Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.
Folketingets Ombudsmand: Udbetaling Danmark kunne undtage oplysninger fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til den offentlige kontrol
En journalist søgte aktindsigt i Udbetaling Danmarks modeldokumentation for Machine Learning Modeller. Modellerne blev anvendt til prioritering af sager til manuel sagsbehandling om barselsdagpenge, børnetilskud og pension.
Udbetaling Danmark traf afgørelse om at udlevere tre dokumenter, men undtog visse oplysninger efter offentlighedslovens § 33, nr. 2 og 5. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, der i henhold til nr. 2 kan begrænse retten til aktindsigt, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed. Nr. 5 har karakter af en generalklausul, hvorefter offentlige og private interesser efter deres karakter kan hemmeligholdes.
Udbetaling Danmark gjorde gældende, at de omtalte oplysninger var nødvendige at hemmeligholde, for at borgere ikke kunne omgå deres kontroller og dermed begå socialt bedrageri.
Ombudsmanden udtalte, at nr. 5 er subsidiær til nr. 2, og at hensynet til at undgå socialt bedrageri var omfattet af nr. 2. Udbetaling Danmark har derfor et skøn til at undtage oplysningerne. I skønnet skal der ikke foretages en interesseafvejning mellem kontrolhensyn på den ene side og indsyn i det offentliges brug af data på den anden side. Vurderingen skal alene koncentrere sig om, hvilke oplysninger der kan give borgerne mulighed for at omgå kontrollerne.
Ombudsmanden udtalte herefter, at han ikke besad den fagkyndige viden, en sådan vurdering kræver. Udbetaling Danmarks vurdering kunne derfor kun tilsidesættes, hvis der forelå særlige omstændigheder. Det var ikke tilfældet og ombudsmanden tilsidesatte ikke Udbetaling Danmarks vurdering, ligesom ombudsmanden ikke foretog en vurdering efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 5. september 2022
Folketingets Ombudsmand: Forsvarsministeriet kunne undlade at angive bestemmelse om særlig tavshedspligt i en afgørelse om aktindsigt
En journalist havde bedt Forsvarsministeriet om aktindsigt i en juridisk udredning af, hvornår Danmark var en del af krigen i Ukraine, samt aktlister om samme emne. Ministeriet gav delvist afslag på aktindsigt og henviste til, at der forelå en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35, men angav ikke, hvilken særlig bestemmelse om tavshedspligt, der havde begrundet afslaget. Ifølge Forsvarsministeriet ville en sådan begrundelse prisgive de hensyn, der førte til undtagelsen.
I forbindelse med sin behandling modtog ombudsmanden en delvist fortrolig udtalelse om begrundelsen fra Forsvarsministeriet. Ombudsmanden udtalte herefter, at han ikke kunne kritisere Forsvarsministeriets delvise afslag.
I forhold til den manglende henvisning til den særlige tavshedspligt udtalte ombudsmanden, at en afgørelse, der ikke giver ansøgeren fuldt medhold, skal ledsages af en begrundelse med henvisning til retsreglerne, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Den pligt gælder imidlertid efter forvaltningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt., ikke i tilfælde, hvor oplysningerne kan undtages fra aktindsigt efter reglerne i lovens §§ 15-15 b.
Disse regler omhandler "oplysninger" i forvaltningslovens øjemed. Ombudsmanden udtalte, at sådanne "oplysninger" også omfatter de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det er dog ganske sjældent, at sådanne oplysninger kan undlades, da det oftest ikke vil indebære en prisgivelse af de hensyn, der begrænser retten til aktindsigt. Det var dog tilfældet i nærværende sag, hvorfor ombudsmanden kun kritiserede Forsvarsministeriet for ikke at have henvist til forvaltningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt., i afgørelsen.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 7. september 2022
Folketingets Ombudsmand: Oplysning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kunne ikke undtages fra aktindsigt
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) havde som led i en aktindsigtssag oplyst en borger om, at 33 japanske statsborgere havde fået opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, til at arbejde for havbrugsvirksomheder. SIRI og ministeriet afslog imidlertid at give aktindsigt i oplysninger om antal arbejdstagere opgjort pr. virksomhed
Efter SIRIs og senere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kunne oplysninger om opholds- og arbejdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, generelt undtages offentlighedslovens § 30, nr. 1. Men oplysninger ville også kunne undtages i medfør af bestemmelsen, hvis der er konkrete grunde til at tro, at der er risiko for repressalier og lignende, hvis det bliver offentligt kendt, at den pågældende har en opholds- og arbejdstilladelse.
