Høring af lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder

Et udkast til lovforslag til ændring af varmeforsyningsloven er sendt i høring. Formålet er at sikre gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder. Læs her om lovforslagets baggrund og indhold.

Forslaget omfatter indførelse af et forbrugerprisloft, krav om selskabsgørelse af kommunale varmeforsyninger, regulering af termonet og tilsyn med koncerninterne aftaler. Udkast til lovforslag til ændring af varmeforsyningsloven blev sendt til høring den 1. juli 2024 og bygger på en ny politisk aftale.

Opfølgning på klimaaftalen om grøn varme
Regeringen indgik 28. juni 2024 en bred politisk aftale i Folketinget om opfølgning af klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022.

Aftalen indeholder:

Forlængelse af den maksimale afskrivningsperiode for fjernvarmenet.
Indførelse af et forbrugerprisloft og regulering af udtrædelsesgodtgørelse.
Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber.
Regulering af kommuners hjemmel til termonet.
Krav om markedsmæssighed ved indgåelse af aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.

Høringsudkastet til lovforslaget udmønter pkt. 2-5. Forlængelse af afskrivningsperioden vil kunne reguleres ved bekendtgørelse (formentlig gennem en ændring af den gældende afskrivningsbekendtgørelse).

1. Forlængelse af afskrivningsperioden

Afskrivningsperioden for fjernvarmenet forlænges fra 30 år til 45 år, som bedre afspejler fjernvarmeanlæggenes tekniske levetid. Tiltaget skal sikre bedre vilkår for investeringer i grøn fjernvarme.

Udrulning af fjernvarme kræver store investeringer i ny infrastruktur. Investeringerne betales af forbrugerne efter hvile-i-sig-selv-princippet. Ved at kunne afskrive over længere tid, kan priserne holdes nede. Det kan tiltrække flere fjernvarmekunder. Jo flere der er til at betale, jo billigere det bliver.

2. Indførelse af et forbrugerprisloft og regulering af udtrædelsesgodtgørelse

Fjernvarmeselskabers forbrugerpriser (for opvarmet vand, ikke damp) vil underlægges et prisloft. Prisloftet skal ifølge forslaget beregnes på baggrund af omkostningerne for en individuel luft-til-vand varmepumpe. Prisloftet vil være ens for alle.

Hvis et fjernvarmeselskab ikke kan overholde forbrugerprisloftet, er der i høringsudkastet beskrevet følgende konsekvenser:

Forsyningstilsynet vil årligt offentliggøre en liste over de selskaber, hvis varmepriser ligger over prisloftet.
Selskaberne skal udarbejde en plan for nedbringelse af prisen og vil få en tilpasningsperiode på tre år for at få prisen ned til maksimalt prisloftet.
Hvis varmeprisen i tilpasningsperioden gennemsnitligt ligger over prisloftet, vil eventuelle forbrugerbindinger (evt. tilslutnings- eller forblivelsespligt) være uden virkning. Dvs. at en ejendom uanset tilslutningspligt kan skifte varmekilde uden fortsat betalingspligt til fjernvarmeselskabet

Ved vurdering af, om prisloftet er overholdt, ses der på det gennemsnitlige prisloft og den gennemsnitlige varmepris over tre år. Derfor vil der samlet set gå ca. 6 år fra, at det første prisloft bliver udmeldt (1. januar 2025), til at eventuelle forbrugerbindinger kan være uden virkning som følge af prisloftet.

Herudover indeholder udkastet en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om beregning og opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse, som skal sikre ensartethed og gennemsigtighed ved en forbrugers opsigelse af fjernvarmeaftalen.

Formålet med tiltagene er at beskytte den enkelte forbruger og give denne frihed til at vælge den billigste varmekilde. De nye regler for udtrædelsesgodtgørelse skal ifølge bemærkningerne i høringsudkastet også sikre, at de tilbageblevne forbrugere ikke hænger på regningen. For de tilbageblevne forbrugere vil varmepriserne stige, fordi der vil være færre til at betale investeringerne, medmindre der bliver fastsat regler for det.

Andre tiltag fra klimaaftalen fra 2022, som har sammenhæng med forbrugerprisloftet, såsom afskaffelse af samfundsøkonomikravet og dispensation fra prisreguleringen for konkurrenceudsatte selskaber, indføres ikke på nuværende tidspunkt. Udkastet indeholder heller ikke tiltag til håndtering af strandede omkostninger.

3. Selskabsgørelse af kommunale varmeforsyninger

Kommuner skal fremover varetage varmeforsyning i et aktie- eller anpartsselskab. Fristen for selskabsgørelse vil være 1. januar 2027. Kommunale varmeforsyninger skal desuden have to uafhængige medlemmer i deres bestyrelse senest ved førstkommende valg efter lovens ikrafttræden, den 1. januar 2025.

4. Regulering af termonet

Kommuner vil få hjemmel til at etablere og drive termonet på samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Det vil sige, at aktiviteten skal varetages på markedsvilkår, adskilt fra den kollektive varmeforsyning og uden mulighed for kommunegaranteret lån.

5. Tilsyn med markedsmæssighed

Aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås skriftligt og på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet vil holde tilsyn med overholdelse af kravene. Tilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris, hvis tilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. Ved vurdering vil principperne om transfer pricing finde anvendelse.