Forsyning, klima og miljø
Spildevandsselskabers klimatilpasning (november I 2020)
Lovforslaget medfører en række ændringer af den nugældende lovgivning på vandområdet, som til dels følger af aftalen om bedre klimatilpasning fra maj 2020. Du kan læse mere om den politiske aftale her: Ny politisk aftale om klimatilpasning for vandselskaber
Lovforslaget skal igangsætte en billigere og mere effektiv klimatilpasningsindsats. Dernæst skal forslaget sikre bredere anvendelsesmuligheder og ensretning af reglerne om vandselskabernes deltagelse i klimatilpasning og fastsætte rammer for, hvordan vandselskaber kan pulje midler i foreninger, som kan støtte projekter der fremmer vandsektorens effektivitet og kvalitet.
Biobrændstofloven (januar II 2021)
Lovforslaget har ifølge lovkataloget til formål at understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden. Ved lovforslaget implementerer regeringen desuden dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (2018/2001/EU), som blandt andet indebærer bestemmelser om oprindelsesgarantier og tilladelsesprocesser.
Dele af lovforslaget følger af klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020.
Lov om fremme af energibesparelser m.fl. (februar I 2021)
Forslaget indebærer en række ændringer af den nugældende lovgivning, og har blandt andet til formål at gennemføre de politiske aftaler i klimaaftalen for energi og industri mv., og at implementere EU's reviderede bygningsdirektiv. Lovforslaget forlænger blandt andet solnedgangsklausulen i lov nr. 1756 af 27. december 2016 om udfasning af VE til procesordningen, og medfører ændringer i reguleringen af Energisparerådet.
Du kan læse mere om udfasningen af VE til procesordningen på Energistyrelsens hjemmeside: VE til proces
Ændring af klimaloven (februar II 2021)
Som opfølgning på aftalen om klimalov fra december 2019 vil regeringen med dette lovforslag fastsætte et indikativt delmål for 2025 for reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger.
Du kan læse Hortens nyhed om aftalen om klimaloven her: Få overblik over Danmarks nye klimalov
Energiøer (februar II 2020)
Regeringen vil med dette lovforslag implementere den politiske beslutning i klimaaftalen om energi og industri mv. om at etablere energiøer.
Udnyttelse af overskudsvarme (februar II 2021)
Formålet med dette lovforslag er at indføre nye regler for udnyttelse af overskudsvarme. Dette skal ske dels ved at ændre prisreguleringen for overskudsvarme dels ved en aftaleordning for overskudsvarme.
Lovændringerne følger blandt andet af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme fra marts 2019, som du kan læse mere om her: Ny politisk aftale sætter rammerne for udnyttelse af overskudsvarme
VVM (oktober I 2020)
Lovforslaget følger af regeringens svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse fra oktober 2019, der omhandlende mangelfuld implementering af VVM-direktivet i dansk ret. Ved lovforslaget foreslår miljøministeren desuden at samle VVM-myndighedskompetencen for havbrug hos staten.
Forvaltningsret og kommunale forhold
Anmeldelsesordning for udlejningsboliger (oktober I 2020)
Ved dette lovforslag ønsker regeringen af give kommunerne adgang til at indføre anmeldelsesordninger for boliger, der lejes ud. Nærmere bestemt vil lovforslaget give kommunerne mulighed for at kræve, at udlejere af ejendomme, der er ældre end 40 år, og som ikke har været udlejet i en periode på ét år, skal anmelde udlejningen til kommunen. Formålet med lovændringen er at modvirke udlejning af ubeboelige boliger, og forslaget følger af aftalen om modvirkning af udlejning af ubeboelige boliger fra december 2018.
Kompetencen til at udstede påbud og forbud ved brandsyn (oktober I 2020)
Lovforslaget har blandt andet til formål at give kommunerne mulighed for at delegere kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne ved brandsyn. Dette betyder, at redningsberedskaberne kan udstede påbud og forbud uden en afgørelse fra kommunen.
Frafald af tillægskøbesum ved almene boliger (november II 2020)
Med henblik på at nå regeringens mål om et stort antal nye boliger i landets fire største kommuner, vil dette lovforslag give kommunalbestyrelsen mulighed for at undlade at kræve betaling af tillægskøbesummen, der ellers ville skulle betales, når der bygges nye almene boliger, private boliger og erhverv i eksisterende almene boligafdelinger.
Lov om velfærdsaftaler (februar II 2021)
Dette lovforslag har til formål at indføre hjemmel til, at der kan indgås velfærdsaftaler med syn for kommuner i en forsøgsperiode på tre år. De udvalgte kommuner vil – inden for nærmere ydre rammer – få frihed hver inden for et af områderne folkeskole, dagtilbud eller ældreområdet.
