Sagen drejede sig om en grundejer, der krævede, at ledningsejer skulle fjerne en spildevandsledning på hans ejendom. Ledningen var taget ud af drift.
Forholdet mellem tinglysningslovens § 1 og gæsteprincippet
Grundejer havde i den konkrete sag ikke kendskab til ledningen ved købet af ejendommen, og gjorde på den baggrund gældende, at han havde erhvervet ejendommen i god tro om ledningens eksistens, og at ledningsejers ret til at have ledningen liggende på ejendommen derved var blevet fortrængt efter tinglysningslovens § 1. Grundejer ønskede ledningen fjernet, så han kunne blive stillet som forventet ved købet af ejendommen.
Ledningsejer erkendte, at gæsteprincippet fandt anvendelse, da der ikke var tinglyst en servitut om ledningens tilstedeværelse på ejendommen. Der var derfor heller ikke nogen aftalemæssige holdepunkter for at antage, at gæsteprincippet var fraveget. Ledningsejer var på den baggrund indstillet på at fjerne ledningen, hvis den måtte komme i vejen for et konkret byggeprojekt på ejendommen.
Landsretten fremhævede, at ledningen var etableret på ejendommen med tilladelse fra en tidligere ejer af ejendommen. Den nuværende grundejer fandtes ikke at have godtgjort, at ledningsejers forpligtelser i forhold til den tidligere ejer gik videre end de pligter, der normalt følger af gæsteprincippet.
Herefter henviste landsretten til præmisserne i den såkaldte MR3-sag (U 2009.2978 H), hvorefter en erhverver af en fast ejendom som udgangspunkt indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen.
På den baggrund fandt landsretten, at ledningsejers benyttelse af ledningen var reguleret af gæsteprincippet, og det forhold, at grundejer havde erhvervet ejendommen i god tro om ledningens tilstedeværelse, ændrede ikke ved dette. Tinglysningslovens § 1 indebar således ikke, at grundejer kunne kræve ledningen fjernet af ledningsejer. Mulighederne herfor var reguleret af de almindelige krav efter gæsteprincippet.
Gæsteprincippets nødvendighedskrav
I MR3-dommen udtalte Højesteret, at gæsteprincippet indebærer, at ledningsejer som gæst skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er nedlagt.
Da Vestre Landsret fandt, at gæsteprincippet fandt anvendelse i sagen, var spørgsmålet herefter, om nødvendighedskravet var opfyldt.
Landsretten fandt i det konkrete tilfælde ikke, at grundejer havde dokumenteret, at ledningen var til hinder for hans aktuelle benyttelse af ejendommen. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at grundejer ikke havde redegjort for et konkret byggeprojekt, som nødvendiggjorde en flytning af ledningen, ligesom ledningsejer havde tilbudt af fylde ledningen op med beton, hvilket skønsmanden under sagen oplyste var den sædvanlige procedure for håndtering af "døde" ledninger.
Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens dom, hvor forsyningsselskabet blev frifundet og således ikke havde pligt til at fjerne ledningen.
Kopi af dommen
Specialistadvokat Marie Bockhahn førte sagen på vegne af ledningsejer. Skriv til mbb@horten.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en kopi af dommen.
|
Læs også vores artikel om byretsdommen
Ny dom – hvornår skal ledningsejer fjerne ledninger på privat ejendom
Andre nye artikler om gæsteprincippet:
Ny dom om gæsteprincippet og landsaftalerne
Gæsteprincippets betydning ved ekspropriation