Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Folketingets Ombudsmand: Aktindsigt i materiale til kommende granskningskommission om aflivning af mink

Statsministeriet afviste at give en journalist aktindsigt i statsministerens presseberedskab til pressemødet, hvor regeringen meddelte, at alle danske mink skulle aflives på grund af risikoen for spredning af COVID-19. Afslaget blev givet med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Anmodningen om aktindsigt blev fremsendt før Folketingets beslutning om, at der skulle etableres en "granskningskommission", mens Statsministeriets afslag blev fremsendt en måned efter Folketingets beslutning.

Statsministeriet begrundede afslaget med, at der var nærliggende risiko for, at det materiale, der var omfattet af aktindsigtsanmodningen, ville skulle oversendes til den kommende granskningskommission, og at de omfattede dokumenter og oplysninger måtte forventes at være centrale for undersøgelsen. En udlevering af materialet ville derfor kunne være skadelig for gennemførelsen af undersøgelsen. Statsministeriet henviste desuden til, at man ikke havde vurderet, om de omhandlede dokumenter indeholdt miljøoplysninger, men at hvis det var tilfældet, så ville de omhandlede oplysninger efter ministeriets opfattelse ligeledes kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets afgørelse og fandt heller ikke anledning til at kritisere Statsministeriets sagsbehandlingstid, der måtte ses i lyset af en stigende mængde af aktindsigtsanmodninger vedrørende COVID-19 i den pågældende periode.

Ombudsmanden lagde ved sin vurdering vægt på, at samspillet mellem aktindsigtsreglerne og hensynet til en nedsat kommissions udførelse af sin undersøgelse må være det samme, uanset om der er tale om en undersøgelseskommission eller en granskningskommission. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til lov om undersøgelseskommissioners og granskningskommissioners § 31, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke kan meddeles aktindsigt i materiale, der indgår i undersøgelsen, uden kommissionens samtykke.

Ombudsmanden lagde vægt på, at Statsministeriet havde været berettiget til at antage, at den ventede undersøgelse om sagen om aflivning af mink ville få sådanne ligheder med en undersøgelseskommission, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, ville kunne anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger, som måtte forventes at komme til at indgå i undersøgelsen.

Ombudsmanden udtalte desuden, at når ”nærhedskriteriet” og kravet om ”centrale dokumenter” er opfyldt, kan der ikke efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, indlægges et yderligere krav om, at myndighederne også nærmere skal begrunde eller forklare, hvorfor en udlevering af materialet vurderes at være skadelig for en kommende kommissionsundersøgelse.

Læs ombudsmandens udtalelse af 7. juni 2021

Folketingets Ombudsmand: Aktindsigt i materiale til kommende advokatundersøgelse om politiets brug af actioncard som led i aflivning af mink

En journalist anmodede Rigspolitiet om aktindsigt i "alle dokumenter, der vedrører Rigspolitiets udfærdigelse af actioncard om minkaflivninger".

Rigspolitiet meddelte delvist afslag på aktindsigt, idet aktindsigt i et actioncard "om samtale med ejere af raske minkfarme (COVID-19), version 1" samt "øvrige versioner af actioncardet" blev afslået med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, og - for så vidt angik miljøoplysninger - med henvisning til generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 5, i 1985-offentlighedsloven.

Rigspolitiet begrundede afslaget med, at de omhandlede dokumenter måtte forventes at skulle indgå i en kommende uvildig undersøgelse af forløbet vedrørende politiets brug af actioncard, fx i form af en advokatundersøgelse. Rigspolitiet henviste til, at der måtte gøre sig de samme hensyn gældende, som hvis der var tale om en undersøgelses- eller en granskningskommission, og at man ønskede at undgå, at medierne foretog sideløbende "undersøgelser", som potentielt ville kunne skade den uvildige undersøgelse.

Justitsministeriet stadfæstede Rigspolitiets afslag.

