Fjernvarmeselskaber kan indgå aftaler med fx industrivirksomheder, spildevandsselskaber eller datacentre om udnyttelse af restvarme fra virksomhedens processer eller kølingsanlæg. Efter de nye prisregler bliver udnyttelse af overskudsvarme underlagt et prisloft, der gælder for køber.
Prisloft på udnyttelse af overskudsvarme
For eksisterende overskudsvarmeaftaler gælder i dag fortsat reglerne i varmeforsyningslovens § 20 b, der tillader, at overskudsvarme leveres med overskud. Overgangsperioden ophører efter forventning 1. januar 2024. Fra denne dato skal køber holde omkostningerne til udnyttelse af overskudsvarme under et prisloft udmeldt af Forsyningstilsynet.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at "alle omkostninger til udnyttelse og leverance af overskudsvarme, herunder både omkostninger til tilslutning, investering, drift og vedligehold af anlægget samt et evt. overskud til den virksomhed, der leverer overskudsvarme, vil skulle holdes under prisloftet." I bemærkningerne blev det forudsat, at det vil blive nærmere reguleret i en bekendtgørelse, hvilke omkostninger der skal holdes under prisloftet. Herunder om prisloftet fx også vil omfatte omkostninger til en varmepumpe eller til transmission, fx transmission af overskudsvarmen til varmepumpen eller af den overskudsvarmebaserede fjernvarme til fjernvarmenettet.
Før valget sendte Energistyrelsen et udkast til bekendtgørelse i høring, som dog ikke har afklaret det. Der er endnu ikke udstedt en endelig bekendtgørelse, og det er derfor fortsat uafklaret, hvilke omkostninger der skal holdes under prisloftet.
Et af de spørgsmål, der skal afklares, er hvilken varmemængde, der skal ses på, når køber efter levering af overskudsvarmen anvender en varmepumpe til at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmen.
Prisloftet udmeldes som en pris i kr. pr. GJ. Hvis udgifterne til en varmepumpe hos køber skal holdes under prisloftet, må det derfor antages, at det er den varmemængde, som varmepumpen producerer ved udnyttelse af overskudsvarmen, der skal lægges til grund, når man skal vurdere, om udgiften pr. GJ er holdt under prisloftet, og ikke den mængde overskudsvarme, der er anvendt som varmekilde til varmepumpen.
Konsekvenserne hvis man ikke overholder prisloftet
Hvis den pris, der er aftalt med overskudsvarmeleverandøren, tillagt de øvrige omkostninger, som køberen afholder til udnyttelse af overskudsvarmen, overstiger prisloftet, kan disse merudgifter ikke indregnes i købers videresalgspris til forbrugerne.
Hvis omkostningerne ikke kan holdes under prisloftet, er det således fjernvarmeselskabet, der ender med et underskud. Overskudsvarmeleverandøren er undtaget fra indgreb og skal efter varmeforsyningslovens regler ikke nedsætte sin pris, hvis den samlede pris overstiger prisloftet.
Fjernvarmeselskabet kan derfor ikke klage over overskudsvarmeleverandørens pris til Forsyningstilsynet, men skal søge at løse det aftaleretligt i overskudsvarmeaftalen.
En god tid til at tjekke aftalen
Det er derfor en god ide, at fjernvarmeselskaberne tjekker, hvorvidt deres aftaler indeholder mulighed for genforhandling eller for at komme ud af aftalerne pr. 1. januar 2024, hvis den situation opstår. Gennemgangen af aftalerne skal helst ske inden 1. januar 2023, da aftalerne ofte kan opsiges med et varsel på 12 måneder. Hvis der er anledning til det, vil den eksisterende overskudsvarmeaftale derfor kunne opsiges til tiden, inden de nye regler får virkning.
Selvom det endnu ikke kan vurderes, om den indgåede aftale vil medføre underskud hos fjernvarmeselskabet, kan fjernvarmeselskabet tage kontakt til overskudsvarmeleverandøren allerede nu og aftale, hvilke vilkår der skal gælde, hvis aftalen bliver tabsgivende for selskabet på grund af det nye prisloft. Det vil være lettere at nå til en aftale, hvis fjernvarmeselskabet fx kan opsige aftalen, hvis det ikke lykkes at opnå enighed med overskudsvarmeleverandøren om en løsning.
Genforhandlingsklausul
Hvis aftalen ikke allerede indeholder en relevant genforhandlingsklausul, der giver ret til genforhandling ved nye lovkrav eller andre ændringer af forudsætningerne for aftalen, kan fjernvarmeselskabet fx varsle opsigelse, hvis ikke der indsættes en sådan genforhandlingsklausul. Eftersom maksimumprisen p.t. er uafklaret, kan det være en god måde at løse det på.