Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt, herunder om samspillet med regler om videregivelse af fortrolige oplysninger og tavshedspligt samt databeskyttelsesretten. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer samt vores webinarserie om emnet.
Folketingets Ombudsmand: Hensyn til eksamensintegritet kunne ikke begrunde afslag i en jurastuderendes anmodning om aktindsigt i eksamensbesvarelser
En jurastuderende havde anmodet om aktindsigt i eksamensbesvarelser bedømt til karakteren 12 i et bestemt fag. Universitetet havde givet afslag på anmodningen, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen havde som tilsynsmyndighed tilsluttet sig afslaget.
Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser. Universitetet anførte, at der er et beskyttelseshensyn i forhold til at sikre tilliden og integriteten til de eksamener, der aflægges på universitetet. Risikoen for "omskrivninger", der ikke ville blive fanget af plagiatkontrollen, ville således blive større.
Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at ovenstående hensyn potentielt kunne begrunde et afslag efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden udtalte imidlertid, at disse hensyn skulle holdes op imod den konkrete eksamensform. Eksamensformen i det bestemte fag tillader de studerende at have hjælpemidler med, herunder lærebøger, rettevejledninger og tekstafsnit, som eleverne har skrevet i forbindelse med oplæsning. Desuden må de medbringe tidligere eksamensbesvarelser, som de selv har fået udleveret af tidligere studerende. Med disse omstændigheder taget i betragtning fandt ombudsmanden i den konkrete sag, at hensynet til eksamensintegritet ikke kunne begrunde et afslag efter § 33, nr. 5.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blev som følge heraf bedt om at genoptage sagsbehandlingen.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 25. september 2023
Folketingets Ombudsmand: Referater kunne undtages som interne dokumenter, men ekstraheringen af oplysninger fra dokumenterne var utilstrækkelig
En journalist bad om aktindsigt i referater fra Seniorpensionsenhedens tre bestyrelsesmøder. Seniorpensionsenheden er en enhed under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der træffer afgørelse om tilkendelse eller afslag på seniorpension. Enheden havde undtaget dokumenterne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, om interne arbejdsdokumenter. Enheden havde imidlertid givet indsigt i en række oplysninger efter reglerne om ekstrahering i offentlighedslovens § 28, stk. 1.
Hvis en myndighed mener, at et dokument kan undtages fra aktindsigt, skal den i en række tilfælde alligevel udlevere oplysninger efter ekstraheringspligten. Det betyder, at myndigheden trækker visse oplysninger ud af et dokument og således giver aktindsigt i disse oplysninger, selvom dokumentet fx er internt (ekstrahere = udtrække oplysninger).
Ombudsmanden var enig med Seniorpensionsenheden i, at de tre referater var interne dokumenter. Ombudsmanden fremhævede dog, at ekstraheringspligten omfatter oplysninger om en sags faktiske grundlag og oplysninger om eksterne faglige vurderinger, hvis de er relevante for sagen. Visse oplysninger, som Seniorpensionsenheden ikke fandt, havde karakter af faktiske oplysninger med relevans for sagen, mente ombudsmanden derimod var ekstraheringspligtige. Det drejede sig navnlig om statusorienteringer til brug for Seniorpensionsenhedens bestyrelsesovervejelser og vurderinger.
Ombudsmanden henstillede Seniorpensionsenheden til at genoptage behandlingen af sagen.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. oktober 2023
Folketingets Ombudsmand: Ekstrahering i aktindsigtssag kunne undlades af ressourcemæssige grunde
En journalist havde bedt Justitsministeriet om aktindsigt i materiale vedrørende en forsøgsordning med såkaldte "rødkørselskameraer". Kameraerne kan fotografere bilister, som kører over for rødt lys.
Anmodningen omfattede en lang række dokumenter, og ministeriet havde forgæves forsøgt at kontakte journalisten med henblik på at afgrænse anmodningen. Ministeriet undtog en række interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, og efter ministerbetjeningsreglen i § 24, stk. 1, nr. 1 og 2. Derudover blev to mails undtaget efter offentlighedslovens § 27, nr. 2, der omhandler dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivningsarbejde.
