I slutningen af 2021 udkom 2. udgave af Varmeforsyningsloven med kommentarer. Der er gået mere end 15 år mellem den 1. og 2. udgave. Den nye udgave viser, hvordan især klimamålsætningerne har påvirket lovens grundlæggende principper om samfundsøkonomisk udvikling af energisystemet og prisfastsættelse baseret på nødvendige omkostninger.
Varmeforsyningsloven er i dag kendetegnet ved:
- En udtrykkelig regulering af kommuners hjemmel.
- Projektregler med fokus på grøn omstilling af fjernvarmesektoren, men også en større valgfrihed for forbrugerne.
- Flere muligheder for overskud, der skal fremme udbygning af vedvarende energi.
Kommuners hjemmel i forhold til kollektiv varmeforsyning
Regulering af kommuners hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning og tilknyttede aktiviteter har skabt mere klarhed om, hvad kommuner må og ikke må. Utilsigtet har det dog også medført, at kommuner i dag er mere begrænset i deres muligheder, end de var før.
Kommuner kan fx ikke deltage i aktiviteter til at fremme individuelle varmepumper i områder, der ikke er egnet til kollektiv varmeforsyning.
Kommuner kan kun stille kommunegaranti under visse betingelser. Der kan fortsat stilles kommunegaranti for investeringer i mindre kraftvarmeværker og varmedelen i de store kraftvarmeværker. Ved andre former for samproduktion med kommercielle ydelser, fx køling, kan der dog ikke stilles garanti.
Der er generelt opstået større usikkerhed om de kommunale varmeforsyningers mulighederne for sektorkobling i forhold til spildevand, affald og køling mv. Fx er det i dag ikke givet, at et affaldsforbrændingsanlægs kunder (affaldskunder og varmeforbrugere) i fællesskab – via taksterne – vil kunne investere i CO2-fangst på anlægget.
Grøn omstilling og konkurrence fra individuelle varmepumper
Varmeforsyningerne har fået en større frihed til at vælge fx kraftvarme eller ren varme. Der skal ved projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse, men fossile alternativer kan fravælges.
Samtidigt har boligejerne også fået en større frihed i deres valg af forsyning. De kollektive varmeforsyninger har dermed fået mindre sikkerhed i forhold til kundegrundlaget og i forhold til deres investeringer.
Uden tilslutnings- og forblivelsespligt skal varmeforsyninger konkurrere med alternativer. Boligejere i fjernvarmeområder kan frit vælge en varmepumpe, selv om det underminerer det samfundsøkonomisk bedre fjernvarmeprojekt. Der er i dag mindre fokus på at sikre de langsigtede samfundsøkonomiske investeringer.
Flere grønne, kommercielle aktører
Den oprindelige hvile-i-sig-selv-regulering har ændret sig betydeligt. Der er både kommet flere muligheder for at optjene et overskud og for at blive undtaget fra reguleringen. Ændringerne af prisreguleringen har fx drevet de store kulkraftvarmeværkers omstilling til biomasse, udbygningen af biogas samt indpasning af geotermi og overskudsvarme i fjernvarmesystemet. I de seneste år er der kommet større fokus på elektrificering af energisystemet, så eldrevne varmepumper blev ligestillet med andre vedvarende energikilder.
Fremtidens varmeforsyningslovgivning
Selvom 2. udgave af Varmeforsyningsloven med kommentarer medførte en del større opdateringer, kan vi allerede se flere nye udviklinger på vej.
Ikke alle ændringer vil komme som en overraskelse. Den nye økonomiske regulering har været undervejs i mere end 10 år. Varmeforsyningers økonomiske rammer skal i højere grad fastsættes på baggrund af en form for konkurrenceudsættelse, fx via benchmark. Det vil derfor være mest spændene at se, hvor høj en grad af deregulering det vil medføre. Vil varmeforsyningerne få tilstrækkelig frihed til at klare konkurrencen inden for den fastsatte ramme?
Elforsyningssikkerhed bliver en vigtig spiller på varmeområdet – og for varmeforsyningssikkerheden. Det kan betyde et opgør med varmepriser, der anmeldes mest mulig omkostningsægte og fast for et år ad gangen. Det kan tænkes, at varmeforsyninger vil få større frihed. Fx for at hvile i sig selv over en længere periode, så varmepriserne kan holdes mere konstante, også ved fluktuerende elpriser. Eller netop for at variere priserne løbende, så der kan fastsættes timepriser.
Kommende nye tiltag til hurtig udfasning af fossile brændsler fra varmeforsyningen er allerede meget aktuelt. Ikke kun med henblik på klimamålsætningerne, men også af sikkerhedspolitiske grunde for at opnå en større uafhængighed fra russisk olie og gas. En hurtig omstilling vil kunne muliggøres ved ny national planlægning og ophævelse af krav om projektgodkendelse af nye fjernvarmeområder. Desuden skal udbygning med sol og vind og nye teknologier som PtX og CCS/CCU yderligere fremmes. Energieffektivisering vil desuden være en afgørende forudsætning for omstillingen.
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen og Klavs V. Gravesen er advokater og partnere i Hortens afdeling for Energi, Forsyning & Infrastruktur og medforfattere af 2. udgave.