Hvordan kommer man fra A-Z med sit klimatilpasningsprojekt? Hvilke regler gælder hvornår, og hvilke juridiske værktøjer kan man bruge?Mange arbejder på at tilpasse vores byer til fremtidens klima, hvor det regner mere. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke løsninger der er mulige. Vi ser nærmere på, hvordan man – med juridiske briller – går fra den spæde planlægning til et projekt er sat i drift og bidrager til at håndtere regnvand. Vi tager udgangspunkt i et projekt om etablering af vejbede.
Step 1 – Planlægning og valg af løsning
Det første spørgsmål et spildevandsselskab bør stille sig selv er, om spildevandsselskabet kan finansiere en konkret løsning. Spildevandsselskaber kan fx finansiere løsninger, hvis det sker for at opfylde et serviceniveau, som spildevandsselskabet er forpligtet til at opfylde.
Serviceniveauer fastsættes på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger efter reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen. Konkret fastsættes serviceniveauet ved at sammenligne omkostningerne ved forskellige løsninger med de skadesreduktioner, som løsningerne medfører. Serviceniveauet fastsættes på baggrund af den løsning, der giver den største forskel mellem omkostningerne ved klimatilpasningen og de skadesreduktioner, der er forbundet med løsningen.
Serviceniveauet kan dog altid fastsættes til en femårs hændelse for et separatkloakeret område eller en tiårs hændelse for et fælleskloakeret område uden samfundsøkonomiske beregninger.
Det betyder, at spildevandsselskabet allerede i planlægningen af brugen af fx vejbede med fordel kan overveje, hvordan vejbedene bliver tænkt ind i beregningen af serviceniveauet, herunder om projektet fx kræver et højere serviceniveau end en femårs hændelse i et separatkloakeret område.
Spildevandsselskaber kan fx også finansiere løsningen, hvis den etableres med et andet hovedformål end at håndtere tag- og overfladevand.
Step 2 – Aftaleindgåelse og omkostningsfordeling
Hvis et spildevandsselskab laver et projekt med andre parter, skal der indgås en skriftlig aftale. Spildevandsselskabet skal sende aftalen til Forsyningssekretariatet og offentliggøre den på spildevandsselskabets hjemmeside, inden anlæggelsen af projektet påbegyndes.
Det er vigtigt, at spildevandsselskabet får identificeret de rigtige parter og får dem inddraget i projektet så tidligt som muligt. Det kan fx være, at et vejbed skal på fremmed grund, fx i en privat fællesvej. Så skal der indgås en aftale med fx et vejlav eller en grundejerforening afhængig af de konkrete ejerforhold.
I forbindelse med aftaleindgåelsen skal spildevandsselskabet dokumentere, at den valgte løsning er selskabsøkonomisk omkostningseffektiv – altså den billigste måde at løse spildevandsselskabets opgaver på.
Aftalen skal derudover overholde en række indholdsmæssige krav, der er reguleret i omkostningsbekendtgørelsens § 6. Det er fx regulering af, hvem der udfører, drifter og vedligeholder projektet, og hvad der skal ske ved ophør af projektet.
Det skal også aftales, hvordan omkostninger fordeles. Det kan ske på tre forskellige måder eller ved en kombination heraf:
- Omkostningerne kan fordeles på baggrund af parternes nytte af projektet.
- En anden part betaler meromkostningerne ved projektet i forhold til, hvad spildevandsselskabet selv lovligt kan afholde omkostninger til.
- Hvis projektet etableres i vandløb eller på fremmed grund – fx i en vej - og kun har nytte for spildevandsselskabet, kan spildevandsselskabet afholde omkostningerne selv.
Der skal i alle tilfælde udarbejdes en redegørelse, der dokumenterer baggrunden for omkostningsfordelingen.
Spildevandsselskabet bør også overveje, hvad der kan ske med en aftalepart i projektets levetid. Hvis et anlæg fx skal stå der i 100 år, bør spildevandsselskabet overveje betydningen heraf, hvis der indgås en aftale med en fysisk person – fx en vejejer.
Step 3 – Udførelse og drift
Efter der er indgået en aftale, skal anlægget udføres, driftes og vedligeholdes.
Som spildevandsselskab er det vigtigt at være opmærksom på, at et spildevandsselskab kun kan varetage de dele af projektet, der vedrører spildevandsselskabets opgaver som hovedvirksomhed. Øvrige dele af projektet – fx rekreative dele – kan et spildevandsselskab kun udføre, hvis der er hjemmel i reglerne om tilknyttet virksomhed.
Spildevandsselskabet bør derfor allerede ved indgåelsen af aftalen i step 2 overveje, hvordan fx et udbud af entrepriseopgaven skal struktureres, og hvem der ejer hvilke anlægsdele. På den måde kan spildevandsselskabet sikre, at andre varetager og/eller finansierer de opgaver i forbindelse med udførelse, drift og vedligehold projektet, som spildevandsselskabet ikke selv kan eller må varetage.
Vil du vide mere?
Tidligere artikler om klimatilpasning: