Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt, herunder om aktindsigt i disciplinære reaktioner og bestyrelsesmødeprotokoller. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer samt vores webinarserie om emnet.
Forslag til ændret offentlighedslov og forvaltningslov
Justitsministeriet har netop haft et lovforslag i høring, som skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt. Lovforslaget er ikke nyt, da et tilsvarende lovforslag tidligere har været i høring. Høringsperioden for det tidligere lovforslag faldt imidlertid sammen med det seneste folketingsvalg, hvorfor lovforslaget ikke kom længere i processen.
Lovforslaget medfører to ændringer i offentlighedsloven og en enkelt ændring i forvaltningsloven. Ændringerne har til formål at beskytte offentligt ansatte mod chikane, vold og trusler, bl.a. fordi reglerne om aktindsigt i visse tilfælde misbruges til at chikanere de offentligt ansatte.
I Horten har vi tidligere udarbejdet en artikel, der belyser ændringerne nærmere. Artiklen kan læses her.
Lovforslag L 116, som blev førstebehandlet den 19. marts 2024, kan læses her.
Kommissorium for sagkyndigt udvalg for aktindsigt
Ovenstående lovforslag er ikke det eneste område af aktindsigtsreglerne, som Folketinget vil kigge nærmere på. Regeringen og en række partier har således indgået en aftale om at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal komme med forslag til ændring af navnlig de regler i offentlighedsloven, der regulerer adgangen til aktindsigt i de politiske
beslutningsprocesser. I udvalgets kommissorium er det især reglerne i § 24 (ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr. 2 (folketingspolitikerreglen), der skal behandles.
Udvalget kan også komme med forslag til ændring af andre bestemmelser i offentlighedsloven, fx princippet om meroffentlighed i § 14, og også reglerne om aktindsigt efter miljøoplysningsloven skal indgå i udvalgets overvejelser.
Læs den politiske aftale om nedsættelse af et sagkyndigt udvalg
Læs kommissoriet for det sagkyndige udvalg
Folketingets Ombudsmand: Ekstraheringspligt ved oplysninger af relevans for sagen i notater om interviews med eksterne parter
En journalist bad Fødevarestyrelsen om aktindsigt i notater om interviews med eksterne parter, som blev gennemført i forbindelse med en evaluering af styrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Herunder navnlig med fokus på samarbejdet mellem myndigheder og samarbejdspart. Journalisten fik afslag på sin anmodning, da notaterne kunne undtages som interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Journalisten påklagede afslaget til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, da journalisten mente, at anmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven, og at styrelsen ikke havde foretaget ekstrahering. Ministeriet vurderede tillige, at miljøoplysningsloven ikke fandt anvendelse i sagen. I forhold til ekstrahering fremhævede ministeriet, at oplysningerne allerede fremgik af den rapport med anbefalinger, som journalisten havde fået aktindsigt i.
Journalisten henvendte sig til Folketingets Ombudsmand, som i første omgang var enig med Fødevarestyrelsen og ministeriet i, at anmodningen ikke skulle behandles efter miljøoplysningsloven, fordi påvirkningen af miljøet var indirekte, teoretisk og hypotetisk. Ombudsmanden kunne heller ikke kritisere, at notaterne var blevet undtaget som interne dokumenter.
Ombudsmanden tog herefter stilling til Fødevarestyrelsens ekstrahering af oplysninger efter offentlighedsloven § 28. Efter denne bestemmelse, skal oplysninger, der er relevante for sagen – herunder oplysninger om sagens faktiske grundlag, som er lagt til grund ved analyser, anbefalinger etc. – ekstraheres fra et dokument, som ellers er undtaget fra aktindsigt. Ombudsmanden vurderede, at notaterne indeholdt sådanne oplysninger. Desuden mente ombudsmanden, i modsætning til ministeriet, at oplysningerne ikke fremgik af det udleverede materiale.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at genoptage sagen.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 12. januar 2024
Folketingets Ombudsmand: Temakravet i offentlighedsloven var ikke opfyldt
Statsministeriet modtog en anmodning om aktindsigt angående korrespondance mellem Statsministeriet og øvrige myndigheder ”vedrørende sager ved domstolene”. Statsministeriet afslog anmodningen med henvisning til, at temaet ikke levede op til kravene i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Efter bestemmelsen skal anmodningen angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører, præcist nok til at de relevante dokumenter kan identificeres.
