Global rådgivning og bistand

Vores klienter opererer internationalt på et tiltagende globaliseret marked og kommer til os med internationale strategiske og juridiske udfordringer. Med vores internationale ekspertise og erfaring yder vi strategisk og juridisk rådgivning inden for en lang række juridiske områder, uanset om problemstillingen opstår i Danmark eller i udlandet. Vi følger med vores klienter ud i verden og bistår dem på udebane, fx gennem deltagelse i forhandlinger i transaktioner, projekter og tvister uden for Danmark.

International erfaring

Mange af Hortens advokater har stor erfaring med arbejde uden for Danmarks grænser. En erfaring, der er opbygget gennem mange års arbejde med transaktioner, projekter og tvister i andre lande og gennem organisatorisk arbejde i hele verden. Både som advokat i Horten og som advokat i andre internationalt arbejdende virksomheder. Og vi besidder ikke kun viden og kompetencer inden for det juridiske område, men har også en indgående forståelse for forskelle i kulturer og måden at drive forretning på.

Internationalt netværk

Hortens netværk af udenlandske advokatforbindelser er globalt. Vi kan derfor inddrage den rette udenlandske advokat, når vores bistand bør suppleres af lokal ekspertise. Afhængigt af vores klienters ønsker vil kontakten til den udenlandske advokat være enten direkte eller indirekte med Horten som projektstyrer, så der kun er behov for én indgang til den juridiske rådgivning i sagen.

International desk-teamet

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Andreas Schønbeck

Partner