Justitsministeriet overvejede herefter ekstraheringspligten, men afslog at udlevere oplysninger herefter med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, jf. § 28, stk. 2. Ekstraheringen ville vedrøre mere end 660 sider og forventedes klart at ville overstige 25 timer. Ministeriet vurderede også, at journalistens ikke havde en særlig interesse i sagen.
Ombudsmanden udtalte indledningsvist, at han var enig med Justitsministeriet i, at dokumenterne kunne undtages efter de nævnte regler. I forhold til Justitsministeriets afslag på ekstrahering med henvisning til ressourceforbrug udtalte ombudsmanden, at journalister i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigt. Derfor må myndighedens ressourceforbrug væsentligt overstige de 10 timer, som ifølge forarbejderne til § 28, stk. 2, nr. 1, er grænsen for den, der ikke har en særlig interesse i aktindsigt. Hvor grænsen går, hvor der er en særlig interesse, beror på en konkret vurdering – ligesom det er tilfældet med offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.
Ombudsmanden kom frem til, at et ressourceforbrug på over 25 timer ville være uforholdsmæssigt. Der blev lagt vægt på, at Justitsministeriet havde forsøgt at imødekomme problemet ved at tage kontakt til journalisten.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. november 2023
Folketingets Ombudsmand: Om adgangen til oplysninger om sig selv i en anden persons personalesag
En tidligere ansat i et stift klagede til biskoppen over en sognepræst i stiftet. Biskoppen sendte klagen i høring hos præsten, der kom med en udtalelse i sagen. Klageren søgte om aktindsigt i udtalelsen, hvilket stiftet afviste.
Afslaget blev efterfølgende stadfæstet af Kirkeministeriet, som henviste til, at udtalelsen indgik i præstens egen personalesag, og at retten til egenacces efter offentlighedslovens § 8 kun gælder for den ansatte, som personalesagen vedrører.
Ombudsmanden var ikke enig i denne udlægning og udtalte, at retten til indsigt i oplysninger om en selv også som udgangspunkt gælder, i tilfælde hvor oplysningerne indgår i en anden persons personalesag.
Kirkeministeriet fik en henstilling om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger, som myndigheden ikke har i sin besiddelse
En borger henvendte sig 14. april 2023 til Hedensted Kommune, da borgeren var kommet i besiddelse af et brev fra 1999 fra en navngiven virksomhed til Hedensted Kommune om virksomhedens støjniveau. Klager anmodede herefter om aktindsigt i kommunens svar på brevet samt i dokumenter vedrørende den nærmere drøftelse af virksomhedens fremtid i Hedensted.
Hedensted Kommune gav borgeren afslag på aktindsigt i de ønskede oplysninger med den begrundelse, at kommunen ikke var i besiddelse af yderligere dokumenter, ud over dem borgeren tidligere har fået udleveret ved to aktindsigter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte indledningsvist, at sagen skulle behandles efter miljøoplysningsloven, da oplysningerne vurderedes at være miljøoplysninger, selvom nævnet ikke havde dem i sin besiddelse.
Nævnet udtalte herefter, at retten til aktindsigt ud fra definitionen af miljøoplysningsbegrebet alene omfatter oplysninger, som er i myndighedens besiddelse eller opbevares for denne. En myndighed er herefter ikke forpligtet til at tilvejebringe nye oplysninger eller dokumenter, som ikke allerede eksisterer med henblik på at imødekomme en anmodning om aktindsigt, herunder forklare eller kommentere oplysninger mv., jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 3.
Afgørelsen blev derfor stadfæstet.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. november 2023
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Om definitionen af miljøoplysninger og undtagelse af forretningshemmeligheder efter 1985-offentlighedsloven
En borger anmodede Fødevarestyrelsen om aktindsigt i dokumenter, der indeholdt navnet på en russisk fiskerivirksomhed og virksomhedens ejer for perioden 1. januar 2020 og frem.
