Energiklagenævnet har afgjort, at et varmeforsyningsanlæg, der ønskes etableret med henblik på spids- og reservelastproduktion, men som samtidigt skal indgå i den daglige driftsoptimering, ikke er et spids- og reservelastanlæg.
Et sådant anlægsprojekt kan ikke godkendes efter de lempeligere krav til den samfundsøkonomiske analyse. Det viser en konkret sag fra Aarhus Kommune.
Konsekvenser af Energiklagenævnets afgørelse i sagen
Projektforslaget vedrørte etablering af et elkedelanlæg på 200 MW ved Studstrupværket. Energiklagenævnets afgørelse betyder ikke, at anlægget ikke vil kunne projektgodkendes. Aarhus Kommune vil stadig kunne godkende projektforslaget, hvis den samfundsøkonomiske analyse viser, at projektforslaget er mere fordelagtigt end andre relevante scenarier.
Afgørelsen indebærer dog, at projektforslaget skal godkendes efter kravene for et grundlastanlæg. For anlæg med en kapacitet over 1 MW betyder det, at den samfundsøkonomiske analyse i hvert fald skal omfatte et scenarie med et kraftvarmeanlæg. Kravet om, at et projekt for ren varmeproduktion alene kan godkendes, hvis det viser sig at være samfundsøkonomisk bedre end en kraftvarmeløsning kaldes også "det betingede kraftvarmekrav".
Drift efter etablering
Ved spids- og reservelastanlæg forstås efter afgørelsen et anlæg, der etableres for at kunne dække:
- Den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundlastanlægget, når grundlastanlægget procedurer med maksimal kapacitet (spidslast).
- Den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundlastanlægget, fordi grundlastanlægget ikke er i drift, fx ved havari eller vedligehold (reservelast).
Af Energistyrelsens vejledning til projektgodkendelsen fremgår desuden, at:
"Driften af de etablerede anlæg fastlægges frit af varmeforsyningsanlægget på baggrund af markedssituationen bl.a. priser på brændsel, elprisen, etc."
Det følger af retspraksis, at det er grundlastanlægget (kraftvarmeanlægget), der bestemmer lastfordelingen.
Energiklagenævnet anerkender, at et godkendt spids- og reservelastanlæg efter omstændighederne vil kunne anvendes i den daglige drift, når det er opført. Nævnet finder dog, at dette ikke ændrer på, at de mere lempelige godkendelseskrav for spids- og reservelastanlæg ikke vil kunne anvendes, hvis driftsoptimering er et af formålene med etablering.
Afgørelsen bygger videre på den administrative praksis, som Energiklagenævnet har fastsat i 2008. I denne sag fandt klagenævnet, at et anlæg, der skulle etableres med det primære formål om at danne grundlag for fastsættelse af substitutionsprisen for grundlastanlægget, ikke kunne godkendes som spids- og reservelastkapacitet, idet anlægget i praksis skulle kunne fungere som et alternativt grundlastanlæg. I sagen betød det ligeledes, at projektforslaget blev omfattet af det betingede kraftvarmekrav.