Ombudsmanden udtalte, at adgangen til at afslå aktindsigt i materiale til en kommende advokatundersøgelse ikke på samme måde som kommende undersøgelseskommissioner er omtalt direkte i forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden udtalte dog samtidig, at hensynet til at undgå at skade en verserende eller kommende undersøgelse af bestemte sagsforløb eller forhold mv. i forvaltningen utvivlsomt er et sagligt hensyn, som også uden for den særlige regulering om materiale til undersøgelseskommissioner mv. vil kunne begrunde afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ombudsmanden lagde dog vægt på, at et sådant afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, forudsætter, at myndighederne konkretiserer og sandsynliggør de mulige skadevirkninger, der vil være forbundet med at give aktindsigt i relation til netop den pågældende undersøgelse.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at Justitsministeriet havde konkretiseret eller sandsynliggjort, hvordan udleveringen af versionerne af det omtalte actioncard ville kunne medføre skadevirkninger for en kommende undersøgelse. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at et hensyn til at undgå mediers sideløbende undersøgelser ikke i sig selv kunne udgøre et sagligt hensyn efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Samlet set fandt ombudsmanden derfor, at Justitsministeriet ikke havde været berettiget til at afslå aktindsigt i de forskellige versioner af actioncardet med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Læs ombudsmandens udtalelse af 15. september 2021

Miljø- og Fødevareklagenævnet: Stadfæstelse af afslag på aktindsigt i Landbrugsstyrelsens rapport om økologikontrol hos Naturstyrelsen

Landbrugsstyrelsen afviste at give en journalist aktindsigt i en kontrolrapport, som Landbrugsstyrelsens økologikontrol havde udarbejdet efter et kontrolbesøg på Naturstyrelsens jordbrugsdrift i Mols Bjerge.

Den omhandlede kontrolrapport havde ført til, at Landbrugsstyrelsen havde udstedt påbud og havde foretaget politianmeldelse af Naturstyrelsen for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Landbrugsstyrelsen henviste i sit afslag til 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvorefter adgangen til aktindsigt kan begrænses, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til bl.a. efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser. Landbrugsstyrelsen henviste således til, at offentlighedens og journalistens interesse i udlevering af kontrolrapporten måtte vige for hensynet til beskyttelse af politiets opklaring og forfølgning af strafbare forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Landbrugsstyrelsens afgørelse. Nævnet lagde ved sin vurdering vægt på, at kontrolrapporten indgik i en sag, som blev efterforsket af politiet, som under sagen havde udtalt, at en anmodning om aktindsigt i det omhandlede dokument i deres sag ikke ville blive imødekommet, med henvisning til at det indgik i en verserende straffesag. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var offentliggjort dele af kontrolrapporten, selvom den havde været omtalt i offentligheden.

Nævnet fandt heller ikke, at kontrolrapporten skulle fremlægges med henvisning til meroffentlighedsprincippet i 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og henviste til, at man ikke fandt anledning til at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens afvejning af på den ene side hensynet til offentlighedens interesse i sagen og på den anden side hensynet til politiets efterforskning. Nævnet fandt således, at hensynet til politiets efterforskning af sagen vejede særligt tungt, og at oplysningerne i kontrolrapporten potentielt kunne have betydning for placering af ansvar i sagen. Desuden lagde nævnet vægt på hensynet til at beskytte de involverede parter, herunder ansatte i Naturstyrelsen.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. august 2021

Ankestyrelsen: Kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til sagsindsigt i navngivne medarbejderes personalesager

En kommune havde givet to byrådspolitikere sagsindsigt i fem navngivne kommunale medarbejderes personalesager. De fem medarbejdere rettede herefter henvendelse til Ankestyrelsen, fordi de fandt, at kommunen uberettiget havde videregivet oplysningerne, og at anmodningerne om sagsindsigt var ubegrundede og chikanøse.

