
    • Vand og spildevand
    • Varme og affald

    Kontakt

    Advokat og Partner Søren Hornbæk Svendsen
    Advokatfuldmægtig Anne-Sophie Svane

teamet

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Henriette Soja

Partner

Jim Øksnebjerg

Partner

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Nicolai Mallet

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Christian Tullberg

Partner

Thomas Francis Beckett

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat

Helen Kibsgaard

Senioradvokat

Kenneth Fischer-Damgaard

Advokat

Lisbet Vedel Thomsen

Senioradvokat

Marie Gøthgen Clasen

Advokat

Tue Trier Bing

Advokat

Frida Keller Medic

Advokatfuldmægtig

Jonathan Fraenkel Kærn

Advokatfuldmægtig

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig

Rune Koster

Advokatfuldmægtig

Kristian Kaltoft Nielsen

Erhvervsjuridisk rådgiver