Fødevarestyrelsen havde to dokumenter, der var omfattet af anmodningen. Fødevarestyrelsen behandlede sagen efter 2013-offentlighedsloven. Det ene dokument blev undtaget fra aktindsigt som internt arbejdsdokument. Det andet dokument blev undtaget fra aktindsigt efter undtagelsen i § 30, nr. 2, om forretningshemmeligheder.
Nævnet udtalte, at der var tale om miljøoplysninger efter miljøoplysningslovens § 3. Allerede af denne grund skulle afgørelsen ophæves og hjemvises, da sagen som en konsekvens heraf skulle behandles efter 1985-offentlighedsloven. Undtagelsen om forretningshemmeligheder i 1985-offentlighedsloven findes i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, og forudsætter en konkret vurdering, der falder i to led. En myndighed skal først (1) tage stilling til, om der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Hvis det er tilfældet, udtalte nævnet (2) følgende om det yderligere led:
"Er det tilfældet, skal der herefter foretages en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for den virksomhed mv., oplysningerne angår. Ved vurderingen af, om aktindsigt vil have væsentlig økonomisk betydning, er det forudsat, at udlevering må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den omhandlede virksomhed skade, navnlig økonomisk skade af nogen betydning. Kravet om at risikoen for skade skal være nærliggende, indebærer, at myndigheden må foretage en konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger for den virksomhed, oplysningerne angår, der er tale om. Det skal således fremgå, hvordan det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en følgevirkning af, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til undtagelsesbestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige grunde eller tilsvarende abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet.
Det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at undtagelsesbestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde."
Sagen blev på den baggrund hjemvist til fornyet behandling.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2023
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Lønsedler og andre oplysninger udgjorde ikke miljøoplysninger
En borger anmodede Hillerød Forsyning om aktindsigt i oplysninger om selskabets omkostninger til kommunikation, herunder samlede lønomkostninger til kommunikationsmedarbejdere, antallet af kommunikationsmedarbejdere samt omkostninger til ekstern kommunikation for 2021 samt budget for samme oplysninger for 2022.
Klager anmodede desuden om aktindsigt i antallet af besatte fuldtidsstillinger i Hillerød Forsyning pr. 1. juni 2022.
Hillerød Forsyning traf afgørelse og gav delvist afslag på aktindsigt, idet lønsedlerne blev undtaget efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, om ansættelsessager, ligesom navnene på de ansatte blev undtaget efter lovens § 33, stk. 1, nr. 5. Dog blev oplysninger om selskabets kommunikationsmedarbejderes samlede løn for udvalgte måneder ekstraheret (udleveret alligevel) efter offentlighedslovens § 21, stk. 3.
Hillerød Forsyning gav herudover afslag på aktindsigt i alle koncernselskabernes budgetter for 2022 med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 7, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, om undtagelse af oplysninger om interne arbejdsdokumenter.
Borgeren klagede herefter over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afviste at behandle klagen om aktindsigt i lønsedler, antal ansatte i koncernen og dele koncernselskabernes budgetter, da der ikke her var tale om miljøoplysninger efter miljøoplysningslovens § 3.
I forhold til afslaget i de resterende budgetter udtalte nævnet, at det havde kompetence til at behandle sagerne om budgetter, som vedrører Hillerød Vand A/S og Hillerød Spildevand A/S, da disse selskaber er omfattet af vandsektorlovens § 14, stk. 1, hvorfor afgørelsen kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 3. Budgetterne var blevet undtaget som interne arbejdsdokumenter, men nævnet fandt, at budgetterne, for så vidt angik oplysninger om solgte m3 vand, ikke var interne. I forhold til de resterende oplysninger i budgetterne havde Hillerød Forsyning ikke henvist til et relevant retsgrundlag.
Afgørelsen relateret til vandselskabernes budgetter blev derfor hjemvist til fornyet behandling.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. september 2023
Se mere og tilmeld dig vores webinar Seneste nyt om aktindsigt
Tidligere updates om aktindsigt
Her er seneste praksis om aktindsigt - september 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019