Ny praksis fra Forsyningstilsynet om fjernvarmeunitordninger

Afgørelsen indeholder en indgribende ændring af den hidtil gældende praksis. Praksisændringen gælder i afgørelsen kun fremadrettet. Afgørelsen får derfor ikke betydning for eksisterende aftaler og forsyningsområder.

Hvordan fungerer en unitordning eller flytning af leveringsgrænse?

Mange varmeforsyninger leverer i dag fjernvarme inklusive en fjernvarmeunit (også kaldt varmeveksler). For de forbrugere, der deltager i ordningen, betyder det, at leveringsgrænsen ligger efter unit. Varmeforsyningen ejer fjernvarmeunit på samme måde, som forsyningen fx ejer stikledning og fjernvarmemåler.

Hidtil gældende praksis om flytning af leveringsgrænsen

I 2010 fandt det daværende Energitilsyn det ikke urimeligt, at leveringsgrænsen blev flyttet til sekundærsiden af varmeveksleren, så varmeveksleren "ejes af varmeforsyningen som en del af det kollektive forsyningsnet". I forlængelse heraf kunne varmeforsyningerne indregne disse anlægsomkostninger i varmepriserne på lige fod med andre anlægsomkostninger, fx til rørledninger, hovedhaner, måler mv.

Energitilsynets praksis var begrundet i driftsoptimering og mulighederne for at lette vedligeholdelse af varmevekslerne, når disse er ens, hvilket tilsynet fandt til gavn for samtlige forbrugere.

Ny praksis om flytning af leveringsgrænsen

Forsyningstilsynet har nu vurderet, at leveringsgrænsen ikke kan ligge efter fjernvarmeunit eller veksler. Varmeforsyninger må ikke indregne omkostninger til fjernvarmeunit i fjernvarmepriserne. Unitordninger anses for tilknyttet eller sideordnet virksomhed.

Praksisændringen er ikke begrundet i en væsentlig ændring af det retlige eller faktiske grundlag. Forsyningstilsynet anfører som begrundelse:

"Der ses dog ikke i det tidligere Energitilsynets tilkendegivelse at have indgået en vurdering af definitionen af et kollektivt varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1."

Tilsynet finder, at der hverken i ordlyden af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, eller i forarbejderne er holdepunkter for, at definitionen af et kollektivt varmeforsyningsanlæg kan omfatte fjernvarmeunits.

Kollektive varmeforsyningsanlægs formål er ifølge tilsynet "efter en naturlig forståelse af bestemmelsens ordlyd og dennes forarbejder afgrænset til at omfatte virksomhed, som vedrører levering, transmittering og distribuering af varme/energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, ligesom et fjernvarmeforsyningsanlæg efter lovbemærkningerne udtrykkeligt er afgrænset til at omfatte den centrale varmeproduktionsenhed med det tilhørende ledningsnet."

Forsyningstilsynet lægger til grund, at der er tale om priser på et marked med begrænset konkurrence. Det følger efter tilsynets opfattelse af, at ejendomsejere i et fjernvarmeområde ikke kan vælge en anden kollektiv varmeforsyning. Kollektive varmeforsyningers unitordninger udgør dermed en konkurrencebegrænsning, som ikke er nødvendig, da ydelsen kan udbydes i et fuldt konkurrenceudsat marked. Derfor er udgifterne hertil ikke indregningsberettigede.

Forhold, som ikke belyses i afgørelsen

Forsyningstilsynet forholder sig i afgørelsen ikke til, hvorfor der skulle være forskel mellem veksler i et transmissionsnet og et distributionsnet. Veksler i transmissionsledningsnettet udgør i henhold til projektbekendtgørelsen en del af dette net. Det er uklart, hvorfor det samme ikke er gældende for distributionsledningsnettet.

Tilsynet forholder sig heller ikke til kollektive varmeforsyningers generelle udbudsforpligtelse, som er med til at fremme konkurrence. Udbudspligten gælder ikke kun i forhold til units, men i forhold til alle vareindkøbs-, bygge-, anlægs- og tjenesteydelseskontrakter.

Unitordninger tilbydes ofte i forbindelse med udrulning af fjernvarme i gasområder. I sådanne konverteringsområder kan forbrugeren netop vælge mellem to kollektive varmeforsyninger. Eksisterende gaskunder har ikke pligt til at skifte til fjernvarme, men kan forblive på gas, hvis de ønsker det. Desuden er kollektive varmeforsyninger ifølge retspraksis også konkurrenceudsat af individuelle varmeløsninger såsom varmepumper.

Hvad betyder den nye praksis konkret?

Den nye praksis betyder konkret følgende:

• Varmeforsyninger kan ikke flytte leveringsgrænsen som en del af leveringsbetingelserne. Det skal være valgfrit for forbrugeren, om forbrugeren ønsker levering med eller uden unit.
• Varmeforsyninger skal holde anlægs- og driftsomkostninger til unit adskilt fra de øvrige anlægs- og driftsomkostninger. Omkostningerne kan derfor ikke indgå i de almindelige varmepriser.
• Varmeforsyninger skal opkræve forbrugere, som ønsker at få leveret fjernvarme med unit, en særskilt pris for det. Denne pris er ikke reguleret af varmeforsyningsloven. Det er et kommercielt forhold.
• Private varmeforsyninger kan selv bestemme, om de vil tilbyde unitordningen til kostpris eller markedspris. Kommunale varmeforsyninger skal levere til markedspris.
• Der kan ikke klages til Forsyningstilsynet over prisen for unit og øvrig service på unit. Tilsynet kan ikke gribe ind over for unitordninger. Det vil høre under forbrugerklagenævn for kommercielle forhold, dvs. sandsynligvis Ankenævnet på Energiområdet, der behandler civilretlige klager fra forbrugere om bl.a. fjernvarme og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
• Kommuner kan ikke stille garanti for lån til fjernvarmeunits i nye forsyningsområder.
• Ankestyrelsen holder tilsyn med, om kommuner overholder lovgivningen, herunder reglerne for varetagelse af tilknyttet virksomhed og garantistillelse.

Den nye praksis gælder kun fremadrettet

Afgørelsen gælder hverken for den eksisterende unitordning, som varmeforsyningen har vedtaget, eller for forsyningens eksisterende forsyningsområder:

• Eksisterende aftaler om flytning af leveringsgrænsen kan opretholdes uændret.
• Varmeforsyningen må fortsat indgå nye aftaler om flytning af leveringsgrænsen i eksisterende forsyningsområder. Det skal være valgfrit for forbrugeren, om forbrugeren ønsker en levering med eller uden unit.

I den vejledende udtalelse omtales ikke en overgangsordning. Overgangsordningen i afgørelsen begrundes i, at den pågældende varmeforsyning har været i god tro efter afgørelsen fra 2010. Det kan andre varmeforsyninger også have været. Det er dog ikke afklaret, om den overgangsordning, der gælder i den konkrete sag, vil blive en generel praksis.

Læs mere:

Læs afgørelse om, at udgifter i tilknytning til fjernvarmeunits ikke kan indregnes i varmeprisen (forsyningstilsynet.dk)

Du kan læse den hidtil gældende praksis her: VEKS – forslag til prisdifferentiering med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme (forsyningstilsynet.dk)