Baggrunden for cirkulæreskrivelsen er Klimaaftalen om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 og Aftalen mellem regeringen og KL om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne af 29. juni 2022. Formålet med aftalerne er at udfase gas fra boligopvarmningen.
Generelle krav til varmeplanen
Alle kommuner skal inden udgangen af 2022 udarbejde en samlet varmeplan for kommunen.
Varmeplanen skal:
- Som minimum omfatte de områder i kommunen, der i dag er udlagt til individuel naturgasforsyning.
- Fastlægge de områder, der forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning med forventet tidshorisont, og de områder, der må omstille til en individuel vedvarende varmekilde.
- Indeholde følgende oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for kommunens vurdering af planen:
- Forholdet til kommune- og lokalplaner.
- Forholdet til anden lovgivning.
- Fastlæggelse af planlagt forsyningsområde og varmebehov samt tekniske anlæg, herunder ledningsnet, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.
- Tidsplan for udmøntning af varmeplanen, redegørelse for varmegrundlaget og forløbet for konvertering til fjernvarme.
- Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
- Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
- Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier.
Oplysninger om den godkendte varmeplan skal indberettes på plandata.dk senest 31. december 2022. Energistyrelsen kan udskyde fristen og skal i så fald underrette kommunerne om en ny frist for indberetning.
Det er ikke et krav, at varmeplanen sendes i høring, medmindre kommunen ønsker at benytte reglerne om, at de samfundsøkonomiske analyser i varmeplanen kan erstatte den samfundsøkonomiske analyse i det enkelte projekt, jf. nedenfor.
Supplerende krav til varmeplanen for en forenklet godkendelsesprocedure
Det er valgfrit, om kommunen vil udarbejde en såkaldt samfundsøkonomisk varmeplan, der opfylder visse supplerende krav. Er disse krav opfyldt, kan det samfundsøkonomiske krav i projektbekendtgørelsen opfyldes ved at lægge den samfundsøkonomiske analyse fra varmeplanen til grund ved godkendelse af de konkrete projektforslag.
De supplerende krav til varmeplanen er:
- Varmeplanens løsninger er de samfundsøkonomisk mest fordelagtige.
- Varmeplanen har været sendt i høring.
- Varmeplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen.
Med hensyn til det samfundsøkonomiske krav skal analysen bygge på beregninger foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledninger (Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på varmeområdet og de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner). Efter forarbejderne (høringsnotatet) medfører det bl.a., at der ved en varmeplan for flere ikke-sammenhængende fjernvarmeområder skal foretages samfundsøkonomiske beregninger for hvert enkelt område for at sikre, at de hver især bidrager med en samfundsøkonomisk nettogevinst.
Når det gælder høringskravet, skal reglerne i projektbekendtgørelsens § 18 følges. Bestemmelsen er ændret, så den ikke indeholder en minimumhøringsfrist, men høringsfristen bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.
Kommunalbestyrelsens godkendelse skal være baseret på en vurdering af samarbejdet med relevante lokale parter, §§ 7-9 i projektbekendtgørelsen, den samfundsøkonomiske analyse og høringssvarene. Desuden skal godkendelsen indeholde forventet forsyningsform, energiform, forsyningsområde og tidsfølge for implementering af varmeplanen.
Udmøntning af varmeplanen gennem godkendelse af konkrete projektforslag
Kommunerne skal sikre, at der inden udgangen af 2023 udarbejdes og træffes afgørelse om godkendelse af de konkrete projektforslag, der skal udmønte varmeplanen. Det skal skabe grundlaget for, at fjernvarmen udrulles inden udgangen af 2028, da fjernvarmeselskabet vil have forsyningspligt i området senest fem år efter godkendelse af projektet.
Det fremgår af forarbejderne, at det ikke forhindrer, at udrulning af fjernvarme kan fortsætte til fx 2030. Ved nedbrud af gasfyr kan fjernvarmeselskabet sikre forsyning med en midlertidig løsning, indtil fjernvarme er fuldt udrullet.
Kommunerne kan anvende eksisterende beføjelser i varmeforsyningsloven til at pålægge fjernvarmeselskaber at udarbejde projektforslag (§ 8) og at gennemføre godkendte projektforslag inden en vis frist (§ 6). Det er dog ikke en pligt for kommunen. Kommunen skal ifølge forarbejderne kun overveje, om det er hensigtsmæssigt.
Kommunerne kan ved godkendelse af de konkrete projektforslag anvende den samfundsøkonomiske analyse fra varmeplanen, jf. ovenfor, hvis:
- Projektforslaget indfrier kommunens varmeplan, der opfylder de nævnte generelle og supplerende krav.
- Projektforslaget har været sendt i høring.
- Projektforslaget er godkendt af kommunalbestyrelsen senest 31. december 2023.
Hvis forudsætningerne har ændret sig så meget siden beregningerne i varmeplanen, at det konkrete projektforslag falder uden for analysen i varmeplanen, skal der udarbejdes en ny samfundsøkonomisk analyse.
Med hensyn til høringsfristen gælder det samme som nævnt ovenfor.
Projektbekendtgørelsens § 19, stk. 2, er blevet ændret, så det er muligt at anvende beregningsforudsætningerne på tidspunktet for udarbejdelse af analysen. Dermed kan det senere projektforslags opfyldelse af det samfundsøkonomiske krav dokumenteres ved varmeplanens samfundsøkonomiske analyse.
Der kan også godkendes projekter, der ikke fremgår af varmeplanen. I så fald bør varmeplanen opdateres, og det bør overvejes, om der skal gives opdateret information til ejendomsejerne.
Besked til ejendomsejere
Kommunerne skal inden udgangen af 2022 som minimum give alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i kommunens gasforsynede områder besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder. Efter de politiske aftaler gælder denne forpligtelse kun i forhold til husholdninger. Kommuner kan dog i de planlagte fjernvarmeområder med fordel give alle ejendomsejere i området besked, da det vil styrke samfunds- og brugerøkonomien, hvis så mange som muligt tilslutter sig. Fx også dem med træpillefyr og virksomheder.
Beskeden skal indeholde oplysning om bl.a. planer for udrulning af fjernvarme og alternative opvarmningsformer til gas- eller oliefyr. Det fremgår af forarbejderne, at det er tilstrækkeligt, at kommunen videregiver (link til) information på Sparenergi.dk og på borgersiden på Boliganalysen.dk.
Da varmeplanen ikke er retligt bindende, kan en kommune ikke blive erstatningsansvarlig for ikke at efterleve den. Varmeplanen forpligter heller ikke ejendomsejerne med hensyn til valg af opvarmningsform.
Vil du vide mere?