De nye regler om overskudsvarmeprisloft vil gælde for nye anlæg fra 1. juli 2023 og for allerede etablerede anlæg fra 1. januar 2024.
Anlæg omfattet af overskudsvarmeprisloftet
Prisloftet gælder for anlæg, der leverer og udnytter overskudsvarme, med en kapacitet på mindst 0,25 MW. Overskudsvarmebaseret fjernvarme fra anlæg under 0,25 MW er undtaget fra prisreguleringen.
Det er varmeforsyningsvirksomheden, som skal overholde prisloftet. Overskudsvarmeleverandøren er fritaget fra prisreguleringen.
Virkning for varmepriserne
De samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme, det vil sige både overskudsvarmeleverandørens og fjernvarmeselskabets omkostninger, skal holdes under prisloftet.
Efter bekendtgørelsen kan varmeforsyningsvirksomheden i varmepriserne indregne den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet udmeldt af Forsyningstilsynet.
Med den omkostningsbestemte pris må man formode, at der tænkes på de faktiske omkostninger for varmeforsyningen. Det vil sige prisen, som varmeforsyningen betaler til overskudsvarmeleverandøren, og varmeforsyningens egne omkostninger.
Høringsnotatet synes at antyde, at det er de faktiske omkostninger hos overskudsvarmeleverandøren, der skal ses på. Det virker dog svært at praktisere. Varmeforsyningsvirksomheden kan efter de nye regler netop ikke kende overskudsvarmeleverandørens faktiske omkostninger, da denne er fritaget. Varmeforsyningsvirksomheden kan derfor kun lægge det til grund, der betales til overskudsvarmeleverandøren.
Overskudsvarmeafgiften indgår i de samlede omkostninger, der skal holdes under prisloftet. Hvis overskudsvarmeleverandøren deltager i energieffektiviseringsordningen, kan betaling af overskudsvarmeafgift undgås. Det vil give mere plads under prisloftet.
Det er præciseret i selve bekendtgørelsen, at de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet. Ordlyden taler for, at eventuelle omkostninger til en transmissionsledning til varmeforsyningsvirksomhedens net også må være omfattet. Ved beregning af prisloftet indgår transmissionsomkostninger derimod ikke, jf. nedenfor.
Fastsættelse af prisloftet
Prisloftet beregnes på produktionsomkostninger til alternativ VE-forsyning, en fliskedel eller en varmepumpe med luft som varmekilde. Prisloftet fastsættes ikke ud fra faktiske omkostninger, men beregnede omkostninger, bl.a. baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog, som indeholder teknoøkonomiske værdier for teknologier og historiske samt forventede elpriser (fremskrivninger).
Den på basis af teknologikataloget beregnede gennemsnitspris holdes herefter op mod reelle priser, som er indberettet ved priseftervisning til Forsyningstilsynet. Den beregnede gennemsnitspris, dvs. prisloftet, skal eventuelt justeres, så den ligger på prisniveau med den billige halvdel af de eksisterende vedvarende varmeproduktionsanlæg i Danmark.
Justeringen sker i øvrigt ikke med udgangspunkt i aktuelle priser, men historiske priser, eftersom de seneste priseftervisninger, der anvendes, vil vedrøre det år, der ligger to år forud det år, som prisloftet vil gælde for. Fx vil priseftervisninger for 2022 anvendes til eventuel justering af prisloftet for 2024.
Fravigelse af det generelle prisloft
Forsyningstilsynet har bemyndigelse til at fastsætte et individuelt prisloft, hvor lokale forhold medfører, at prisloftet ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale muligheder for alternative investeringer i de billigste VE-anlæg.
Forsyningstilsynet kan desuden midlertidigt forhøje prisloftet for nye anlæg eller anlæg, hvor der foretages væsentlige ændringer. Det gælder dog kun i op til tre år fra idriftsættelse. Hvis prisloftet forhøjes, skal det dog reduceres tilsvarende i perioden efter – i lige så mange år. Hvis prisloftet er den laveste pris, vil det derfor ikke ændre på de samlede omkostninger, der maksimalt kan indregnes i perioden med forhøjelse og efterfølgende reduktion af prisloft.
Reglerne om et individuelt og forhøjet prisloft træder først i kraft 1. januar 2024.
Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om et individuelt prisloft kun fastsættes for et år ad gangen, så man hvert år skal ansøge på ny. Da det generelle prisloft fastsættes hvert år, og da der er særlige regler om at fastlåse prisloftet ved aftale, taler det for, at der skal ansøges hvert år, medmindre andet er fastsat i afgørelsen om det individuelle prisloft.
Overgangsregler
Et prisloft udmeldt under den tidligere bekendtgørelse opretholdes, indtil Forsyningstilsynet meddeler et prisloft under den nye bekendtgørelse. Forsyningstilsynet vil i 2023 udmelde et nyt prisloft, der gælder fra 1. januar 2024.
For eksisterende anlæg, der leverer varme efter reglerne fra før indførelse af prisloftet, gælder prisloftsreguleringen fra 1. januar 2024. Hvis aftalen genforhandles inden 1. januar 2024, vil den nye aftale med det samme blive underlagt prisloftreguleringen.
