Kommuner, der nu forestår varmeplanlægning og skal godkende konkrete projektforslag i 2023, bør stille udtrykkelige vilkår om de væsentlige forudsætninger for projektgodkendelsen.
Udrulning af fjernvarme står i disse dage højt på dagsordenen hos kommuner med gasområder. Konkrete projektforslag til omstilling af disse områder til grøn varme skal godkendes senest i 2023.
Efter projektbekendtgørelsens § 20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen til en projektgodkendelse knytte vilkår om fx anlæggets etablering, ændring eller drift. Det er en "kan" bestemmelse. Der er ikke pligt til at stille vilkår. Efter projektbekendtgørelsens § 26 er det bl.a. strafbart ikke at indhente en godkendelse, at tilsidesætte en godkendelse eller at tilsidesætte et vilkår fastsat i en godkendelse.
I en ny dom, der vedrørte håndhævelse af en projektgodkendelse, lagde byretten til grund, at der for at pålægge et strafferetligt ansvar skal foreligge en klar overtrædelse af et vilkår for en godkendelse. Stiller en kommune ikke udtrykkelige vilkår ved projektgodkendelsen, risikerer kommunen således, at projektgodkendelsen ikke kan håndhæves, hvis varmeforsyningen ikke overholder de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen.
Byrettens dom i sagen
I sagen var et fjernvarmeværk anklaget for at handle i strid med sin projektgodkendelse. Retten i Nykøbing Falster afsagde dom 15. november 2022. Værket blev frifundet.
Fjernvarmeværket havde i 2016 fået godkendt et projektforslag om etablering af en ny biomassekedel som spids- og reservelastanlæg. Det fremgik af kommunens godkendelse af projektforslaget, at det var et led i godkendelsen, at fjernvarmeværket skulle nedlægge en ældre biomassekedel af tilsvarende kapacitet. Uden nedlæggelse ville det samfundsøkonomiske krav ikke være opfyldt. Fjernvarmeværket skulle desuden fortsat få dækket ca. 80 % af sit varmebehov via varmelevering fra et halmbaseret kraftvarmeværk med godkendelse som grundlastanlæg. Kommunen havde dog ikke stillet udtrykkelige vilkår herom.
Fjernvarmeværket begyndte efter en tvist med kraftvarmeværket at producere al varmen på spids- og reservelastanlæggene, inkl. det anlæg, som skulle nedlægges. Da sagen blev behandlet i byretten, havde fjernvarmeværket i halvandet år dækket sit fulde varmebehov ved egenproduktion.
Kommunen havde afgjort, at fjernvarmeværkets produktion var i strid med godkendelsen som spids- og reservelastanlæg. Ifølge kommunen vil varig ændring af anlæggets drift til grundlastproduktion samt produktion på den varmeplanmæssigt nedlagte kedel kræve projektgodkendelse. Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om, at fri produktion på anlægget, herunder på den nedlagte kedel, vil kræve fornyet projektgodkendelse. En sådan produktion var ikke omfattet af værkets nuværende projektgodkendelse.
Retten i Nykøbing Falster fandt, at kraftvarmeværket var grundlastanlægget, og at fjernvarmeværkets nye biomasseanlæg var godkendt som spids- og reservelastanlæg. Det var ifølge byretten klart forudsat, at anlægget skulle etableres til erstatning af et andet anlæg med tilsvarende kapacitet, der skulle nedlægges, og at grundlasten fortsat skulle leveres af kraftvarmeværket. Da der ikke var stillet udtrykkelige vilkår om nedlæggelse af den gamle biomassekedel og fortsat levering af grundlast fra kraftvarmeværket, fandt byretten dog, at fjernvarmeværket måtte frifindes.
Retten tog ved vurdering af sagen alene stilling til, om der var tale om overtrædelse af et eller flere vilkår. Retten vurderede ikke særskilt, om fjernvarmeværket producerede i strid med en projektgodkendelse eller foretog væsentlige ændringer uden forudgående godkendelse.
Sagen er anket til Landsretten.
Mens vi afventer Landsrettens stillingtagen til sagen og for generelt at sikre det bedst mulige grundlag for en håndhævelse, bør en kommune dog stille udtrykkelige vilkår om de væsentligste forudsætninger for projektgodkendelsen, hvis kommunen vil være sikker på, at godkendelsen og dens forudsætninger kan håndhæves.