Ved årsskiftet er en række nye bekendtgørelser på varmeforsyningsområdet blevet udstedt. Ændringerne har betydning for både kommunale varmeforsyningsvirksomheder og forbrugere i sektoren. I denne artikel får du et overblik over de vigtigste pointer.
Bekendtgørelse om uafhængighed i bestyrelsen
Den nye bekendtgørelse om uafhængighed i bestyrelsen stiller skærpede krav til, at mindst to medlemmer af det øverste ledelsesorgan, herunder fx bestyrelsen, i kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder skal være uafhængige. Formålet er at sikre, at beslutninger træffes uden indflydelse fra eksterne interesser. Kravet skal senest opfyldes ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende valg til øverste ledelsesorgan efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen fastlægger otte kriterier, der skal opfyldes, før et medlem af det øverste ledelsesorgan anses for uafhængig. Det indbefatter blandt andet, at den pågældende person ikke har økonomiske, ledelsesmæssige eller familiemæssige forbindelse til selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab.
Efter høring er anvendelsesområdet præciseret, så de nye krav kun gælder selskabsgjorte kommunale varmeforsyninger (A/S, ApS, P/S). Kommunale fællesskaber (I/S) er undtaget fra kravene.
Bekendtgørelse om forbrugerprisloft
Bekendtgørelsen fastlægger reglerne for beregning af forbrugerprisloftet og varmeforsyningers forbrugerpris, der sættes op imod prisloftet.
Forbrugerprisloftet beregnes ud fra omkostninger til en individuel luft-til-vand-varmepumpe for et standardhus. Varmeforsyningsvirksomheders forbrugerpris beregnes på baggrund af de senest anmeldte priseftervisninger ved, at de realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen deles med realiseret varmesalg for samme periode.
Forsyningstilsynet skal årligt senest 1. december offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, hvis gennemsnitlige forbrugerpris over tre år overstiger det gennemsnitlige forbrugerprisloft. Første offentliggørelse sker 1. december 2026.
Virksomhederne på listen skal udarbejde en tilpasningsplan for prisnedbringelse. Hvis prisen ikke nedbringes inden for tre år, træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom. En eventuel tilslutningspligt vil herefter være uden virkning. Kommunerne skal orientere borgerne om det og rette oplysningerne i Plandata.dk.
Under høringen blev der indført et forsigtighedshensyn på 15 %, som tillægges til de beregnede omkostninger, der udgør forbrugerprisloftet, indtil en opdatering af forudsætningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug kan indgå i beregningen af prisloftet.
Energistyrelsen har udmeldt følgende indikative forbrugerprislofter for 2023-2025:
- Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau
- Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau
- Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau
Bekendtgørelse om markedsmæssighed
Bekendtgørelsen forpligter varmeforsyningsvirksomheder til at indgå aftaler med koncern- eller interesseforbundne selskaber på markedsmæssige vilkår. Udgangspunktet er, at der for prisfastsættelse anvendes en metode, der er anerkendt inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridiske vejledning for at sikre, at aftalerne er markedsmæssige.
Varmeforsyningsvirksomheden skal hvert år inden den 1. juli indsende en oversigt til Forsyningstilsynet med oplysninger om virksomhedens aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, der var gældende i det forudgående kalenderår. Den første oversigt skal derfor være anmeldt inden 1. juli 2025.
Varmeforsyningsvirksomhederne skal desuden løbende udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for markedsmæssigheden af aftalerne, der viser, at priser og betingelser svarer til, hvad der kunne opnås mellem uafhængige parter.
Høringsprocessen medførte mindre justeringer af bekendtgørelsen, herunder præciseringer af definitionen på interesseforbundne selskaber, så det fremgår mere tydeligt, hvornår virksomheder vil være interesseforbundne.
Ændring af afskrivningsbekendtgørelsen
Anlægsinvesteringer kan dækkes af afskrivninger, der indregnes i varmepriserne. Ændringen i afskrivningsbekendtgørelsen indebærer en forlængelse af den maksimale afskrivningsperiode for fjernvarmenet fra 30 år til 45 år. Forbrugerne vil dermed kunne betale for nye investeringer i udrulning af fjernvarme over en længere periode, hvilket kan holde priserne nede. For øvrige anlæg forbliver den maksimale afskrivningsperiode uændret på 30 år. Samtidig fastholdes reglen om, at der maksimalt kan afskrives 20 % om året for alle anlæg.
Det er dog vigtigt at bemærke, at kommunale varmeforsyninger ikke fuldt ud kan drage fordel af den forlængede afskrivningsperiode, medmindre lånebekendtgørelsen også ændres. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder er bundet af regler, der begrænser låneperioden til maksimalt 30 år. Dette kan skabe likviditetsproblemer, hvis afskrivningerne ikke kan følge afdragsperioden.
Links til tidligere artikler om emnet:
Høring af bekendtgørelse om forbrugerprisloft
Høring af lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder
Bekendtgørelser til lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder er sendt i høring