El-løbehjul mv. (oktober I 2020)
Lovforslaget skal ændre vejlovens regler om særlig råden over det offentlige vejareal. Ændringsforslaget vil tage sigte mod udlejningskøretøjer uden fast udlejningssted, herunder fx el-løbehjul.
Vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje (december II 2020)
Lovforslaget skal give hjemmel til, at kommunerne mod betaling kan udbyde serviceaftaler om vintervedligehold og renholdelse af private fællesveje.
Lov om beskyttelse af whistleblowere (februar II 2021)
Lovforslaget skal implementere EU's whistleblowerdirektiv i dansk ret.
Du kan læse Hortens nyhed om whistleblowerdirektivet her: Nyt whistleblowerdirektiv vedtaget
Socialområdet
Seniorpension (oktober I 2020)
Dette lovforslag indebærer, at administration og tilkendelse af seniorpension skal overflyttes til Seniorpensionsenheden. Seniorpensionsenheden er en ny statslig myndighed, der blev oprettet ved lov i juni 2020. Du kan finde lov om Seniorpensionsenheden her: Lov om Seniorpensionsenheden
Ret til tidlig pension (november I 2020)
Med lovforslaget vil regeringen indføre en ny ret til tidlig pension for visse personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet.
Ressourceforløb (januar II 2021)
Dette lovforslag har til formål at justere reformen af førtidspension og fleksjob. Justeringen kommer på baggrund af den forventede gennemgang af ressourceforløbsordningen.
Lov om velfærd (december II 2020)
Ved lovforslaget ønsker regeringen at sikre, at den demografiske udvikling og velfærden følges ad, så der er tilstrækkeligt mange penge, efterhånden som der bliver flere børn og ældre.
Overskud ved drift på det sociale område (februar II 2021)
Lovforslaget har til formål at sikre, at ejere af sociale tilbud ikke udtager overskud. Overskuddet skal i stedet anvendes på beboerne i det sociale tilbud. Derudover har forslaget til formål at styrke socialtilsynet på det generelle plan, herunder blandt andet gennem en styrkelse af sanktionsmulighederne. Afslutningsvis skal lovforslaget sikre en mere ensartet opgavevaretagelse og praksis på tværs af landets regioner.
Madservice (februar I 2021)
For at sikre madservice til ældre borgere mv., der ikke selv kan lave mad, foreslås det i lovforslaget at udskille madservice som en selvstændig ydelse. Derudover foreslås det, at der indføres en ny mulighed for at yde støtte til undervisning i madlavning til de personer, der efter et rehabiliteringsforløb vurderes at have et udviklingspotentiale i forhold til selvhjulpenhed.
Persondata og digitalisering
Lov om MitID og NemLog‐in (januar I 2021)
Ved dette lovforslag vil regeringen først og fremmest sikre klare rammer omkring MitID og NemLog-in, som skal udskifte det nuværende NemID og NemLog-in. I den forbindelse skal der vedtages regler om blandt andet udstedelse af MitID, klagemuligheder, samt borgeres, virksomheders og myndigheders rettigheder og pligter. Derudover har lovforslaget til formål at sikre den fremtidige udvikling af den digitale infrastruktur, så de danske digitale selvbetjeningsløsninger kan tilgås effektivt og sikkert.
Fri adgang til offentlige datasæt (februar I 2021)
Lovforslaget, der implementerer direktivet om åbne data fra juli 2019, har som formål at gøre offentlige data lettere tilgængelige og fremme innovation samt anvendelse af kunstig intelligens. Forslaget medfører en række lovændringer, herunder blandt andet en udvidelse af den nugældende lovs anvendelsesområde, bedre muligheder for at finde og anvende offentlige data, samt et nyt krav om gratis adgang til offentlige datasæt med høj værdi.
Ret til indsigt i egne oplysninger efter arkivloven (oktober I 2020)
Dette lovforslag skal give borgere ret til indsigt i sine egne oplysninger, når oplysningerne fremgår af dokumenter, der opbevares i et offentligt arkiv. Regeringen foreslår, at denne indsigtsret gøres betalingsfri.
Udbud
Ændring af udbudsloven (Opfølgning på udspil om offentligt‐privat samarbejde, her‐ under lovevaluering af udbudsloven, februar II 2021)
Regeringen foreslår at ændre udbudsloven med henblik på at sikre større klarhed om udbudsreglerne, at sikre ordregivere og tilbudsgivere lavest mulige transaktionsomkostninger, samt at øge små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i konkurrencen ved offentlige udbud.