Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance indgik 15. maj 2020 en politisk aftale om klimatilpasning. Aftalen vil give vandselskaberne bredere mulighed for at lave klimatilpasningsprojekter, så de stigende vandmængder kan blive håndteret.
Aftalen tager generelt sigte på at beskytte danskerne bedre mod oversvømmelser ved massiv regn. Den nuværende lovgivning indebærer, at kommunerne i mange tilfælde skal bidrage med 25 % af finansieringen til klimatilpasningsprojekter. Den politiske aftale fjerner dette krav. Det skal gerne være med til at bane vejen for billigere og mere effektiv klimatilpasning af kloakkerne.
Den politiske aftale indebærer desuden, at det skal blive lettere for vandselskaberne at lave klimatilpasningsprojekter oven på jorden frem for underjordiske. Dette er generelt væsentligt billigere end traditionelle underjordiske kloakprojekter.
Større praktisk frihed for vandselskabernes projektdeltagelse og -udvikling
Vandselskabernes større praktiske frihed sker bl.a. ved, at vandselskaberne kan varetage projektledelse i fælles projekter med private og kommuner. Ligeledes kan selskaberne i fremtiden finansiere deres del af fælles projekter direkte.
En anden vigtig målsætning i aftalen er, at reglerne for klimatilpasning skal optimeres, så det bliver lettere for forsyningerne at samarbejde på tværs af kommune- og forsyningsgrænser for at sikre en optimal udnyttelse af kapacitet og ressourcer. Det vil komme mange forbrugere, virksomheder og vandselskaber til gavn.
Udgifter til klimatilpasning bliver underlagt effektiviseringskrav
Konsekvensen af vandselskabernes bredere muligheder for at drive klimatilpasningsprojekterne er imidlertid, at selskabernes udgifter til disse bliver underlagt effektiviseringskrav. Baggrunden er ifølge aftaleteksten, at vandselskaberne får større indflydelse på projekterne og dermed bedre mulighed for at påvirke økonomien.
Effektiviseringskravene er bl.a. af DANVA blevet udpeget som en potentiel bremse for at realisere aftalens formål. Med de gældende effektiviseringskrav kan vandselskaberne få svært ved at investere i det antal klimatilpasningsprojekter, der er behov for, hvis de skal følge med udviklingen i klimaforandringerne.
Aftalen fremhæver dog det allerede aftalte arbejde med en ny økonomisk regulering. Dette arbejde skal omfatte en vurdering af, om der er behov for at ændre de generelle effektiviseringskrav i vandsektoren. Grundlaget for dette arbejde er en forsigtig bemærkning om, at 'partierne er enige om, at effektiviseringskravene til sektoren skal være så retvisende som muligt.'
Ensartede regler og rammer
Aftalen fastslår, at reglerne om vandselskabernes deltagelse i klimatilpasning generelt skal ensrettes. Det vil forhåbentlig indebære, at forsyningerne kan vælge den løsning, som er bedst i de enkelte tilfælde, og ikke vil være nødt til hele tiden at være opmærksomme på de finurlige forskelle mellem regulering af spildevandsanlæg, vandløbsregulering og regulering af medfinansieringsprojekter.
Et væsentligt element i aftalen er, at der skal udvikles ensartede og generelle rammer for vurderingen af, hvad der er "samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning". Det skal imidlertid fortsat ske med respekt for kommunernes kompetencer til at fastsætte individuelle krav til serviceniveauet.
Derudover skal kravene til dokumentation og myndighedernes mulighed for at føre tilsyn med reglerne ensrettes.
Det forventes, at der i 2021 bliver fremsat et lovforslag, der skal implementere indholdet af den politiske aftale.