Vejdirektoratet havde i sagen argumenteret for, at det ligesom i Højesterets dom i Vintapperrampesagen (U2015.2854H) måtte være ledningsejerne, der skulle betale. Men Højesteret fandt, at der efter de konkrete oplysninger i sagerne om Holstebromotorvejen gælder en formodning for, at gæsteprincippet er fraveget.
Ledningsarbejde i forbindelse med etablering af Holstebromotorvejen
I forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebromotorvejen var det nødvendigt at gennemføre arbejder vedrørende 21 ledninger tilhørende N1 A/S, TDC NET A/S, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S.
Ledningerne var anbragt på offentlige og private ejendomme, herunder en række landbrugsejendomme i henhold til deklarationer, som var stiftet på privatretligt grundlag.
Sagerne angik, om ledningsejerne eller Vejdirektoratet som ny arealejer skulle afholde udgifterne til ledningsarbejderne. Vejdirektoratet havde henvist til det ulovbestemte gæsteprincip og Højesterets dom i Vintapperrampesagen til støtte for, at ledningsejerne skulle betale.
Højesteret afsagde 14. marts 2022 dom i de tre sager, der blev behandlet samlet.
Deklarationer med oplysning om erstatning
De 17 af ledningerne var anbragt i henhold til aftaler mellem de daværende ledningsejere og de daværende arealejere.
For alle 17 ledninger var der aftalt en erstatning. For nogle af ledningerne var erstatningen dokumenteret med betalingsbilag, hvorimod det for andre af ledningerne blot var oplyst i deklarationen, at lodsejer havde krav på erstatning i henhold til landsaftalen (eller tilsvarende formulering). Højesteret bemærkede, at det måtte anses for at være uden betydning, om det på nuværende tidspunkt kunne godtgøres, at vederlaget/erstatningen faktisk var blevet betalt.
Højesteret tog herefter stilling til, om erstatningen for de enkelte ledninger havde karakter af vederlag som kompensation for, at ledningerne ikke skulle være ”gæster”. I den forbindelse udtalte Højesteret blandt andet, at det i en situation, hvor der er aftalt en erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår. Det var med andre ord Vejdirektoratets bevisbyrde, at vederlaget ikke angik fravigelse af gæsteprincippet.
For flere af ledningerne fremgik, blandt andet ved henvisningen til landsaftalen med landbrugsorganisationerne, at der dels var betalt erstatning for selve anbringelsen af ledninger, dels for forskelligt andet tab i form af fx skader på afgrøder. Højesteret fandt, at når der er betalt erstatning for selve anbringelsen af ledninger, er tilladelsen til at anbringe ledninger givet mod vederlag, og gæsteprincippet finder således ikke anvendelse som udfyldende regel. Det gjaldt alle 17 ledninger.
For to af ledningerne fremgik kun, at der var betalt erstatning men ikke, hvordan erstatningen nærmere var udmålt. Også for disse ledninger fandt Højesteret imidlertid, at det påhvilede Vejdirektoratet som arealejer at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke ligger på gæstevilkår. Fraværet af nærmere oplysninger om vederlaget betød derfor, at det ikke var godtgjort, at ledningerne var omfattet af gæsteprincippet.
Ordlyden af deklarationerne for de 17 ledninger var forskellig, men Højesteret fastslog, at de alle indebar, at Vejdirektoratet som arealejer selv skulle afholde udgifterne til arbejder vedrørende ledningerne, der skete som følge af motorvejsanlægget.
Deklarationer pålagt ved ensidig ejerdisposition
Deklarationen vedrørende de resterende fire ledninger var oprindelig pålagt ved en ensidig ejerdisposition. Holstebro Kommune var således både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt, og deklarationen om ledningerne blev tinglyst.
Højesteret udtalte, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip ikke i almindelighed kan overføres på sådanne tilfælde.
Derudover udtalte Højesteret, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning om, at pålæg af en deklaration om sikring af ledninger blandt andet har til formål at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdraget fra Holstebro Kommune til Vestforsyningsselskaberne, hvorfor Vejdirektoratet også skulle afholde udgifterne til arbejderne vedrørende de fire ledninger.