Kommunen udtalte under sagen, at det følger af kommunestyrelseslovens § 9, at byrådsmedlemmer har en grundlæggende ret til indsigt i enhver type sager, der findes i forvaltningen, at en sådan anmodning kun kan afslås, hvis anmodningen skyldes varetagelse af retsstridige hensyn, og at kommunen i den forbindelse ikke skal foretage en relevansvurdering.

Kommunen henviste til, at medarbejderne alle var ansat på en daginstitution, som havde været omfattet af mange sagsindsigtsanmodninger med mange forskellige vinkler, og at kommunen ikke havde haft anledning til at mistænke chikane som grundlag for den konkrete sagsindsigtsanmodning. Kommunen kunne ikke klart udelukke, at anmodningen fra de pågældende byrådsmedlemmer skulle have et formål, der ikke havde relation til varetagelsen af deres hverv som byrådsmedlemmer, og havde derfor heller ikke anledning til at meddele afslag.

Ankestyrelsen fandt ikke anledning til at kritisere, at kommunen havde givet sagsindsigt i de pågældende medarbejderes personalesager. Ankestyrelsen fremhævede, at formålet med bestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 9 er at bidrage til kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for at varetage deres hverv som medansvarlig for alle kommunens dispositioner og at gøre de enkelte medlemmer i stand til effektivt at føre kontrol med den kommunale administration, i det omfang de finder det nødvendigt og ønskeligt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af praksis om kommunestyrelseslovens § 9, at alt materiale, der foreligger i endelig form i kommunen, er omfattet af retten til sagsindsigt. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kommunalbestyrelseslovens § 9 ikke må fortolkes snævert, og at sagsindsigten ikke forudsætter, at kommunalbestyrelsesmedlemmet oplyser, hvorledes sagsindsigten indgår som led i det pågældende medlems varetagelse af sit hverv.

Ankestyrelsen fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at anmodningerne om sagsindsigt blev fremsat af kommunalbestyrelsesmedlemmerne som led i varetagelsen af deres hverv.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 28. juni 2021

Ankestyrelsen: En kommunes undtagelse af sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold og hverv

En kommune modtog en anmodning om aktindsigt i bl.a. oplysninger om et tilbagebetalingskrav rejst over for en forhenværende kommunaldirektør og en tidligere borgmester og en eventuel korrespondance i den anledning, samt i dokumenter og korrespondance vedrørende en kommende voldgiftssag mellem kommunen og den forhenværende kommunaldirektør.

Kommunen meddelte afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, og til at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Kommunen henviste til, at der på daværende tidspunkt ikke var rejst et tilbagebetalingskrav over for den tidligere kommunaldirektør og den tidligere borgmester, og at korrespondancen vedrørende et eventuelt tilbagebetalingskrav var indeholdt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste og dermed var undtaget fra aktindsigt. Afslaget vedrørende korrespondancen om den kommende voldgiftssag blev afvist med samme begrundelse.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde været berettiget til at undtage dokumenter vedrørende den tidligere kommunaldirektørs ansættelsesforhold fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 2. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse til grund, at de undtagne dokumenter om den kommende voldgiftssag og korrespondance om et eventuelt tilbagebetalingskrav mod den tidligere kommunaldirektør alene forelå på sager om dennes ansættelsesforhold hos kommunen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at kommunen ikke med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, havde været berettiget til at meddele afslag på aktindsigt i korrespondance om et eventuelt tilbagebetalingskrav mod den tidligere borgmester. Ankestyrelsen lagde ved sin vurdering vægt på, at det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 2, at undtagelsesbestemmelsen ikke omfatter sager om personer, der virker i det offentliges tjeneste, uden at dette beror på ansættelse. Ankestyrelsen fremhævede i den forbindelse, at en borgmesters virke i det offentliges tjeneste ikke beror på et ansættelsesforhold, men derimod på et offentligt valg.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 21. juni 2021

Tidligere updates om aktindsigt

Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019

Bliv klogere

Hør mere om aktindsigt på vores webinarer, som vi afholder hver anden måned.