Prisen på strøm og naturgas er i løbet af de seneste måneder steget til historiske højder. Varmeforsyninger har forskellige virkemidler til at afbøde energiprisernes effekt på varmepriserne. Vi giver dig et overblik over, hvad varmeforsyningerne kan gøre for at holde priserne nede – både på kort og lang sigt.
I løbet af 2021 har efterspørgslen på samtlige energikilder været stigende som følge af manglende vind- og vandkraft, som har presset gaslagrene. Det har medført usædvanlige energiprisstigninger. Stigningerne forventes alene at være midlertidige. Men for at afbøde priseffekterne fra de aktuelt høje priser på el og gas vil følgende tiltag være relevante at tage i brug.
På kort sigt: Justering af henlæggelser og afskrivninger
Varmeforsyningsselskaberne har i dag mulighed for at gøre brug af henlæggelser. Det vil sige, at varmeforsyningerne kan finansiere planlagte anlægsinvesteringer over varmepriserne forud for, at investeringen foretages. Svarer det henlagte beløb ikke til det faktiske beløb, eller gennemføres investeringen ikke, skal det henlagte beløb tilbageføres gennem varmeprisen til forbrugerne.
For at imødekomme store prisstigninger, kan selskaberne vælge at tilbageføre allerede opkrævede henlæggelser og i stedet finansiere en større del af de planlagte nye investeringer ved fremmedfinansiering, fx lån i pengeinstitutter.
Varmeforsyningsselskaber kan desuden indregne afskrivninger i deres varmepriser. Afskrivninger fylder ofte en betydelig del af varmepriserne. Som et middel til at sænke varmepriserne kan varmeforsyningerne derfor vælge at afskrive mindre. Selskaberne kan imødekomme de væsentlige prisstigninger ved fx ikke at afskrive eller at afskrive mindre i det kommende år. Dermed udskyder de afskrivningerne til senere, når energipriserne er faldet igen.
Henlæggelser og afskrivningerne skal anmeldes på budgettidspunktet til Forsyningstilsynet. Efter praksis skal henlæggelserne og afskrivningerne som udgangspunkt være ens ved anmeldelse af priser og budget forud for året og ved eftervisning af priserne efter afslutning af året.
Forsyningstilsynet støtter op om varmeaftalen mellem regeringen og Dansk Fjernvarme, der netop omhandler tiltag som henlæggelser og afskrivninger. Forsyningstilsynet er indstillet på at finde løsninger for de ramte selskaber inden for den gældende praksis.
På længere sigt: Energieffektiviseringer og fleksibel energi
Der findes også tiltag, som kan anvendes på den lange bane. Her tænkes der bl.a. på energieffektiviseringer og et mere fleksibel energimiks, så varmeproduktionen ikke er afhængig af én energiform.
Ved at foretage forskellige energieffektiviseringer kan dette samlet få en reel betydning. Ved energieffektivisering vil der være brug for mindre energi til produktion af den samme varmemængde. Stigning af energipriser vil dermed få en forholdsvis mindre effekt på varmepriserne. Energieffektiviseringerne nedbringer desuden varmepriserne generelt, hvorfor der vil være mere luft hos forbrugerne, hvis varmepriserne stiger som følge af stigende energipriser.
Energieffektivisering kan fx opnås ved optimering af produktionsanlæg og varmerør. Det har bl.a. stor betydning at begrænse varmetabet mest muligt. Det kan ske ved yderligere isolering eller ved at nedsætte fremløbstemperaturen (evt. ved lavtemperaturfjernvarme).
Den nuværende situation med stigende energipriser på særlig naturgas og el har understreget vigtigheden af, at kunne anvende flere energikilder til varmeproduktion. Fjernvarme kan anvende flere energikilder og er dermed mere robust end fx individuel naturgasforsyning og varmepumper, der kun anvender én energikilde, hhv. gas og el.
Ved at udvide sin forsyning med flere energikilder, kan man tilrettelægge sin produktion efter markedssituationen. Varmeforsyningerne kan i takt med, at der alligevel skal foretages investeringer, med henblik på at styrke forsyningssikkerheden og brugerøkonomien opbygge en fleksibel produktion med mulighed for anvendelse af forskellige energikilder.