Folketingets Ombudsmand udtalte indledningsvist, at temakravet kan være opfyldt, selv om en anmodning emnemæssigt afgrænses bredt, og selv om emnet vil kunne underopdeles i præcise og for så vidt selvstændige undertemaer.
Ombudsmanden udtalte imidlertid herefter, at ovenstående tema ikke indebærer, at anmodningen er afgrænset til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fællesskab. Anmodningen kunne altså vedrøre forskellige slags – herunder verserende og afsluttede – sager, inden for alle retsområder samt forskellige domstole.
Folketingets Ombudsmand var derfor enig i, at temakravet ikke var opfyldt ved ovenstående angivelse.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 24. januar 2024
Folketingets Ombudsmand: Ikke ret til aktindsigt ifm. tilbagekaldelse af disciplinære advarsler
Folketingets Ombudsmand har i to sager forholdt sig retten til aktindsigt i disciplinære reaktioner efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., vedrørende ansatte i chefstillinger, som er en undtagelse til hovedreglen i § 21, stk. 2, hvorefter der som udgangspunkt ikke er ret til aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste.
Begge sager omhandler tilbagekaldelse af advarsler. Den ene sag vedrører en advarsel til Statsministeriets departementschef, mens den anden sag vedrører to chefer i Rigspolitiet. Advarslerne, der nu er trukket tilbage, blev oprindeligt givet i forlængelse af Minkkommissionens beretning.
I sagen med departementschefen havde Statsministeriet offentliggjort sin afgørelse, herunder med en sagsfremstilling og begrundelse for tilbagekaldelsen. Spørgsmålet var derfor, om der kunne meddeles aktindsigt i andet materiale, der lå til grund for afgørelsen.
I sagen med de to chefer i Rigspolitiet afslog Rigspolitiet at give aktindsigt i de oprindelige begrundelser for advarslerne og i begrundelserne for at tilbagekalde advarslerne. Justitsministeriet stadfæstede dette.
Ombudsmanden vurderede i sagerne, om der efter bestemmelsen er ret til aktindsigt i de oprindelige, men senere tilbagekaldte, afgørelser om at meddele advarsler, og om der er ret til aktindsigtafgørelserne om at tilbagekalde advarslerne.
Ud fra en ordlydsfortolkning og en fortolkning af bemærkningerne kom ombudsmanden kom frem til, at ingen af de to scenarier er omfattet af bestemmelsen. Ombudsmanden lagde navnlig vægt på, at det er tidspunktet for anmodningen, der er afgørende for vurderingen. Da der blev anmodet om aktindsigt, var advarslerne trukket tilbage.
Desuden lagde ombudsmanden vægt på, at der ikke er ret til aktindsigt i afgørelse om ikke at give en advarsel. Dermed var akterne ikke omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3. Hensynet til medarbejderne kunne begrunde, at der ikke skulle gives meroffentlighed.
For at undtagelsen finder anvendelse, skal der være tale om en chef i offentlighedslovens forstand. Indenrigsministeriet har tidligere afgivet en udtalelse om chefbegrebet, som kan læses her.
Læs Folketingets Ombudsmand af 6. marts 2024 om departementschefen
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 6. marts 2024 om Rigspolitiets chefer
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Ikke ret til aktindsigt i advokatkorrespondance om mulig disciplinær reaktion
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S modtog en anmodning om aktindsigt i korrespondance mellem selskabet og dets advokat i anledning af en advokatundersøgelse på baggrund af whistleblowerindberetninger. Forsyningen meddelte delvist afslag på aktindsigt i korrespondance med advokat vedrørende undersøgelse af en af selskabets tidligere medarbejdere med henvisning til 2013-offentlighedslovens § 27, nr. 4, som omhandler korrespondance til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemviste afgørelsen til fornyet behandling, blandt andet fordi en del af materialet var omfattet af miljøoplysningsloven, hvorfor 1985-offentlighedsloven skulle anvendes.
