Her er seneste praksis om aktindsigt – december 2024

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt, herunder om aktindsigt i disciplinære reaktioner og bestyrelsesmødeprotokoller. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer samt vores webinarserie om emnet.

Folketingets Ombudsmand: Dokumenter om forberedelse af behandling af et beslutningsforslag indgik i lovgivningssag og kunne derfor undtages fra aktindsigt

En borger anmodede om aktindsigt i forslag til folketingsbeslutning om mulighed for kreditorforfølgning i pensioner. Beslutningen blev senere udmøntet i en lov.

Justitsministeriet imødekom ikke anmodningen og henviste i sit afslag til offentlighedslovens § 20. Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses, så den ikke omfatter lovgivningssager.

Borgeren klagede over afslaget til Folketingets Ombudsmand, som var enig i, at der forelå en lovgivningssag omfattet af offentlighedslovens § 20. Ombudsmanden henviste bl.a. til, at hensynet bag bestemmelsen (beskyttelse af den politiske beslutningsproces) også gør sig gældende, i tilfælde hvor det tager lang tid at færdiggøre overvejelserne og eventuelt udarbejde lovgivningsinitiativet.

Ombudsmanden skulle herefter vurdere, om de enkelte dokumenter var en del af lovgivningssagen. Dette var tilfældet for størstedelen af dokumenterne, som var udarbejdet i tilknytning til ministeriets arbejde med selve lovforslaget. Andre dokumenter vedrørte imidlertid ministeriets forberedelse og undersøgelse af gældende ret i forbindelse med selve beslutningsforslaget. Da dokumenterne efterfølgende var indgået i ministeriets overvejelser om, hvordan de påtænkte lovændringer i givet fald burde udformes, og havde en indholdsmæssig såvel som tidsmæssig sammenhæng med lovforslaget, fandt ombudsmanden, at disse dokumenter tillige kunne undtages fra aktindsigt.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2024-22 af 2. september 2024

Folketingets Ombudsmand: Om afvejningsreglen i § 2, stk. 3, i miljøoplysningsloven

En journalist havde tidligere fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform (Svarer-udvalget) og eksterne aktører. I sin afgørelse havde sekretariatet for Ekspertgruppen (under Skatteministeriet) vurderet, at oplysningerne var omfattet af miljøoplysningsloven. Sagen skulle derfor behandles efter 1985-offentlighedsloven.

Sekretariatet undtog herefter dokumenterne med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., om lovgivningssager. I den forbindelse udtalte sekretariatet, at meroffentlighedsprinippet i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, ikke kunne føre til en anden vurdering. Ombudsmanden blev herefter involveret i sagen og sendte på den baggrund anmodninger om udtalelser til Skatteministeriet og sekretariatet om anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Denne regel indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag.

Efter anmodningerne fra ombudsmanden foretog Skatteministeriet og sekretariatet en fornyet vurdering. Herefter fik journalisten aktindsigt i en henvendelse fra en privat konsulentvirksomhed med spørgsmål om EU-retlige krav til indretning af en CO2e-afgift, Skatteministeriets svar på henvendelsen samt en rapport og et notat, som i øvrigt var offentligt tilgængeligt.

Ombudsmanden tilsluttede sig den fornyede vurdering efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2024-43 af 20. september 2024

Miljø- og Fødevareklagenævnet: Om Sweco A/S er omfattet af miljøoplysningsloven

En borger anmodede det private selskab Sweco Danmark A/S om aktindsigt i data om jordflytninger, der er anmeldt i et elektronisk system.

Sweco meddelte afslag på anmodningen med den begrundelse, at selskabet hverken er omfattet af reglerne i 2013-offentlighedsloven eller reglerne i miljøoplysningsloven. Borgeren indbragte afgørelsen for Folketingets Ombudsmand, der oversendte afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henblik på nævnets stillingtagen til, om nævnet kunne behandle klagen i medfør af reglerne i miljøoplysningsloven.

Efter miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, gælder loven for organer, herunder fysiske og juridiske personer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagt offentlig kontrol. Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle derfor tage stilling til, om Sweco A/S er omfattet af miljøoplysningslovens § 1, stk. 2.

Med henvisning til lovbemærkningerne fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at miljøoplysningsloven ikke finder anvendelse for Sweco A/S. Selskabets formål er at drive rådgivnings- og konsulentvirksomhed og at eje aktier eller andele i selskaber, der har samme formål. Selskabet må ikke drive entreprenør- eller handelsvirksomhed. Selskabet er derudover 100 % privat ejet, og det offentlige er uden indflydelse på selskabets virksomhedsudøvelse. Sweco A/S stiller alene et system til rådighed, som kommuner efter forudgående aftale kan anvende til håndtering af oplysninger som led i kommunernes egen udførelse af kommunale opgaver.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. oktober 2024