At prisloftet også kommer til at gælde for aftaler om overskudsvarme, der er indgået, før disse regler blev indført, kan have betydelige og uheldige konsekvenser for sådanne leveringsforhold. Det er efter høringsnotatet også i disse tilfælde en mulighed at søge om et individuelt prisloft.
Fokus på økonomiske forhold og ikke på den bedste udnyttelse af energiressourcer
Med de nye regler bliver det vanskeligt for varmeforsyningsvirksomheden at lægge vægt på andet end økonomi, når virksomheden skal overveje at udnytte overskudsvarme. Den økonomiske beregning er teoretisk og bygger på tal fra flere år tilbage. Om det ville være mere energieffektivt eller mindre miljøbelastende at udnytte overskudsvarmen, tages ikke med i betragtning. Hvis VE-varme teoretisk kunne etableres billigere, kan varmeforsyningsvirksomheden de facto ikke udnytte overskudsvarmen, da omkostninger, som overstiger prisloftet, ikke kan dækkes.
Eftersom prisloftet udmeldes årligt, er det på investeringstidspunktet usikkert, om prisloftet giver mulighed for at indregne afskrivninger på anlægget inden for anlæggets tekniske levetid og den maksimale afskrivningsperiode efter varmeforsyningsloven (som i dag er 30 år).
Muligheden for at få fastsat et individuelt prisloft, hvor de lokale omkostninger er højere end prisloftet, kan til en vis grad råde bod på det, men det er stadig forbundet med usikkerhed, jf. længere nedenfor.
Hertil kommer, at der er friere økonomiske rammer for en varmepumpe, der udnytter andre varmekilder end overskudsvarme. Dette til trods for, at udnyttelse af overskudsvarme er mere energieffektiv og ofte også billigere.
En varmepumpe har brug for el og en varmekilde, fx udeluft, grundvand eller overskudsvarme. Jo mere energi, der er i varmekilden (det vil sige, jo varmere varmekilden er), jo bedre er varmepumpens virkningsgrad. Det betyder, at der er brug for mindre el til at producere den samme mængde fjernvarme.
Ved en eldrevet varmepumpe med fx udeluft eller grundvand som varmekilde kan der ligefrem indregnes et overskud i priserne til varmeaftageren.
Ved en eldrevet varmepumpe, der udnytter overskudsvarme, kan man ikke indregne et overskud i varmeprisen og end ikke være sikker på at få dækket de faktiske omkostninger. Varmepumpe-ejeren risikerer ligefrem at få et underskud.
En varmepumpe producerer varme. Der er ikke andre indtægtskilder. Reguleringen giver ved udnyttelse af overskudsvarme heller ikke mulighed for et overskud, hvis de faktiske omkostninger i et år er lavere end prisloftet. Et underskud kan derfor heller ikke dækkes af tidligere års overskud, men kun af yderligere indskud fra ejeren.
Risiko for at udnyttelse af overskudsvarme fravælges
Der er derfor risiko for, at overskudsvarme ikke vil blive udnyttet til fx at gennemføre gaskonverteringerne eller på sigt at udfase biomassebaseret fjernvarme, men at der i stedet etableres en eldreven varmepumpe, der anvender en anden varmekilde. Ikke nødvendigvis fordi det er billigere eller mere energirigtigt, men fordi virksomheden ikke tør tage risikoen for et underskud.
Med den varierende elpris, som vi har set de seneste år, er det ikke givet, at de samlede omkostninger kan holdes under et prisloft, som beregnes ud fra historiske elpriser og en fremskrivning af elprisen. Konsekvensen heraf kan være, at varmeforsyningsvirksomheden undlader at investere i udnyttelse af overskudsvarme, selv om det netop ville nedbringe varmepumpens elforbrug.
Forsyningstilsynet kan som nævnt fastsætte et individuelt prisloft på ansøgning. Det er dog ikke sikkert, at bemyndigelsen vil kunne anvendes for at tage højde for, at reelle VE-alternativer på grund af den aktuelle elpris er dyrere end prisloftet. Det er et forhold, der i givet fald vil gælde generelt og ikke individuelt.
Det må antages, at fastsættelse af et individuelt prisloft skal kunne begrundes i specifikke forhold vedrørende det anlæg, som ansøgningen vedrører. Der er desuden risiko for, at økonomien ved et individuelt prisloft vil være afhængig af Forsyningstilsynets årlige afgørelse. Det vil gøre en så langsigtet investering meget usikker. Muligheden for at få et individuelt prisloft kan derfor ikke fjerne usikkerheden om tilbagebetaling af investeringen i udnyttelse af overskudsvarme i forhold til en ”almindelig” varmepumpe.
Reguleringen medfører derfor sandsynligvis, at den grønne omstilling snarere vil ske med eldrevne varmepumper, som bruger udeluft, fødevand eller grundvand, selv om varmepumpen har adgang til en bedre varmekilde i form af overskudsvarme, fx fra et datacenters serverrum eller restvarme fra industriel procesvarmeproduktion, og selv om anvendelse af overskudsvarme også kan være billigere, fordi det kan nedbringe varmepumpens elforbrug og dermed de løbende driftsomkostninger.