Ombudsmanden udtalte, at oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, er oplysninger med en vis følsom karakter og ikke oplysninger af ren objektiv karakter. Følsomme oplysninger er ofte de oplysninger, der er opregnet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, dvs. oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller helbredsoplysninger.
Efter ombudsmandens vurdering er en oplysning om en opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingeloven af objektiv karakter, der ikke generelt kan undtages fra aktindsigt. Undtagelse vil forudsætte, at oplysningen efter en vurdering af den enkelte sags karakter bør unddrages offentlighedens kendskab.
Ombudsmanden var enig i, at oplysningen kan undtages, hvis der er konkrete grunde til at tro, at der er risiko for repressalier og lignende, hvis oplysningen bliver offentligt kendt. Det gælder både oplysninger i verserende og afsluttede sager. Ombudsmanden udtalte dog, at hjemlen hertil ikke er offentlighedslovens § 30, nr. 1, men lovens § 33, nr. 5. Endvidere kræver det, at myndigheden anfører og undersøger tilstedeværelsen af en sådan risiko for repressalier, for at underbygge sin afgørelse med konkret viden. Det var ikke tilfældet, og ombudsmanden henstillede ministeriet til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 3. oktober 2022
Folketingets Ombudsmand: Afslag på aktindsigt i oplysninger om COVID-19
En journalist søgte aktindsigt hos Sundhedsministeriet i dokumenter, der lå til grund for et afsnit i rapporten ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”. Det drejede sig om et udkast til lovforslag samt korrespondance i tilknytning hertil, samt til udstedelse af en række bekendtgørelser. Journalisten mente, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven, da COVID-19 smitter gennem luften og påvirker luftmiljøet i en alvorlig grad.
Ministeriet mente ikke, at miljøoplysningsloven fandt anvendelse. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at, der var to forhold, som kunne føre til anvendelse af miljøoplysningsloven.
Det ene var, at oplysninger om smitte med COVID-19 generelt har karakter af oplysninger om menneskers sundhedstilstand efter lovens § 3, nr. 6, jf. nr. 1. Det andet var, at der var tale om oplysninger, som vedrører foranstaltninger i lovens § 3, nr. 3’s forstand, og som påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, der er nævnt i nr. 1.
Ved vurderingen efter § 3, nr. 6, jf. nr. 1, er det afgørende, om der er den fornødne relation mellem menneskers sundhedstilstand og tilstanden i miljøelementet ”luft”. Ombudsmanden udtalte, at denne vurdering kræver en særlig fagkundskab, som ombudsmanden ikke besidder. Da der ikke var anført holdepunkter, som kunne tilsidesætte myndighedernes sundhedsfaglige vurdering, kunne ombudsmanden ikke tilsidesætte ministeriets vurdering.
Ved vurderingen efter § 3, nr. 3, anførte ombudsmanden, at dokumenterne udgjorde "foranstaltninger" i lovens forstand, som kunne påvirke borgernes adfærd i samfundet og dermed miljøet. Dog omhandlede foranstaltningerne i første omgang sundhedsmæssige tiltag, der ikke sig selv vedrørte miljøområdet. Efter en samlet vurdering fandt ombudsmanden, at der ikke var tale om foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer i bestemmelsens forstand.
Sagen rejste desuden et spørgsmål om, hvorvidt en mail, der var afgivet til den såkaldte udredningsgruppe om håndteringen af COVID-19 i foråret 2020, havde mistet sin interne karakter. Det mente ombudsmanden ikke var tilfældet, idet mailen måtte anses for afgivet ”til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde” i offentlighedslovens § 23, stk. 2’s forstand.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 6. oktober 2022
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Ophævelse og hjemvisning i sag om BIOFOS A/S’ afgørelse om afslag på aktindsigt i materiale vedrørende investeringsplaner
En borger anmodede om aktindsigt i "Investeringsplan for 2022-2027", som var et bilag i forbindelse med et fælles bestyrelsesmøde i BIOFOS-koncernen. Koncernen har fire aktieselskaber, herunder BIOFOS A/S, hvor alle medarbejderne er ansat. Bilagene er udarbejdet af to selskaber i koncernen og indeholder forslag til investeringsplaner for disse to selskaber. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at BIOFOS A/S har besvaret aktindsigtsanmodningen. Der blev meddelt afslag efter miljøoplysningsloven med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 7.
