Gennem længere tid har der været talt om geotermisk varmes potentiale, da denne teknologi kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Danmark har i dag tre geotermianlæg. Indtil videre er der dog ikke etableret flere geotermianlæg. Geotermiprojekter er forbundet med høje efterforskningsomkostninger og en vis risiko for, at der ikke kommer fjernvarme ud af det.
Udnyttelse af geotermisk varme kræver sikre økonomiske rammer
En model, der kan begrænse risikoen for fjernvarmeforbrugerne, fungerer således: De geotermiske anlæg etableres og drives af eksterne partnere, mens fjernvarmeselskaber køber den producerede varme til en aftalt pris. Problemstillingen heri er, at den nuværende prisregulering i varmeforsyningsloven ikke tager hensyn til denne model, da den ikke giver geotermioperatører sikkerhed for at opnå den aftalte pris.
Efter den almindelige regulering kan der kun opnås den omkostningsbestemte pris for det konkrete geotermianlæg med tillæg af et vist overskud. Som følge af det efter praksis gældende substitutionsprisprincip kan et fjernvarmeselskab endvidere kræve justering af prisen, hvis der er eller bliver mulighed for at selv at producere eller købe varmen billigere.
Geotermianlæg kræver store investeringer, men kan til gengæld herefter levere varme i lang tid uden de store yderligere udgifter. Skal det kunne betale sig for geotermioperatøren at løbe investeringsrisikoen, skal der kunne indgås prisaftaler med en lang løbetid uden risiko for, at den aftalte pris underkendes.
Politisk aftale om ny prisregulering skal fremme geotermi
Af hensyn til den grønne omstilling og de ambitiøse CO2-reduktionsmål har et politisk flertal – Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet – i december 2021 indgået politisk aftale om, at der skal indføres en ny prisreguleringsmodel for geotermi.
Aftalen lægger op til en ændret regulering i form af myndighedskontrol af den kontrakt, som geotermioperatøren og fjernvarmeselskabet indgår. Geotermisk varme vil, hvis kontrakten opfylder betingelserne, kunne leveres på de vilkår, som geotermioperatøren og fjernvarmeselskabet har aftalt. I så fald er operatøren undtaget fra den almindelige prisregulering, og fjernvarmeselskabet kan opkræve den pris, der betales for geotermivarmen. Den nye regulering forventes at træde i kraft 1. januar 2023 og vil også kunne gælde for aftaler, der indgås inden da, hvis levering først påbegyndes efter 1. januar 2023.
I øvrigt fastslår den politiske aftale, at den forventede nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren skal kunne omfatte fremtidig udnyttelse af geotermisk varme. Der skal være en robust beskyttelse af forbrugerne. Det vil sige, at den aftalte særlige prisregulering kan blive erstattet af de nye regler. Det forudsættes dog i den politiske aftale, at leverancer af geotermisk varme, der bliver omfattet af vilkårene, som vedtages på baggrund af denne aftale, skal være undtaget fra prisreguleringen i hele aftalens løbetid.
Tjekliste til kontrakten
Forsyningstilsynet skal behandle ansøgningerne om undtagelse fra prisreguleringen. Ansøgningen kan imødekommes, når visse forudsætninger er opfyldt (tjeklistemodellen). Det er fjernvarmeselskabet, der skal søge om at blive undtaget fra prisreguleringen. Hvis Forsyningstilsynet godkender en ansøgning, skal selskabet fortsat indberette priser og omkostninger fra geotermioperatøren til evalueringsformål, dvs. for at kunne vurdere nye aftaler.
Det vil være en generel forudsætning for godkendelse, at geotermiprojektet på tidspunktet for kontraktindgåelse både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk er det mest fordelagtige i forhold til alternativerne. Det er uklart, om det indebærer, at geotermiprojekter fremover skal projektgodkendes efter varmeforsyningsloven – i dag reguleres etablering af geotermianlæg udelukkende af undergrundsloven – eller om ansøgeren blot skal kunne vise beregningerne.
Kontrakten mellem geotermioperatøren og fjernvarmeselskabet skal desuden indeholde en række forbrugerbeskyttende elementer:
- Et kontraktuelt prisloft, dvs. at parterne har aftalt et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale.
- Alle risici forbundet med undergrunden (efterforskning, boring, drift) skal påhvile operatøren.
- En metode til at vise, at anlægget etableres og drives effektivt. Opnås der effektiviseringsgevinster, må disse ikke alene tilfalde operatøren. Gevinsterne skal deles med fjernvarmeselskabet, og kontrakten skal indeholde en fordelingsnøgle herfor.
- Et udgangspunkt om, at fjernvarmeselskabet kun betaler for levering af varme fra geotermianlægget, og ikke på en måde skal være med til at betale investeringen, når der ikke leveres. Det vil sige, at kontrakten skal sikre, at fjernvarmeselskabet ikke bliver pålagt omkostninger, før selskabet får leveret varme, og at der heller ikke kan opkræves betaling, hvis der over en længere periode ikke er nogen ydeevne fra anlægget.
Geotermi kort fortalt
Geotermi er en vedvarende energi, som findes i undergrunden i form af varmt vand, hvor varmen i vandet udnyttes til energi.
I et geotermisk anlæg bliver det varme vand pumpet op fra undergrunden gennem en boring, og varmen fra vandet indvindes gennem varmevekslere. Herefter pumpes det afkølede vand tilbage til undergrunden.