Højesteret har i en afgørelse af 18. april 2024 givet en leasingtager medhold i dennes påstand om, at han som leasingtager og registreret bruger af en konfiskeret bil havde selvstændig adgang til at anke byrettens dom om konfiskation i et tilfælde, hvor konfiskationen skyldes tredjemands uretmæssige kørsel i bilen.

Sagens baggrund

Den 26. januar 2023 traf Retten i Aarhus afgørelse om konfiskation af en bil, som leasingtageren A havde leaset hos leasingselskabet L. Baggrunden for konfiskationen var, at A's søn, T, havde deltaget i kap- og væddeløbskørsel i bilen.

Den 8. februar 2023 ankede A som den eneste dommen til landsretten med påstand om frifindelse for påstanden om konfiskation af bilen.

I sin kendelse af 5. september 2023 afviste Vestre Landsret As anke. Landsretten fandt således ikke, at der var fornødne holdepunkter for at anse A som part i sagen med den virkning, at han som leasingtager selvstændigt kunne anke spørgsmålet om konfiskation af bilen. Landsretten fandt heller ikke, at det forhold, at A som leasingtager havde en tinglig ret over bilen i form af en brugsret, kunne føre til, at A kunne anke afgørelsen.

Landsrettens afgørelse blev herefter med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret.

Højesterets afgørelse

For Højesteret angik sagen spørgsmålet om, hvorvidt A var berettiget til at anke den del af straffedommen, der angik konfiskation af den leasede bil.

Højesteret bemærkede for det første, at en konfiskation af en leaset bil i leasingperioden indebærer, at leasingtageren mister sin brugsret til bilen, og at leasingtageren som udgangspunkt skal erstatte leasingselskabet det tab, som leasingselskabet lider som følge af konfiskationen. Konfiskation af en leaset bil vil således i almindelighed have direkte økonomiske konsekvenser for leasingtageren.

Højesteret bemærkede desuden, at Højesteret i en tidligere sag (UfR 2023.1841) havde udtalt, at en leasingtager skal inddrages i vurderingen af, om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., er uforholdsmæssigt indgribende.

På denne baggrund fandt Højesteret, modsat landsretten, at adgangen til at anke konfiskationsspørgsmål også tilkommer leasingtageren i sager, hvor en leaset bil er konfiskeret som følge af tredjemands kørsel i bilen.

Kommentar

Med sin afgørelse har Højesteret omgjort afgørelsen fra Vestre Landsret, så det nu står klart, at en leasingtager som udgangspunkt har ret til at anke en afgørelse om konfiskation af en leaset bil, selvom vedkommende hverken var fører eller ejer af bilen.

Landsrettens tidligere afgørelse i sagen medførte væsentlige betænkeligheder i leasingbranchen i forhold til varetagelsen af leasingselskabers loyale tabsbegrænsningspligt i sager om vanvidskørsel, hvor der ikke er sammenfald mellem leasingtager og føreren af bilen. Der har med andre ord hersket tvivl om, hvorvidt leasingselskaber ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt kan have en pligt til i et vist omfang at spille en aktiv rolle i selve konfiskationssagen, da leasingtager på baggrund af landsrettens kendelse har været afskåret fra selv at gøre det.

Disse betænkeligheder er i det væsentligste blevet manet i jorden ved Højesterets afgørelse, da det af Højesterets afgørelse kan udledes, at leasingtager (hvor denne ikke er fører af bilen) betragtes som part i spørgsmålet om konfiskation. Afgørelsen må anses for at være gældende på generelt plan og rammer derfor som udgangspunkt alle lignende beslaglæggelsessager, hvor leasingtager ikke selv har ført bilen.

Hvor leasingtager er økonomisk robust, kan leasingselskaber derfor i almindelighed undlade at engagere sig i konfiskationssagen og dermed lade det være op til leasingtager selv at udfordre anklagemyndigheden. Dette uden at leasingselskabet efterfølgende risikerer at ende i en diskussion om, hvorvidt selskabet har iagttaget sin loyale tabsbegrænsningspligt over for leasingtageren.

Horten oplever imidlertid fortsat, at beslaglæggelser som følge af vanvidskørsel bliver ophævet som uberettigede. Hertil kommer, at leasingtagere i mange tilfælde ikke har økonomiske midler til at erstatte leasingselskabets tab. Derfor bør leasingselskaber fortsat i hvert enkelt tilfælde undersøge, om såvel beslaglæggelsen som den senere konfiskation er retmæssig, herunder overveje, om det giver mening at spille en aktiv rolle i beslaglæggelses- og/eller konfiskationssagen.




Kontakter

Michael Gregersen

Partner

Tanja Lykke Stougaard

Partner

Rasmus Bytoft Sundstrup

Specialistadvokat