Lovforslaget om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning, som bl.a. regulerer etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, omorganisering af Energinet og et pilotprojekt til CO2-lagring, blev hastebehandlet før jul. Reglerne for brint og Energinets hjemmel til et pilotprojekt til CO2-lagring trådte i kraft 1. januar 2023.
Formålet med lovændringerne er bl.a. at skabe rammerne for etablering af en brintinfrastruktur (transport og lagring), der skal understøtte grøn omstilling og fremme udviklingen af PtX. Energinet har desuden fået hjemmel til at etablere et pilotprojekt til CO2-lager for at få mere viden om CO2-lagring i dansk undergrund.
Regulering af brintinfrastruktur
Med lovændringen bliver ledningsført brint reguleret af gasforsyningsloven. Gasforsyningslovens bestemmelser finder derfor anvendelse på både metanbaseret gas og brintgas. Det forventes, at brintinfrastrukturen vil udvikles ud fra klynger, dvs. mindre systemer med ren brint, men loven vil også finde anvendelse på brint, der injiceres i gassystemet, forudsat at brinten har en behørig kvalitet.
Energiministeren har fået bemyndigelse til at fastsætte regler om:
- Undtagelser for klynger, transmissions- og distributionssystemer samt for lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.
- Organisering af brintforsyningen.
- Etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.
Regeringen vil komme med et oplæg til ejerskab, drift og finansiering af brintinfrastruktur til politisk forhandling.
I høringsprocessen blev der bl.a. efterspurgt klarere rammer og sikkerhed for de investeringer, der foretages. Man fastholder dog modellen med en rammeregulering, der giver mulighed for undtagelser. Ifølge høringsnotatet er der i forhold til et kommende brintmarked en afvejning mellem på den ene side at muliggøre en hurtig udrulning af brintinfrastruktur og på den anden side at få skabt endelige, gennemsigtige vilkår for brintaktører uden undtagelser. Ministeriet vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive det endelige regulatoriske regime for brint fuldt ud, bl.a. på grund af behovet for yderligere modning af brintmarkedet, og fordi der er kommende EU-regulering på vej.
Ved behandlingen af lovforslaget blev der bl.a. spurgt til lovligheden af kommunal brintproduktion. Energiministerens umiddelbare vurdering er, at brintproduktion formentlig ikke kan betragtes som forsyning i henhold til kommunalfuldmagten, hvorfor en kommunes deltagelse i brintproduktion vil kræve eksplicit lovhjemmel, men at det vil skulle afklares nærmere.
Pilotprojekt med CO2-lagring
De nye regler giver Energinet, Gas Storage Denmark (GSD), mulighed for at etablere et pilotprojekt for CO₂-lagring ved Stenlille, som er en udmøntning af aftale om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark af 21. juni 2022. I første omgang drejer det sig alene om et pilotprojekt. Det forventes, at pilotprojektet kan bidrage med viden om CO2-lagring i den danske undergrund og samtidig understøtte, at der tidligt kan lagres CO2 i den danske undergrund.
I høringen blev det bl.a. bemærket, at pilotprojektet ved Stenlille bør drives på markedsvilkår. Energinet har brug for udtrykkelig hjemmel til at varetage opgaver med CO2-lagring, men som det oplyses i høringsnotatet, kan Energinet i så fald drive et CO₂-lager på lige fod med andre aktører efter undergrundsloven. Ifølge undergrundsloven har potentielle brugere ret til at benytte CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter mod betaling. Priser og betingelser fastsættes af henholdsvis CO2-transportnetselskabet og lagringsselskabet, som skal offentliggøre tarifferne og betingelserne. Energistyrelsen påser, at der er fair og åben adgang til CO2-transportnet eller CO2- lagringslokaliteter.
Med lovændringen er der ikke taget stilling til, om Energinet skal kunne varetage CO2-lagringsaktiviteter ud over pilotprojektet.
Vil du vide mere?
Læs også: Lovforslag om regulering af brintinfrastruktur sendt høring