I oktober 2019 sendte Skatteministeriet et udkast til lovforslag
i høring. Udkastet vedrørte udmøntningen af den længe ventede model for
stiftelse af nye erhvervsdrivende fonde, og som skulle gøre dette mere
attraktivt. Lovudkastet indebar for det første indførelsen af en ny model for beskatning
ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.
Lovforslag fremsat i ændret form efter høring
Modellen,
som baserede sig på et forslag fra en arbejdsgruppe, introducerede et nyt
begreb, stifterskat. For det andet indebar udkastet til lovforslag en
afskaffelse af den såkaldte holdingmodel, som i praksis har været en anerkendt
og attraktiv model til skattefri stiftelse af almennyttige, erhvervsdrivende fonde.
Flere organisationer og fonde, herunder Dansk Industri, FRS
– danske revisorer og Danske Advokater, har afgivet høringssvar. Det samme har
Christian Gregersen og Thomas Fog Christensen fra Horten.
Mens det fremsatte lovforslag holder fast i modellen med stifterskat,
bevares holdingmodellen. Derudover er der indarbejdet væsentlige præciseringer
i lovforslaget.
Ny stifterskatmodel
Den
nye stifterskatmodel har til formål at gøre det muligt at overdrage sin
erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende fond med almennyttigt
uddelingsformål, uden at overdrageren (stifteren eller boet efter denne) skal betale
en betydelig skat på overdragelsestidspunktet. I stedet opgøres der for fonden en
saldo for stifterskat, som fonden efterfølgende og løbende skal afdrages på i
takt med, at fonden modtager indtægter i form af udbytte eller avance ved salg
af aktierne.
Hortens høringssvar
Som følge af Hortens høringssvar er det desuden blevet
tydeliggjort i lovforslaget, at stifterskatten kan blive nedbragt med
skatteværdien af fradraget for uddelinger og hensættelser til almennyttige
formål. Dette betyder, at stifterskatten ikke nødvendigvis skal betales i
fonden, men kan udlignes gennem fondens opfyldelse af sit formål, nemlig
uddeling til almennyttige formål.
Dette vurderes at få stor praktisk betydning,
da det herved er tydeliggjort, at stiftelse af en fond efter dette regelsæt
reelt kan ske, uden at der skal betales avanceskat på aktierne i stifterens
virksomhed, hverken af stifteren eller fonden, og der er således flere midler
til uddeling til de almennyttige formål, som stifteren – udover den fortsatte
drift af virksomheden – har ønsket at varetage med fondsstiftelsen.
Stifterskatmodellen er fortsat forbeholdt aktive erhvervsvirksomheder,
og de nye regler udelukker dermed overdragelse af virksomheder omfattet af den
såkaldte pengetanksregel, fx ejendomsselskaber eller selskaber med en stor
kapital opsamlet. Derudover kan heller ikke fonde med familieformål anvende
reglerne om stifterskat.
Holdingmodellen bliver bevaret
Skatteministerens arbejdsgruppe, som kom op med forslaget om
en stifterskat, var på grund af dets kommissorium forhindret i at udtale sig om
holdingmodellen.
I lighed med Horten udtalte også en række andre sig kritisk i deres høringssvar, da det stod klart, at skatteministeren lagde op til at afskaffe holdingmodellen.
Glædeligvis indebærer det fremsatte lovforslag, at
holdingmodellen bevares. Det vil således fortsat være muligt at stifte fonde
uden skat, når et holdingselskab vederlagsfrit overdrager datterselskabsaktier
til en almennyttig fond.
Som noget nyt kodificeres holdingmodellen. Der indføres
samtidig et krav om, at der skal være indhentet en tilladelse fra Skatterådet,
som bekræfter, at betingelserne for anvendelse af holdingmodellen er opfyldt. I
praksis ville man sædvanligvis indhente et bindende svar fra
skattemyndighederne ved en betydelig transaktion som en fondsstiftelse efter
holdingmodellen, og det nye krav vurderes derfor ikke at være en reel ændring.
Horten bemærker
Horten er tilfreds med, at skatteministeren har lyttet til
de indkomne høringssvar og på den baggrund har justeret lovudkastet i en langt
bedre retning. Ændringerne er centrale og støtter den lange danske tradition
med fondsejerskab af erhvervsvirksomheder.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange flere nye
erhvervsdrivende fonde dette lovforslag kan medføre, da mange andre
forhold spiller ind herpå. Det er dog vores vurdering, at det er et skridt i
den rigtige retning, og at det giver nogle flere muligheder for
virksomhedsejere, der går med overvejelser om stiftelse af en fond til at
varetage ejerskabet fremover.
Erhvervsdrivende fonde spiller en stor rolle i dansk
erhvervsliv og generelt i det danske samfund, hvor de yder betydelig støtte til
en lang række almennyttige formål.
Hvis du har spørgsmål til lovforslaget, er du velkommen til at kontakte os.