Her er seneste praksis om aktindsigt – juni 2022

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Ankestyrelsen: Kommunes afslag på aktindsigt med henvisning til temakravet

En kommune modtog en anmodning om aktindsigt i "borgmesterens kommunikation med medier og journalister om kommunale forhold i perioden 1. januar 2018 til dags dato" samt en tilsvarende anmodning vedrørende kommunaldirektørens kommunikation.

Kommunen bad den pågældende om at afgrænse og præcisere aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den i sin nuværende form ikke levede op til identifikationskravet i offentlighedslovens § 9. Kommunen begrundede dette med, at både borgmesterens og kommunaldirektørens kommunikation med medier og journalister i embeds medfør pr. definition omhandler kommunale forhold, og at anmodningen om aktindsigt dermed reelt vedrørte al kommunikation, som borgmester og kommunaldirektør havde haft med medier og journalister i den pågældende periode.

Herefter fulgte yderligere dialog mellem kommunen og den, der havde søgt om aktindsigt, hvor sidstnævnte bl.a. forsøgte at afgrænse sin anmodning yderligere ved at henvise til, at det vedrørte kommunikation med ansatte på specifikke navngivne medier, og ved at præcisere at det ikke kun omhandlede henvendelser fra de pågældende medier, men også til de pågældende medier.

Sagen endte med, at kommunen, efter dog at have udleveret en række dokumenter, meddelte afslag med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke kunne give afslag på aktindsigt med den anførte begrundelse og fandt, at aktindsigtsanmodningen, som senere præciseret af ansøgeren, opfyldte offentlighedslovens krav om identifikation og tema.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at anmodningen var afgrænset ved, at der var defineret
en bestemt indholdsmæssig aktivitet, og at det ikke ændrede på dette, at der var tale om et tværgående tema. Ankestyrelsen henviste til, at det udtrykkeligt er forudsat i forarbejderne til offentlighedslovens § 9, at temakravet også kan være opfyldt for anmodninger om aktindsigt i ’tværgående spørgsmål’.

Derudover henviste Ankestyrelsen til, at anmodningen var tidsmæssigt afgrænset og afgrænset til henvendelser fra borgmesteren og kommunaldirektøren, og at kommunen på baggrund af præciseringen havde identificeret en række dokumenter, som kommunen havde meddelt aktindsigt i. Ankestyrelsen fandt desuden, at kommunen ikke havde undersøgt sagen tilstrækkeligt og bad derfor kommunen om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 3. juni 2022

Folketingets Ombudsmand: Styrelsen for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler

Ombudsmanden iværksatte af egen drift en undersøgelse af sagsbehandlingstiden i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8. Undersøgelsen viste, at Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021 og 1. kvartal af 2022 udgjorde 12,4 måneder.

Det følger af sundhedslovens § 37, stk. 1, at den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler mv., på anmodning har ret til aktindsigt heri.

Ombudsmanden vurderede herefter, om en sagsbehandlingstid på 12,4 måneder må anses for at være for lang. I den forbindelse inddrog ombudsmanden sundhedslovens § 38, stk. 1, hvoraf det følger, at sagsbehandlingstiden i aktindsigtsager i 1. instans skal afgøres snarest efter modtagelse og senest inden 7 arbejdsdage. Ombudsmanden henviste desuden til offentlighedslovens § 36, stk. 2, der svarer til sundhedslovens § 38, stk. 1. Endelig henviste ombudsmanden til offentlighedslovens § 37, stk. 3, hvoraf det følger, at klageinstansen skal færdigbehandle en klage over aktindsigt inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen.

På den baggrund konkluderede ombudsmanden, at sagsbehandlingstiden i klagesager vedrørende aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 bør være kort, og at en sagsbehandlingstid på 12,4 måneder er alt for lang. Derudover fandt ombudsmanden det kritisabelt, at nogle sager havde en sagsbehandlingstid på 2 og 3 år, samt at en enkelt sag havde haft en sagsbehandlingstid på 3 ½ år.

Styrelsen forklarede om baggrunden for sagsbehandlingstiden, at bl.a. udflytningen af styrelsen fra København til Aarhus i 2018 havde medført en ophobning af sager, hvilket havde resulteret i længere sagsbehandlingstid i sager om klager over aktindsigt. De forhold ændrede imidlertid ikke på ombudsmandens kritik. Ombudsmanden udtalte, at myndighedens utilstrækkelige ressourcer er et subjektivt undskyldende moment, men ikke et moment, der kan bevirke en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almindelighed acceptabel sagsbehandlingstid.

Læs ombudsmandens udtalelse af 25. maj 2022

Folketingets Ombudsmand: Høringsliste undtaget fra aktindsigt i medfør af konkurrenceloven

Danmarks Apotekerforening klagede over Erhvervsministeriets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter konkurrencelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., om afslag på aktindsigt i en liste over høringsparter vedrørende styrelsens dokument ”konkurrencen i apotekersektoren” fra marts 2022.

Konkret drejede det sig om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 8. juli 2021 sendte et udkast til Konkurrencerådets artikel om konkurrencen i apotekersektoren i fortrolig høring i Danmarks Apotekerforening. Styrelsen og efterfølgende Erhvervsministeriet afslog i den forbindelse at give aktindsigt i en liste over de øvrige høringsparter med en henvisning til konkurrencelovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af bestemmelsen, at sager og undersøgelser omfattet af konkurrenceloven, er undtaget fra reglerne om adgang til aktindsigt.

Derudover henviste Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til, at der ikke kunne gives aktindsigt ud fra princippet om meroffentlighed, idet hensynet til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente og beskytte fortrolige oplysninger som led i sektorundersøgelser og analyser vejer tungere end hensynet til at indrømme aktindsigt.

