Den 27. marts 2025 fremsatte regeringen et lovforslag, der udvider spildevandsselskabers forsyningspligt til at omfatte terrænnært grundvand, når det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Over de seneste 30 år er det terrænnære grundvand steget med op til en meter. Det terrænnære grundvand giver problemer med vand i bygningsfundamenter og kældre. Det udgør også en udfordring for spildevandsforsyningsselskaberne, fordi grundvand siver ind i kloakledninger som uvedkommende vand.
Hvem har ansvaret for grundvandet i dag?
Spildevandsselskaber håndterer i dag kun særlige former for grundvand i form af drænvand fra kirkegårde og private omfangsdræn.
Grundejerne skal derfor selv håndtere terrænnært grundvand gennem individuelle løsninger, fx ved dræn. Det gælder, selvom det i en række tilfælde kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at håndtere grundvandet med kollektive løsninger.
Spildevandsselskaberne får ansvaret
Hvis lovforslaget vedtages, skal spildevandsselskaber forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger i områder udpeget af kommunen, hvis spildevandsselskabet vurderer, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Planlægningsopgaven
Det er kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, som har ansvaret for planlægningsopgaven. Kommunen kan kun udpege områder, hvor spildevandsselskabet også skal forsyne med foranstaltninger for tag- og overfladevand.
I høringsudkastet for lovforslaget var der fastsat en frist på halvandet år for kommunerne til planlægning for områder til grundvandsænkende foranstaltninger. I det fremsatte lovforslag er denne frist dog udgået. Der er derfor ikke med lovforslaget fastsat en frist for, hvornår kommunerne skal være i mål med at udpege områderne i spildevandsplanerne.
Kravet om samfundsøkonomiske beregninger
Spildevandsselskaberne skal beregne, om de nye foranstaltninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige i de områder, som kommunen udpeger. Der vil blive fastsat nærmere regler for disse beregninger, som tager udgangspunkt i de regler, der allerede gælder i dag for beregning af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau for tag- og overfladevand.
Der er ikke i lovforslaget fastsat en frist for, hvornår spildevandsselskaberne skal have gennemført beregningerne, men der er dog givet mulighed for, at der vil kunne fastsættes en frist herfor. Det forventes dog først at ske efter en periode med erfaringsopsamling.
Tilladelse til bortledning af grundvand og udledningstilladelser
Der indføres et generelt krav om tilladelse for at kunne foretage bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden. Kommunen meddeler tilladelsen.
Tilladelse gives højst for en periode på 30 år. Ved udløbet skal der gives en ny tilladelse, medmindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor, fordi der er væsentlige investeringer forbundet med etablering af kollektive løsninger. Ifølge lovforslaget kan det fx være utilsigtede konsekvenser og indvirkninger på natur og miljø, herunder bevarelse af grundvandsressourcen.
Spildevandsselskaberne vil efter omstændighederne skulle indhente en udledningstilladelse til udledning af terrænnært grundvand til vandløb, søer eller havet.
Finansiering og økonomiske rammer
Omkostningsbekendtgørelsen bliver justeret, så den fremover også kommer til at indeholde regler om, hvilke udgifter til håndtering af terrænnært grundvand spildevandsselskaberne kan indregne i taksterne.
Foranstaltningerne skal finansieres over de almindelige spildevandstakster fra alle forbrugere i spildevandsselskabets forsyningsområde. Der vil således ikke skulle betales et bidrag for selve afledningen af terrænnært grundvand. Der vil heller ikke skulle betales tilslutningsbidrag i forbindelse med håndtering af terrænnært grundvand.
Det er forventningen, at spildevandsselskaberne kan få tillæg til deres økonomiske ramme til de forøgede omkostninger, som er forbundet med håndtering af terrænnært grundvand. Tillæggene vil blive givet med fradrag for afledte besparelser, og de bliver omfattet af effektiviseringskrav.
Kommunerne vil få mulighed for at påbyde grundejere og erhvervsvirksomheder at omkoble eksisterende omfangsdræn fra den eksisterende kloak til den kollektive løsning etableret af spildevandsselskabet. Udgiften hertil skal dækkes af de enkelte grundejere.
Vandsektortilsynet
Vandsektortilsynet skal føre tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes projekter vedrørende terrænært grundvand.