I denne nyhed gennemgår vi lovforslagets væsentligste opmærksomhedspunkter. Vi følger op efter 1. behandling af lovforslaget i Folketinget, som er planlagt 3. maj 2023.
De aktiviteter, der skal selskabsgøres
Kommunerne skal selskabsgøre deres forbrændingsaktivitet. Selskabet må ikke udøve andre aktiviteter, men kan varetage de opgaver, der er en naturlig del af opgaven med at forbrænde affald, som produktion af el og varme, administrative og regnskabsmæssige opgaver samt sædvanlige servicefunktioner. Forbrændingsselskabet vil ikke kunne indsamle, omlaste eller transportere affald. Selskabet vil heller ikke kunne foretage forbehandling af det forbrændingsegnede affald, som fx sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering og adskillelse.
Mulighed for udskydelse af selskabsgørelsen
Hvis værdien af aktiverne ikke overstiger værdien af passiverne, er det selskabsretligt ikke muligt at stifte selskabet. Derfor giver lovforslaget klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til i særlige tilfælde at kunne forlænge fristen for selskabsgørelsen.
Virksomheder, som har fået tilladelse til at udskyde selskabsgørelsen, vil skulle holde forbrændingsaktiviteten regnskabsmæssigt adskilt fra andre aktiviteter. Virksomheder, der ved forbrænding af affald producerer el, vil fortsat være skattepligtige fra 1. januar 2025, når undtagelsen fra skattepligten ophæves, uanset om aktiviteten selskabsgøres.
Kapacitetsloftet er tilsidesat
Lovforslaget fastsætter ikke et kapacitetsloft, som der ellers var lagt op til i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Det fremgår af høringsnotatet, at det forventes, at konkurrenceudsættelsen medfører, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og dermed rentable, vil blive udkonkurreret.
Det fremgår af høringsnotatet, at det ikke er muligt at forbyde eller direkte regulere import af affald, fordi det vil være i strid med EU-reguleringen. Det vil sige, at forbrændingsanlæg, der ikke har kunnet sikre sig kontrakter om behandling af danske affaldsmængder, vil kunne importere affald.
Der lægges i stedet for et kapacitetsloft op til, at udviklingen i affaldsforbrændingskapaciteten monitoreres. Formålet med overvågningen er at følge, om udviklingen i forbrændingskapaciteten følger udviklingen i de danske mængder af forbrændingsegnet affald. Herefter kan aftalepartierne følge op med tiltag, hvis kapaciteten ikke udvikler sig som forventet. Den første monitorering forventes at kunne finde sted i 2024.
Krav om (gen)udbud
Kommunalbestyrelse skal udbyde opgaver og indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald med virkning fra senest 1. juli 2025. Kommuner, der før lovens ikrafttrædelse har udbudt og indgået kontrakt om forbrænding med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen er (med)ejer af, skal genudbyde og indgå nye kontrakter inden 1. juli 2028. Bestemmelsens formål er at undgå strategiske udbud og meget lange kontrakter mellem kommune og eget anlæg.
Lukning af affaldsforbrændingsanlæg
Lovforslaget lægger op til, at affaldsforbrændingsanlæg, der inden 1. januar 2025 har fået godkendelse eller tilladelse til lukning, ikke skal selskabsgøres. Betingelsen for dette er, at lukningen gennemføres senest tre år efter godkendelsen eller tilladelsen. Denne undtagelse gælder ikke for konkurrenceudsættelsen, men alene for kravet om selskabsgørelsen.
Et høringsudkast til ændring af projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg lægger op til, at lukning af et affaldsforbrændingsanlæg ikke vil kunne projektgodkendes efter varmeforsyningsloven, hvis det betyder, at den fjernvarmevirksomhed, som affaldsforbrændingsanlægget leverer til, ikke kan forsyne varmeforbrugerne, eller hvis lukningen får urimelige økonomiske konsekvenser for forbrugerne. I så fald kan lukning først godkendes, når der er etableret en anden billig varmeproduktion.
Projektreglerne indeholder dog ikke en forsyningspligt for produktionsanlæg. Et affaldsforbrændingsanlæg kan derfor godt – af selskabsmæssige grunde – beslutte at indstille levering af affaldsvarmen, selv om anlægget (endnu) ikke kan nedlægges.
Salg af kommunale affaldsforbrændingsanlæg
Kommuner, der i dag ejer et affaldsforbrændingsanlæg, vil som udgangspunkt ikke kunne sælge anlægget efter lovforslagets ikrafttræden 1. juli 2023. Kommunerne skal bevare majoritetsandelen i virksomheden. Det vil sige, at en eller flere kommuner i forening skal have råderet og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje mere end halvdelen af kapitalandelene i virksomheden.
Dette gælder dog ikke, hvis der inden 1. juli 2023 er indgået bindende aftale om overdragelse af affaldsforbrændingsanlægget med virkning fra senest 1. juli 2025.
Rammerne for CO2-fangst
Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg alene kan deltage i CO2-fangst som tilknyttet virksomhed. Det vil sige, at denne aktivitet skal drives adskilt fra forbrændingsaktiviteten og på kommercielle vilkår. Det vil derfor ikke være muligt at indregne omkostninger hertil i el-, forbrændings- eller varmeprisen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog på baggrund af høringssvarene igangsat et arbejde om de langsigtede rammevilkår for disse anlægs deltagelse i CO2-fangst, hvorefter fordele og ulemper ved CO2-fangst vil blive afdækket. Dette arbejde forventes at blive drøftet politisk ultimo 2023.
Garantistillelse skal ske på markedsvilkår
Der har under høringen været diskussion om, hvorvidt der fremover vil være forskel i kommuners mulighed for garantistillelse for affaldsforbrændingsanlæg og øvrige kollektive varmeforsyningsanlæg. Det har givet anledning til at ændre de gældende bestemmelser om garantistillelse, så en kommune kun kan stille garanti på markedsvilkår, uanset om der er tale om et affaldsforbrændingsanlæg eller et andet kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det betyder, at kommunen altid skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision.
Forsyningstilsynets opgaver og sanktionsmuligheder
Forsyningstilsynet skal udarbejde vejledningsmateriale og konkurrencefremmende tiltag til brug for kommunernes udbud af behandlingen af forbrændingsegnet affald. Tiltagene vil fx kunne indeholde standarder for indregning af miljøparametre, kontraktlængder, anvendelse af fælles udbud mv. Ifølge høringsnotatet vil tiltagene skulle sikre en fair konkurrence, så udbuddene ikke udformes på en måde, at kun et eller enkelte anlæg vil kunne afgive tilbud.
Kommunalbestyrelsen skal indberette og begrunde over for tilsynet, hvis tiltagene ikke følges. Forsyningstilsynet kan meddele påbud om kommuners indberetning og fastsætte nærmere krav til denne. Forsyningstilsynet kan herudover meddele påbud om, at kommunens aftale indgået med eget anlæg skal bringes til ophør, hvis de konkurrencefremmende tiltag ikke bliver fulgt, og tilsynet ikke finder, der er saglig begrundelse for det.
Læs Hortens nyhed om lovforslaget i høring her
Læs Hortens nyhed om lovforslaget i supplerende høring her