En nuanceret retspraksis, der kommer ledningsejerne i møde
Den omtalte højesteretsdom af 14. marts 2022 lægger sig i kølvandet på Højesterets to forudgående domme af 15. februar 2022 om ledningsdeklarationer vedrørende henholdsvis Energinet.dk's kabelføring fra havvindmølleparken Kriegers Flak og Aalborg Kloak A/S' ledninger, som var anbragt på grundlag af en landvæsenskommissionskendelse. Begge disse domme faldt også ud i ledningsejernes favør.
Især Højesterets seneste dom om Holstebromotorvejen samt dommen vedrørende Aalborg Kloak A/S tilfører retspraksis en savnet balance med hensyn til, om det er ledningsejer eller arealejer, der har bevisbyrden for, om gæsteprincippet er fraveget eller ej.
De nye domme skal navnlig læses i lyset af Højesterets tidligere dom i Vintapperrampesagen (U2015.2854H), hvor Højesterets flertal (3/2) fandt, at der gælder en formodning for, at gæsteprincippet ikke er fraveget, når der ikke er betalt erstatning til arealejer i forbindelse med pålæg af en privatretlig ledningsdeklaration. Højesteret sammenlignede den vederlagsfrie tilladelse til ledningsejer med et gaveløfte og fandt, at ledningsejer i sådanne tilfælde har bevisbyrden for, at gæsteprincippet er fraveget.
Men det følger af de nye domme, at bevisbyrden kan vende, når de faktiske omstændigheder ikke er, som i Vintapperrampesagen. Det er således arealejer, der må bevise, at gæsteprincippet ikke er fraveget i tilfælde, hvor:
- Ledningsdeklarationen ikke er pålagt ved en privatretlig aftale, men ved en offentligretlig afgørelse truffet med hjemmel i lov (fx en landvæsenskommissionskendelse), eller
- ledningsdeklarationen er pålagt ved en ensidig ejerdisposition, dvs. hvor der på tidspunktet for deklarationens indgåelse var identitet mellem arealejer og ledningsejer, uanset efterfølgende overdragelse af arealet og/eller ledningen, eller
- der er betalt et vederlag for tilladelsen til at anbringe ledningen på arealet.
I disse tilfælde – og formentlig også i andre tilfælde, hvor der ikke er det "gavemoment", som var afgørende i Vintapperrampe-sagen – er udgangspunktet, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsarbejder, der skyldes arealejerens ændrede anvendelse af sit areal. Det må således kræve særlige holdepunkter, hvis det udgangspunkt skal fraviges.
Selvom gæsteprincippet stadig er det deklaratoriske udgangspunkt, synes der således med de seneste højesteretsdomme at være understreget en balance i beviskravene til henholdsvis ledningsejer og arealejer.
Landsaftalerne
Dommen om Holstebromotorvejen er ikke mindst en god nyhed til de mange forsyningsselskaber, der siden 1960'erne har indgået privatretlige aftaler om anbringelse af ledninger på landbrugsarealer på grundlag af landsaftalerne mellem brancheorganisationer for henholdsvis forsyningssiden og landbrugssiden. Dommen fastslår, at sådanne aftaler, der indgås mod betaling af vederlag til arealets ejer efter de takster, der er forhandlet i landsaftalen for det pågældende år, må opfattes som en tilladelse til at anbringe en ledning mod vederlag.
For den type aftaler fandt Højesteret ikke anledning til at skelne mellem mindre ledninger, for hvilke der blot var betalt erstatning i form af en takst pr. løbende meter, og større ledningsanlæg, hvor der var betalt erstatning pr. kvadratmeter for et deklarationsareal omkring ledningen. For alle de omhandlede ledninger i sagerne fandt Højesteret således, at gæsteprincippet ikke var gældende.
Højesteretsdommen om Holstebromotorvejen er ikke overraskende, da den stadfæster Vestre Landsrets domme i sagerne om N1, TDC og Vestforsyning. Dermed opretholdes også de forudgående afgørelser fra de takserende myndigheder.
Advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll fra Horten, repræsenterede TDC NET A/S og N1 A/S for Højesteret.
Læs Højesterets dom her.