Forsyningen traf herefter en ny afgørelse, hvor klager delvist fik afslag på aktindsigt i korrespondance mellem selskabet og dets advokat. Afslaget blev dels begrundet efter 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, der også omfatter materiale vedrørende retssagsførelse. Forsyningen mente desuden, at materialet kunne undtages efter 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 2, der omhandler disciplinære reaktioner i en personalesag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte indledningsvist, at 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 2, indholdsmæssigt svarer til 2013-offentlighedslovens § 21, stk. 2. Efter disse bestemmelser er der ikke ret til aktindsigt i personalesager. For begge bestemmelsers vedkommende gælder der en undtagelse hertil efter stk. 3, vedrørende oplysninger om disciplinære reaktioner til ansatte i chefstillinger. Nævnet vurderede, at de dokumenter, som der var anmodet om aktindsigt i, ikke omfatter en endelig afgørelse om en disciplinær reaktion. Derfor faldt dokumenterne ikke ind under anvendelsesområdet for 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 3. Forsyningen skulle dog udlevere navnet på den tidligere ansatte, da denne oplysning hører under bestemmelsens anvendelsesområde. Nævnet forholdt sig ikke til, om dokumenterne kunne undtages efter 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Nævnet stadfæstede derfor forsyningens afgørelse, dog med den ændring at navnet på den tidligere ansatte skulle udleveres.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. december 2023
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Almindelige personoplysninger kan ikke undtages efter reglerne om enkeltpersoners private forhold
Et forsyningsselskab modtog en anmodning om aktindsigt vedrørende klager over kvaliteten af grønne poser til madaffald. Der var tale om miljøoplysninger.
Selskabet meddelte delvist afslag på anmodningen med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold er undtaget for aktindsigt. De oplysninger, der blev undtaget, var oplysninger om kundernes navne, adresser, telefonnumre og e-mailadresser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte indledningsvist, at bestemmelsen er direkte videreført i 2013-offentlighedslovens § 30, nr. 1. Det følger heraf, at oplysninger, som allerede er offentligt tilgængelige, fx i offentlige registre, ikke kan undtages fra aktindsigt, idet de allerede er kommet til offentlighedens kundskab. Med henvisning til betænkningen om offentlighedsloven fremhævede nævnet, at andre oplysninger kan anses for "private", hvis oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.
Nævnet fandt imidlertid ikke, at ovenstående oplysninger havde en sådan karakter, at de kunne undtages for aktindsigt. Nævnet lagde vægt på, at der alene var tale om personoplysninger af almindelig karakter og ikke følsomme oplysninger eller oplysninger af privatøkonomisk karakter. Kunderne var desuden ikke omfattet af navne- og adressebeskyttelse. Nævnet ændrede herefter afgørelsen til fuld aktindsigt.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. december 2023
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Miljøoplysningsloven kræver en konkret vurdering og afvejning af hver enkelt oplysning, når dokumenter er undtaget som interne
Hovedstadens Letbane I/S modtog en anmodning om aktindsigt i bestyrelsesmødereferater. Hovedstadens Letbane undtog dokumenterne som interne dokumenter efter 1985-offentlighedslovens § 7. Herefter foretog selskabet en vurdering efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, hvorefter myndigheden skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Selskabet vurderede, at oplysningerne ikke kunne udleveres, da hensynet til bestyrelsens mulighed for fri drøftelse vejede tungere end hensynet til offentlighedens interesser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at selskabets afvejning og begrundelser herfor ikke udgjorde en så tilstrækkelig og konkret vurdering, som kræves efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., jf. også ordlyden af bestemmelsen, hvorefter undtagelserne fra aktindsigt skal "anvendes restriktivt".
Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling, hvor Hovedstadens Letbane I/S for hvert enkelt dokument og oplysning skal foretage en konkret begrundet afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. februar 2024
Følg vores webinarserie
Seneste nyt om aktindsigt
Tidligere updates om aktindsigt
Her er seneste praksis om aktindsigt - december 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - september 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019