Den nye prisregulering gælder levering af overskudsvarme til forsyning af bygninger med fjernvarme og varmt brugsvand (rumvarmeformål).
Ved overskudsvarme forstås: Uundgåelig varme, der er produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Eksempelvis overskudsvarme fra datacentre, industrielle processer, transformerstationer, supermarkeder mv. Er der tale om samproduktion, fx på et kraftvarmeanlæg eller køle-/varmepumpe, anses det ikke for overskudsvarme.
Kun overskudsvarmeanlæg med en kapacitet på mindst 0,25 MW er omfattet. Prisreguleringen finder ikke anvendelse på mindre overskudsvarmeleverandører, som kan levere på markedsvilkår. Et fjernvarmeselskab, der køber sådan varme, vil dog være omfattet af varmeforsyningslovgivningens generelle prisregulering. Forbrugerne vil derfor også ved varmekøb fra mindre overskudsvarmeleverandører være beskyttet mod for høje priser gennem substitutionsprisprincippet, jf. nedenfor.
Overskudsvarme er underlagt et prisloft
Energistyrelsen udmelder efter de nye regler årligt et prisloft for overskudsvarme, der fastsættes som et simpelt gennemsnit af de samlede produktionsomkostninger for opvarmet vand. 50 % sættes ud fra produktion på en 6 MW fliskedel og 50 % ud fra produktion på en 10 MW luft-til-vand-varmepumpe. Produktionsomkostningerne fastsættes på basis af data fra teknologikataloget og de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Det er hensigten, at kompetencen til at udmelde prisloftet senere vil blive lagt hos Forsyningstilsynet, som vil udmelde prisloftet på baggrund af fjernvarmeselskabernes faktiske priseftervisninger. Der er derfor tale om en foreløbig bekendtgørelse, som skal afløses af en endelig og mere detaljeret bekendtgørelse om det prisloft, der herefter skal udmeldes af Forsyningstilsynet.
Overskudsvarmeprisloftet for 2022
Overskudsvarmeprisloftet for 2022 er 77 kr. pr. GJ.
Prisloftet er grænsen for, hvor meget køberen af overskudsvarmen kan indregne i sine varmepriser. Den pris for køb af overskudsvarme, der indregnes i varmepriserne, må variere over året, så længe den årlige gennemsnitlige købspris pr. GJ ikke overstiger prisloftet.
Det er uafklaret, hvilke omkostninger skal holdes under prisloftet
Det fremgår ikke af reguleringen, hvilke omkostninger der skal holdes under prisloftet. Ifølge lovmotiverne er det "de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme".
Et bud er, at omkostninger til produktionsanlæg i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet, jf. lovmotiverne, og ikke kan indregnes ud over dette. Det vil sandsynligvis også gælde en varmepumpe. Eventuelle transmissionsomkostninger kan formentlig indregnes i varmepriserne ud over prisloftet. Afgifterne på overskudsvarme kan måske indregnes ud over prisloftet, men nok ikke elvarmeafgifter.
Hvilke omkostninger, prisloftet skal kunne rumme, må forventes at blive fastlagt i den endelige bekendtgørelse.
Substitutionsprisprincippet er fortsat gældende
For de fjernvarmeselskaber, der køber overskudsvarme, gælder desuden fortsat det generelle substitutionsprisprincip. Det indebærer, at prisen for køb af varme, herunder overskudsvarme, ikke må overstige prisen på det billigste alternativ, fx egenproduktion eller køb fra en anden leverandør.
Hvem skal overholde prisloftet?
Selve overskudsvarmeleverandøren er ikke underlagt Forsyningstilsynets tilsyn og skal ikke anmelde priser mv.
Det er varmeaftageren (fjernvarmeselskabet), som skal overholde prisreguleringen. Det vil sige, at fjernvarmeselskabet over for selskabets kunder for køb af overskudsvarme maksimalt kan indregne den laveste pris af enten prisloftet eller substitutionsprisen i kundernes endelige varmepris.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af prisloftreguleringen, at prisloftet formelt gælder som et loft for indregning af omkostninger til køb af overskudsvarme ved videredistribution og dermed kun de facto som et loft for, hvad fjernvarmeselskabet kan betale for overskudsvarmen.
Dele af aftalen er ikke udmøntet i bekendtgørelsen
I lovmotiverne og overskudsvarmeaftalen er prisloftreguleringen beskrevet med følgende elementer:
- Mulighed for at fastholde det på aftaletidspunkt gældende prisloft for hele aftaleperioden.
- Mulighed for godkendelse af et forhøjet prisloft de første år mod en tilsvarende sænkning af prisloftet de efterfølgende år.
- Mulighed for fastsættelse af et individuelt prisloft.
Disse elementer er ikke udmøntet i bekendtgørelsen om fastsættelse af et prisloft på levering af overskudsvarme. Det er derfor ikke sikkert, at en aftalt pris ikke kan blive ramt af et senere, lavere prisloft. De nævnte muligheder vil efter Energistyrelsens udtalelse i høringsnotatet blive reguleret i den endelige bekendtgørelse om Forsyningstilsynets udmelding af prisloftet.
Aftaler om køb af overskudsvarme
Vi anbefaler, at fjernvarmeselskaber, der indgår aftale om køb af overskudsvarme, i aftalen sikrer, at den aftalte pris for køb af overskudsvarme ikke kan overstige prisloftreguleringen og øvrige maksimalpriser efter varmeforsyningsloven. Dermed kan det undgås, at fjernvarmeværket ender med et underskud som følge af en lavere substitutionspris eller et eventuelt senere udmeldt prisloft.
Det sikres på denne måde også, at eventuel praksis om, hvad der skal holdes under prisloftet, finder anvendelse på aftalen og dermed kommer varmekøber til gode i stedet for eventuelt at føre til et underskud.
Dispensation
Energistyrelsen har i høringsnotatet oplyst, at det ikke i bekendtgørelsen er muligt at opnå et forhøjet eller individuelt prisloft, men at det først skal reguleres senere, når Forsyningstilsynet udmelder prisloftet.
Selv om det ikke er udtrykkeligt reguleret, vil det være muligt at søge Energistyrelsen, som er den regeludstedende myndighed, om dispensation fra reglerne. Energistyrelsen vil i overensstemmelse med lovmotiverne ved dispensation fx kunne tillade, at prisloftet for de første år forhøjes på betingelse af tilsvarende nedsættelse senere, eller kunne udmelde et individuelt prisloft.