Miljøoplysningsloven finder anvendelse på alle myndigheder mv., der er omfattet af 1985-offentlighedslovens § 1, jf. miljøoplysningslovens § 1, stk. 1, samt organer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol, jf. miljøoplysningslovens § 1, stk. 2. BIOFOS A/S er omfattet af miljøoplysningsloven i henhold til § 1, stk. 2, og de oplysninger, der er søgt aktindsigt i, er ligeledes omfattet af loven.
Det følger af 1985-offentlighedslovens § 7, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Det afgørende for, om dokumenter kan anses for interne, er, om dokumenterne er udvekslet med udenforstående. Dokumenter udvekslet mellem forskellige enheder inden for samme myndighed vil således bevare deres interne karakter. Hvis der derimod er tale om udveksling mellem to selvstændige myndigheder, vil dokumenterne som udgangspunkt miste deres interne karakter.
Nævnet vurderede, at der ikke var tale om interne dokumenter. Nævnet lagde vægt på, at dokumenterne sidenhen indgik som bilag i et bestyrelsesmateriale, der blev udsendt til bestyrelsen i hvert af koncernens fire selskaber, hvorved dokumenterne blev udvekslet med de pågældende selskaber, som hver især udgør selvstændige juridiske personer. Det forhold, at bestyrelsen i de fire selskaber er identisk, kunne ikke føre til andet resultat. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. oktober 2022
Folketingets Ombudsmand: Undtagelse af oplysninger fra retten til egenacces efter offentlighedslovens § 8
En borger meddelte SIRI, at vedkommende og vedkommendes ægtefælle havde ophævet deres samliv. Ægtefællen havde en opholds- og arbejdstilladelse som medfølgende ægtefælle. Borgeren bad herefter om egenacces i ægtefællens verserende sager hos SIRI. SIRI og herefter Udlændinge- og Integrationsministeriet afslog dette med henvisning til, at oplysningen om, at en person har eller har haft en sag om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, er oplysninger omfattet af hensynene bag undtagelsen fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. De oplyste således, at hensynene bag undtagelsen i § 30, nr. 1, medfører, at der heller ikke kan meddeles egenacces efter offentlighedslovens § 8 i en anden persons eventuelle opholdssag, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. § 8, 2. pkt.
Ombudsmanden var ikke enig i retsopfattelsen og udtalte indledningsvist, at ikke enhver oplysning, der afslører, at en person har en opholds- og arbejdstilladelse, kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Ombudsmanden henviste til udtalelsen belyst oven for af 3. oktober 2022.
Det skyldes, at vurderingen efter offentlighedslovens § 30, ikke har betydning for retten til egenacces, da § 30 ikke angives som en undtagelse i § 8. Reglerne om egenacces sikrer en mere vidtgående ret til indsigt i egne oplysninger end offentlighedslovens almindelige regler og adskiller sig i flere henseender fra den vurdering, der skal foretages efter § 30. Undtagelserne til egenacces er således ganske snæver, da egenacces sikrer en udvidet ret til indsigt i oplysninger på linje med parters ret efter forvaltningslovens regler.
Ombudsmanden udtalte endvidere, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, kun kan anvendes, hvis hensynet til den pågældende ægtefælle med afgørende vægt taler imod adgangen til egenacces. Endvidere er der ikke parallelitet mellem forvaltningslovens regler om tavshedspligt og muligheden for at undtage oplysninger fra egenacces efter offentlighedslovens § 8.
Ombudsmanden vurderede derfor, at de hensyn myndighederne havde lagt til grund, ikke kunne begrunde et afslag på egenacces. Ministeriet skulle derfor gennemgå dokumenterne igen og vurdere de undtagelsesmuligheder, der fremgår af offentlighedslovens § 8.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 10. november 2022
Tidligere updates om aktindsigt
Her er seneste praksis om aktindsigt - september 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019
Webinarserie: Seneste nyt om aktindsigt
Aktindsigtsreglerne kan være kringlede og finurlige, og der kommer løbende ny praksis om fortolkningen af reglerne. I webinarserien "Seneste nyt om aktindsigt" får du fire gange om året et overblik over det seneste kvartals udtalelser, så du er opdateret på den nyeste udvikling.
Læs mere og tilmeld dig serien her.