Ombudsmanden tog først stilling til, hvorvidt den omtalte artikel var omfattet af konkurrencelovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Da artiklen indeholdt en analyse af konkurrenceforholdene i apotekersektoren, lagde ombudsmanden til grund, at artiklen var omfattet, på trods af formatet som artikel.

På den baggrund erklærede ombudsmanden sig enig med Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at høringslisten er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven på baggrund af konkurrencelovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Derudover konstaterede ombudsmanden, at myndighederne havde lagt vægt på saglige hensyn i interesseafvejningen i forbindelse med meroffentlighedsprincippet.

Ombudsmanden fandt på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at kritisere myndighedernes afgørelser samt vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed.

Læs ombudsmandens udtalelse af 11. maj 2022

Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afgørelse om aktindsigt i materiale vedrørende udskiftning af detailkloak

En borger havde anmodet et forsyningsselskab om aktindsigt i udbudsmateriale og kontrakt for udskiftning af detailkloak i et specifikt område. Borgeren klagede over forsyningsselskabets afgørelse, fordi borgeren ikke mente at have modtaget det fulde materiale.

I den forbindelse gjorde forsyningsselskabet gældende, at borgeren havde fået aktindsigt i det materiale, som myndigheden var i besiddelse af i forbindelse med den omtalte kloakering, og dermed havde fået aktindsigt i fuldt omfang. Forsyningsselskabet gjorde derudover gældende, at det materiale, som klager havde fået aktindsigt i, var en fil, som indgik i myndighedens kort over forsyningsselskabets kloakledninger i det pågældende område, og at myndigheden ikke var i besiddelse af yderligere materiale i sagen. Sagen var således mere end 5 år gammel, og derfor var bl.a. udbudsmaterialet og kontrakten for projektet kasseret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste til, at det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger. Derudover henviste Miljø- og Fødevareklagenævnet til, at det følger af miljøoplysningslovens § 3, at der ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, der er i en myndigheds besiddelse. Det betyder, at en myndighed ikke er forpligtet til at tilvejebringe nye oplysninger eller dokumenter, som ikke allerede eksisterer, med henblik på at imødekomme en anmodning om aktindsigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde på baggrund af myndighedens oplysninger til grund, at myndigheden ikke var i besiddelse af yderligere dokumenter eller oplysninger vedrørende den pågældende kloakering, herunder heller ikke udbudsmateriale og kontrakt.

Det var herefter Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at myndigheden ikke havde mulighed for at imødekomme anmodningen om aktindsigt, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede myndighedens afgørelse om aktindsigt.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. maj 2022

Miljø- og Fødevareklagenævnet: Ændring i sag om afslag på aktindsigt i materiale fra et lukket dagsordenspunkt

Sagen vedrørte en klage over en kommunes afslag på aktindsigt i materiale fra et lukket dagsordenspunkt. Afslaget var begrundet med, at der efter kommunens opfattelse var tale om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. 2013-offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Dokumenterne vedrørte Folketingets Ombudsmands udtalelse af kritik over for kommunen i forbindelse med en klage over kommunens reparation af en privatejet drænledning. Sagen blev behandlet i kommunens udvalg for natur, teknik og miljø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tidligere hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen, da Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede at de undtagne dokumenter indeholdt miljøoplysninger, hvorfor anmodningen om aktindsigt skulle have været behandlet efter reglerne i miljøoplysningsloven og ikke efter reglerne i offentlighedsloven. Kommunen havde dermed truffet afgørelsen på mangelfuldt retsgrundlag. Miljø- og Fødevareklagenævnet vejledte i forbindelse med hjemvisning kommunen om, at der desuden skulle tages stilling til, om klager var part. Derudover skulle der tages stilling til ekstrahering og meroffentlighed.

I en ny afgørelse afslog kommunen aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 4, og miljøoplysningslovens § 2, fordi der ifølge kommunen var tale om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Kommunen anførte til støtte for dette, at der pågik overvejelser om, hvorvidt der burde anlægges retssag i forbindelse med den konkrete problemstilling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at fordi klager var part i sagen, skulle aktindsigtsanmodningen behandles efter forvaltningsloven, og lagde til grund, at 2013-offentlighedslovens § 27, nr. 4, svarer til 2014-forvaltningslovens § 14, nr. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at anmodningen om aktindsigt angik dokumenter, som vedrørte en sag, hvori kommunen havde truffet en afgørelse, og at klager i forbindelse med anmodningen om aktindsigt var repræsentant for parter i denne afgørelsessag.

Anmodningen om aktindsigt skulle derfor ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet behandles efter reglerne i miljøoplysningsloven, jf. 2012-forvaltningsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurderede, at de undtagne dokumenter ikke var omfattet af 2012-forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, idet de undtagne dokumenter havde karakter af dokumenter, som var udarbejdet af kommunen selv til brug for en drøftelse i kommunens udvalg for natur, teknik og miljø, og at vurderinger i dokumenterne fremstod som kommunens egne, samt at de pågældende dokumenter ikke havde været udvekslet med kommunens advokat. Derudover bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at dokumenterne indeholdt en betydelig mængde oplysninger om faktiske omstændigheder, som kommunen grundet ekstrahering under alle omstændigheder havde været forpligtet til at udlevere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede derfor kommunens afgørelse om afslag på aktindsigt til fuld aktindsigt.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. februar 2022

Tidligere updates om aktindsigt

Webinarserie: Seneste nyt om aktindsigt

Aktindsigtsreglerne kan være kringlede og finurlige, og der kommer løbende ny praksis om fortolkningen af reglerne. I webinarserien "Seneste nyt om aktindsigt" får du fire gange om året et overblik over det seneste kvartals udtalelser, så du er opdateret på den nyeste udvikling.

Læs mere og tilmeld dig serien her.