Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.
Folketingets Ombudsmand: Kritik af ministerier for ”skjult afgrænsning”
To ministerier har modtaget kritik fra ombudsmanden i forbindelse med håndteringen af anmodninger om aktindsigt. Der er tale om to separate tilfælde, hvor henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet havde modtaget en anmodning om aktindsigt fra en journalist i et bestemt emne.
Begge ministerier havde fortolket anmodningerne snævert, som om de kun omfattede visse dele af emnet. De havde foretaget denne afgrænsning uden forudgående dialog med journalisterne, og uden at oplyse om det i forbindelse med afgørelsen.
Ombudsmanden udtalte, at hvis myndigheder laver en meget snæver afgrænsning af en aktindsigtsanmodning uden at fortælle den, der har sendt anmodningen om det, så bliver virkningen i realiteten den samme, som hvis myndigheden havde skjult oplysningerne.
Ministerierne burde derfor, ifølge ombudsmanden, enten have foretaget en bredere afgrænsning af emnet, have kontaktet journalisterne for en afklaring, eller have skrevet tydeligt i afgørelserne, hvordan ministerierne havde forstået og afgrænset begæringerne. Da ministerierne ikke havde gjort nogen af delene, var der ifølge ombudsmanden reelt tale om en "skjult afgrænsning".
Ombudsmanden peger på, at offentlighedsloven bygger på tillid og god dialog mellem myndigheden og de, der ønsker aktindsigt, og henstillede i begge sager det pågældende ministerium til at genoptage sagerne og til eventuelt at gå i dialog med de respektive journalister om, hvilke oplysninger der ønskes aktindsigt i.
Læs Ombudsmandens udtalelse af 15. januar 2020 vedrørende Finansministeriet
Læs Ombudsmandens udtalelse af 15. januar 2020 vedrørende Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ankestyrelsen: Oplysninger om forældres navne, e-mailadresser, stillingsbetegnelser og tilknytning til børneinstitution kunne ikke undtages fra aktindsigt
En kommune modtog anmodning om aktindsigt i en række forældrehenvendelser om en daginstitution. Anmodningen blev fremsat i forbindelse med et møde, der skulle holdes mellem kommunen og bestyrelsen i den pågældende daginstitution på baggrund af forældrehenvendelserne.
Kommunen havde meddelt delvis aktindsigt, idet kommunen med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1, om private forhold havde undtaget en række oplysninger om bl.a. forældrenes navne, e-mailadresser, stillingsbetegnelser og deres tilknytning til institutionen. Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at udlevere oplysningerne efter meroffentlighedsprincippet.
Ankestyrelsen udtalte, at kommunen ikke havde været berettiget til at undtage oplysningerne fra aktindsigt med den anførte begrundelse, idet oplysninger om navne, e-mailadresser og stillingsbetegnelser ikke kan anses for at være omfattet af undtagelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Derudover udtalte Ankestyrelsen, at det ved vurderingen af sagen var lagt til grund, at der var tale om en almindelige daginstitution, i modsætning til en daginstitution for børn med særlige behov. Af den grund vurderede Ankestyrelsen, at forældrenes tilknytning til institutionen heller ikke i sig selv var en oplysning, der kunne undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.
På den baggrund bad Ankestyrelsen kommunen om at genoptage sagen.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 7. januar 2020.
Folketingets Ombudsmand: Aktindsigt i Justitsministeriets korrespondance med Undersøgelseskommissionen om SKAT vedrørende etablering af it-infrastruktur
Ombudsmanden modtog en klage fra en journalist, der havde anmodet om aktindsigt i Justitsministeriets korrespondance med Undersøgelseskommissionen om SKAT vedrørende etablering af it-infrastruktur til kommissionen.
Justitsministeriet havde afslået anmodningen om aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 3, om dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Ministeriet havde dog udleveret en række oplysninger efter ekstraheringsbestemmelsen i lovens § 28, stk. 1, men med undtagelse af oplysninger omfattet af lovens §§ 31 og 33, nr. 5.
Efter sin gennemgang af sagen mente ombudsmanden ikke, at der var tilstrækkelig støtte for den forståelse af bestemmelsen i § 1, stk. 5, i lov om undersøgelseskommissioner, som Justitsministeriet havde lagt til grund, for at konkludere at der var tale om sekretariatsbistand på et lovbestemt grundlag. Ombudsmanden fandt heller ikke, at ministeriets bistand kunne anses som sekretariatsbistand på ulovbestemt grundlag. Efter ombudsmandens opfattelse kunne Justitsministeriet derfor ikke afslå journalistens anmodning om aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 3.
På den baggrund henstillede ombudsmanden Justitsministeriet til at genoptage sagen.
Læs Folketingets ombudsmands udtalelse af 25. november 2019.
Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt med henvisning til chikane
En person bad ad to omgange en kommune om aktindsigt i beløbene på 70 fakturaer, som en advokat havde udstedt til kommunen, samt i kommunens korrespondance med advokaten i tre konkrete sager.
Kommunen havde meddelt afslag på begge anmodninger om aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, fordi kommunen havde vurderet, at formålet med anmodningerne var at forfølge eller på anden måde genere eller chikanere den pågældende advokat. Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at udlevere oplysningerne efter meroffentlighedsprincippet.
Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen på tilstrækkelig måde havde sandsynliggjort, at den beskrevne situation var af en sådan karakter, at den faldt inden for rammerne af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde været berettiget til at meddele afslag på aktindsigt med henvisning til den pågældende bestemmelse. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var givet udtryk for, at formålet med anmodningen om aktindsigt var at genere eller forfølge den pågældende advokat. Derudover fremgik det ikke af sagen, at personen havde optrådt truende, var blevet politianmeldt eller havde domme for chikane.
