Erfaring og ekspertise i rekonstruktion, konkursbehandling og nødlidende virksomheder
Vi rådgiver om alle aspekter af insolvens, turnaround, restrukturering og nødlidende engagementer og investeringer. Vi tilbyder skræddersyede og innovative løsninger, der styrker vores klienter og deres samarbejdspartneres fremadrettede forretning både juridisk, økonomisk og kommercielt.
Vores team har stor erfaring med at håndtere og afveje de juridiske og kommercielle interesser, der er på spil, når virksomheder er i krise eller har behov for at tilpasse og planlægge deres forretning.
Vi yder juridisk rådgivning til virksomheder, herunder deres ejere og ledelse, samt til kreditorer, långivere, investorer og erhververe af nødlidende virksomheder og engagementer.
Vi rådgiver om rekonstruktion, konkursbehandling og tvangsopløsning af selskaber, samt om restrukturering, kapitaltilførsel, sikkerheder, opkøb, frasalg og refinansiering. Herudover repræsenterer vi vores klienter i tvister.
Vores insolvensteam består af partnere og senioradvokater med mange års erfaring som likvidator, rekonstruktør, kurator og som betroet rådgiver for kreditorer og nødlidende virksomheder.
Derudover
består teamet af flere specialiserede sagsbehandlere, der har flere års
erfaring med praktisk insolvensbehandling. Vi kan derfor tilbyde stærke
specialistkompetencer og et effektivt og omkostningsbevidst sagsforløb.
Vi har et stærkt internationalt netværk og et godt kendskab til de mange
forskelle, der er mellem de danske og udenlandske insolvenssystemer. Vi
bistår udenlandske kreditorer og har erfaring med håndtering af aktiver
i udlandet og grænseoverskridende insolvensbehandling.
Vi er ofte udpeget som kurator, rekonstruktør eller likvidator efter
anmodning fra långiver. Derudover har vi stor erfaring med at rådgive den
nødlidende virksomheds ledelse om virksomhedens navigationsmuligheder.
Vores klienter
Vores klienter er danske og udenlandske banker og leverandører, der har krav mod nødlidende virksomheder i Danmark. Derudover hjælper vi nødlidende virksomheder og deres ledelse samt virksomheder og/eller personer med forretningsmæssige og økonomiske interesser i en kriseramt virksomhed, såsom aktionærer og ejere, investorer eller købere af virksomhedens aktiviteter eller engagementer.