Den 22. januar 2021 udsendte Forsyningstilsynet en vejledende udtalelse om varmeforsyningsvirksomheders muligheder og begrænsninger for at indregne omkostninger til køb af grøn energi mv. i fjernvarmepriserne.
Udtalelsen udspringer af, at Forsyningstilsynet har modtaget en række forespørgsler om fortolkningen af varmeforsyningslovens prisbestemmelser i relation til køb af el- og bionaturgascertifikater/-oprindelsesgarantier i forbindelse med produktion og levering af fjernvarmen. Spørgsmålet er, om udgifter til certifikater/garantier er indregningsberettigede i varmepriserne.
Et certifikat udgør typisk et bevis på, at der et sted vil blive produceret fysisk grøn energi til nettet svarende til den angivne mængde i certifikatet, eller at der på et tidspunkt vil blive etableret et anlæg til produktion af grøn energi. Oprindelsesgarantier har til formål at påvise andelen af vedvarende energi over for en slutkunde i en energileverandørs energimiks.
Efter udtalelsen er omkostninger til køb af fysisk grøn energi indregningsberettigede. Omkostninger til køb af certifikater er derimod ikke.
Udtalelsens hovedpointer
Forsyningstilsynets vejledende udtalelse indeholder følgende hovedpointer:
- Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, opregner udtømmende, hvilke omkostninger der kan indregnes i fjernvarmeprisen. Det er en betingelse, at omkostningerne er nødvendige for levering af fjernvarmen (princippet om nødvendige omkostninger).
- Det er ikke i overensstemmelse med princippet om nødvendige omkostninger, at varmeforsyningsvirksomheder kan indregne omkostninger til køb af fx el- og bionaturgascertifikater i fjernvarmepriserne. Det skyldes, at omkostningerne ikke afholdes til erhvervelse af fysisk energi. De er derfor ikke nødvendige for at kunne producere og levere fjernvarme.
- Indkøb og indregning af omkostninger til grønne certifikater forudsætter, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler på området ved at udnytte bemyndigelsen hertil i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.
Ny bekendtgørelse på vej?
Ifølge Forsyningstilsynet giver varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, mulighed for, at klima-, energi -og forsyningsministeren ved bekendtgørelse, kan ” … åbne op for indregning af »grønne« omkostninger i varmeprisen…”, hvis ministeren beslutter sig for at fastsætte regler om det.
Det fremgår af den vejledende udtalelse, at Forsyningstilsynet vil henvende sig til klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på at gøre ministeren opmærksom på tilsynets udgangspunkt for administration af de nuværende regler om indregning af omkostninger til køb af grønne certifikater i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.
Ministerens udnyttelse af denne bemyndigelse vil være relevant i forbindelse med den kommende implementering af VEII-direktivet. Direktivet stiller krav om, at der indføres oprindelsesgarantier for varme, således som det allerede er tilfældet for fx el og biogas. Ifølge høringsudkast til lovforslaget medvirker oprindelsesgarantier til at fremme salget af elektricitet, gas, varme og køling fra vedvarende energikilder og samtidig bidrager de til, at forbrugerne får mere gennemsigtige oplysninger om oprindelsen af den elektricitet, gas, varme og køling fra vedvarende energikilder, som udbydes på markedet.
Det er derfor forventningen, at ministeren vil udnytte bemyndigelsen i varmeforsyningsloven. Disse regler vil sandsynligvis give varmeforsyningsvirksomheder mulighed for at indregne omkostninger til køb af grøn energi, herunder oprindelsesgarantier og certifikater, i fjernvarmepriserne. Virksomhederne kan derved bidrage til at fremme vedvarende energi. Køb af grønne certifikater vil desuden formindske behovet for køb af CO2-varmekvoter, hvilket kan betyde en besparelse for forbrugerne. Forbrugerne vil på denne måde kunne få både grønnere og billigere fjernvarme.