På den baggrund bad Ankestyrelsen kommunen om at genoptage sagen.
Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at der ikke var taget stilling til, om oplysningerne kunne undtages efter en anden bestemmelse i offentlighedsloven og med en anden begrundelse.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 23. oktober 2019.
Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt i sprogtest
En region havde meddelt afslag på aktindsigt i den sprogtest, som ét af regionens sygehuse havde udviklet til brug for udenlandske medarbejdere inden ansættelse.
Regionen havde begrundet afslaget med, at der var tale om interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Regionen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at udlevere oplysningerne efter meroffentlighedsprincippet.
Under sagen for Ankestyrelsen anførte regionen, at hvis sprogtesten ikke kunne betragtes som et internt dokument, så burde den i stedet kunne anses som omfattet af offentlighedslovens § 33, nr. 5, om hensynet til private og offentlige interesser. Regionen henviste til, at afslaget på aktindsigt var givet ud fra et hensyn til patientsikkerheden i forbindelse med ansættelse af læger med ikke-dansk baggrund, og at formålet med testen være forspildt, hvis ansøgerne kender indholdet af testen på forhånd. Samtidig oplyste regionen, at der ikke er ressourcer på sygehuset til at udarbejde en ny sprogtest hver gang, der har været meddelt aktindsigt i en eksisterende test.
Ankestyrelsen fandt, at begrundelsen for hemmeligholdelse af sprogtesten alene var en følgevirkning af sygehusets manglende ressourcer til at udarbejde en ny sprogtest efter en eventuel offentliggørelse af testen.
På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at regionen ikke havde været berettiget til at undtage sprogtesten fra aktindsigt med henvisning til § 33, nr. 5. Ankestyrelsen udtalte i den forbindelse, at rent ressourcemæssige hensyn ikke kan begrænse retten til aktindsigt efter § 33, nr. 5.
Ankestyrelsen bad derfor regionen om at genoptage sagen.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 11. oktober 2019.
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afvisning af klage i sag om afslag på anmodning om anonymitet i Københavns Kommune
En klager havde fremsendt en henvendelse til Fødevarestyrelsen og anmeldt uhygiejniske opbevaringsforhold af fødevarer i det fælles gårdareal, som klager delte med en café. Klager anmodede samtidig om anonymitet af frygt for chikane fra caféen.
På baggrund af henvendelsen havde Fødevarestyrelsen gennemført et uanmeldt kontrolbesøg i caféen. Caféen blev i den forbindelse orienteret om, at besøget skete på foranledning af en forbrugerklage. Efterfølgende havde caféen anmodet om aktindsigt i henvendelsen, herunder i oplysningen om hvem der havde henvendt sig til Fødevarestyrelsen.
Klager blev i den forbindelse orienteret om anmodningen om aktindsigt og fik oplyst, at caféen som hovedregel havde ret til at få indsigt i oplysningerne. Herefter havde klager kontaktet Fødevarestyrelsen og anmodet om at kunne forblive anonym. Klager henviste til, at en medarbejder i Fødevarestyrelsen oprindeligt havde lovet klager anonymitet, og at klagen slet ikke ville være blevet indgivet, hvis det ikke var tilfældet.
Fødevarestyrelsen havde meddelt fuld aktindsigt i klagen, og havde samme dag meddelt klager et selvstændigt afslag på ønsket om anonymitet. Med henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, fandt Fødevarestyrelsen at caféens interesse i at få alle oplysninger i sagen udleveret vejede tungere end klagers interesse i at forblive anonym.
I en efterfølgende klage over afslaget på anonymitet kom Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til, at nævnet ikke er rette klagemyndighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte i den forbindelse, at afgørelsen om anonymitet ikke er en afgørelse om aktindsigtsspørgsmål, der kan påklages til nævnet i medfør af forvaltningslovens § 16, stk. 4, og i øvrigt ikke er truffet i henhold til en lov, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageinstans.
Derfor afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om anonymitet.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. oktober 2019.
Folketingets Ombudsmand: Spørgsmål om aktindsigt i rejsebureaus navn i afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet
En journalist havde anmodet Ligebehandlingsnævnet om aktindsigt i navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med salg af fodboldrejser.
Ligebehandlingsnævnet havde afslået aktindsigtsanmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, om hensynet til private og offentlige interesser. Begrundelsen var, at det ville kunne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for rejsebureauet, hvis dets navn blev videregivet sammen med oplysningen om, at rejsebureauet havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling. Nævnet havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at udlevere oplysningen ud fra meroffentlighedsprincippet.
Ombudsmanden udtalte indledningsvis, at det fremgår af forarbejderne til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, at det er forudsat, at bestemmelsen kun kan anvendes i begrænset omfang, og kun når hemmeligholdelse må anses som klart påkrævet, og der er udsigt til, at de beskyttelsesværdige interesser vil lide skade af betydning.
Desuden udtalte ombudsmanden, at bestemmelsen ikke kan anvendes, hvis det hensyn, som myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identisk med hensyn, der er tilgodeset ved én af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende dem ikke vurderes at være opfyldt. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at nævnets afgørelse og udtalelse i sagen måtte forstås således, at nævnet ønskede at tilgodese hensynet til erhvervsmæssige (økonomiske) interesser, som varetages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, men at nævnet samtidig havde vurderet, at betingelserne for at anvende den bestemmelse ikke var til stede. Ombudsmanden fandt, at nævnet på det foreliggende grundlag og ud fra de angivne hensyn ikke kunne undtage navnet på rejsebureauet fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Ombudsmanden henstillede derfor nævnet til at genoptage sagen.
Læs Ombudsmandens udtalelse af 3. oktober 2019
Tidligere artikler
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019