Ved hjælp af stærke økonomiske redskaber som afgifter og mulig ekspropriation skal landbruget skubbes i retning af klimaneutralitet. Der er blæst til kamp mod CO2 i den grønne trepartsaftale, der nu har fået sit eget ministerium. Aftalen uddeler en nøglerolle til landbruget, hvis vi skal nå regeringens klimamål om 70% reduktion af CO2 inden 2030.
Den grønne trepartsaftale om omlægningen af landbruget faldt på plads lige før sommerferien 2024. For at sikre, at den bliver til virkelighed, har regeringen oprettet det nye Ministerium for Grøn Trepart i forbindelse med en regeringsrokade i slutninger af august.
Dermed lægger det maksimalt pres på, at der skal komme konkrete resultater ud af den historiske aftale, der blev indgået mellem regeringen, KL, Dansk Metal, Landbrug & Fødevarer, Danmark Naturfredningsforening, Dansk industri og Fødevareforbundet.
Store ambitioner for den grønne omstilling
Resultatet af forhandlingerne var et 43 sider langt, fagligt komplekst, men samtidig meget konkret dokument, der introducerer begreber som udtagningskonsulent og vandoplandstyregrupper. Ambitionerne er høje, og det er en omfattende omlægning af arealer over hele landet, der lægges op til.
Aftalen skal sikre, at Danmark kan realisere 2030-klimamål om 70% reduktion af CO2. Det indbefatter, at vi skal reducere fødevare- og landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser og skabe bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.
Den omfattende omlægning af landbrugsjord skal realiseres med et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug. Det skal samtidig være en balanceret omkalfatring, der skal ske med hensyntagen til konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.
Opkvalificering af medarbejderne i landbrugssektoren er en del af planen, som anses for en vigtig brik til at lykkedes med så stor en omstilling. Ambitionerne skal følge virkeligheden, og det er et led i den balancerede tilgang, at Danmark forsat skal være en fødevareproducerende nation, blot mere effektiv.
Danmarks Grønne Arealfond
Det er naturligvis et kæmpe arbejde den grønne trepart organiseres, men der har også været initiativer tidligere, som man kan bygge videre på.
Der afsættes 40 mia. kr. til den eksisterende Danmarks Grønne Arealfond. Denne saltvandsindsprøjtning skal gå til rejsning af 250.000 hektar skov. Der skal desuden udtages 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer svarende til et areal på størrelse med Lolland Falster og Bornholm tilsammen. Målet er mindst 20 % beskyttet natur.
I aftalen lægger man vægt på, at processerne for at nå disse mål er nøje tilrettelagt og forankret lokalt. Visse kommuner kan få forkøbsret i særlige situationer, hvor der findes kompetencer til at løse opgaven. Det skal sikre den lokale forankring.
CO2e-afgiften
En af de nye tiltag er den såkaldte CO2e -afgift. Det er en særlig afgift, der bliver pålagt husdyr og marker, altså de biologiske processer, der skaber drivhusgasemission, i modsætning til de fossile. Målet er en reduktion af drivhusgasudledninger på 1,8 mio. tons CO2e i 2030. Og vurderingen er desuden, at der er potentiale for op mod 2,6 mio. tons reduktion.
Afgiften indfases lineært fra 300 kr. pr. ton CO2e i 2030, til 750 kr. pr. ton i 2035. Hvis man som landmand kan holde sig på bundfradraget på 60 pct. af gennemsnitlig udledning fra den givne dyretype, slipper man for afgift.
Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-2031 tilbageføres for at understøtte erhvervets grønne omstilling, og håndtering af provenuet revurderes i 2032.
Kommunernes rolle: Vandoplandsstyregrupper
Som en del af den lokale forankring af omlægningsindsatsen skal en ny organisering facilitere lokal planlægning og implementering af arealomlægning. Til det har man skabt de såkaldte vandoplandsstyregrupper, der vil have kommunalt formandskab samt ansvar for sekretariat, fremdrift og overholdelse af tidsfrister.
Her vil natur- og landbrugsorganisationer, Naturstyrelsen og udtagningskonsulenterne også deltage. De har til opdrag at udarbejdede en omlægningsplan senest i 2025, og målene skal opfyldes i december 2027. En kompensation for omlægningsindsatsen aftales mellem KL og regeringen.
Der er med andre ord allerede sat gang i de nye initiativer, der skal sikre realiseringen af den grønne trepartsaftale.