Elproducenter er underlagt et indtægtsloft for elproduktion fra 1. december 2022 til 30. juni 2023, jf. EU-forordningen af 6. oktober 2022 om nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforordningen). Skatteministeriet har 22. marts 2023 fremsat et lovforslag med henblik på at gennemføre og supplere nødindgrebsforordningen. Modellen skal fungere som foranstaltning mod meget store prisstigninger, men den skal samtidig tage hensyn til forsyningssikkerheden og elmarkederne.
Lovforslagets formål og forventet ikrafttræden
Formålet med indtægtsloftet er at fungere som foranstaltning mod følgerne af de aktuelt høje energipriser, ligesom det skal søge at undgå varig skade for forbrugerne, samfundsøkonomien og de offentlige finansers holdbarhed. EU vurderer med nødindgrebsforordningen, at et midlertidigt indtægtsloft er et nødvendigt indgreb i elmarkedet som følge af de usædvanlige og vedvarende prisstigninger, som er set siden februar sidste år.
Lovforslaget har været til førstebehandling i Folketinget 30. marts 2023 og vil træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse.
Den foreslåede model
Indtægtsloftet skal efter lovforslaget medføre, at elproducenterne skal betale 90 % af deres indtægter til statskassen for salg af elektricitet, som overstiger 180 euro pr. MWh. Indtægterne skal beregnes for hver måned i den foreslåede periode, og betalingen skal afregnes i to perioder fra december 2022 til februar 2023, og fra marts 2023 til juni 2023.
Eventuelle tab på prissikringsaftaler kan fradrages ved beregningen af betalingsgrundlaget. Beløbet, der indbetales til statskassen, skal skattemæssigt anses for at være driftsomkostninger og kan fradrages den skattepligtige indkomst.
Det forudsættes i nødindgrebsforordningen, at statens indtægter som følge af loftet skal gå til at nedbringe de høje prisers konsekvenser for elforbrugerne eller til at investere i den grønne omstilling.
Undtagelser til indtægtsloftet
I modellen er der en række undtagelser til indtægtsloftet, som er foreslået af hensyn til forsyningssikkerheden og administrerbarheden. Bl.a. er indtægter ved salg og levering af el produceret på følgende anlæg undtaget:
- Små produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MWh.
- Affaldsforbrændingsanlæg, der hviler i sig selv som helhed.
- Kraftvarmeanlæg, som ikke særskilt opgør varmeomkostningerne på grundlag en regnskabsmæssig opdeling af el og varme.
- Produktionsanlæg i spildevandsselskaber.
Små produktionsanlæg er undtaget, idet den administrative byrde ved at lade dem være omfattet anses for at være for stor i forhold til de forventede indtægter. Undtagelsen er fx tiltænkt husstandsvindmøller og -solceller. Effektgrænsen på 1 MWh gælder for hvert produktionsanlæg, uanset om de ejes af samme producent.
Affaldsforbrændingsanlæg er er underlagt et samlet hvile-i-sig-selv-princip, jf. elforsyningslovens § 75, stk. 3. Deres el-indtægter skal derfor fordeles mellem affalds- og varmeforbrugerne, i det omfang de overstiger anlæggets omkostninger, og kommer derfor allerede forbrugerne til gode.
De anførte kraftvarmeanlæg er undtaget, fordi deres indtægter for elektricitet går til at nedbringe varmeprisen, hvorved indtægterne går tilbage til forbrugerne. Det forudsætter dog, at anlæggene ikke holder el og varme regnskabsmæssigt adskilt. Undtagelsen gælder også for producenter, der ikke direkte leverer til forbrugerne, men indirekte via levering til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der hviler i sig selv, fx et fjernvarmeselskab.
Spildevandsselskaber kan i taksterne alene indregne nødvendige udgifter. Et eventuelt overskud vil derfor ikke kunne anvendes til andre formål og skal direkte eller indirekte komme forbrugerne til gode. Spildevandsselskaber, der energiudnytter biogas opstået i rensningsprocessen, er derfor undtaget.
Link:
Lovforslag