Efter planlovens § 15 a, stk. 1, gælder som udgangspunkt et forbud mod, at kommuner udlægger støjbelastede områder – fx erhvervsområder – til støjfølsom anvendelse som fx boligbebyggelse.
Hvis lokalplanen kan sikre den fremtidige anvendelse af arealerne mod støjgener, kan et støjbelastet område dog godt udlægges til støjfølsom anvendelse. Men så er det en betingelse, at lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af afskærmeforanstaltninger efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, nr. 23 eller nr. 26.
Når kommuner vil udlægge støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, kan kommunen i lokalplanen henvise til, at de gældende grænseværdier for støj skal være opfyldt. Det følger af fast praksis, at lokalplanen derved indeholder tilstrækkelige bestemmelser om etablering af afskærmeforanstaltninger.
Afgørende, at lokalplanen henviser til de relevante grænseværdier
Planklagenævnet fastslår i afgørelsen af 22. juni 2020, at det er afgørende for, at lokalplanen er lovlig, at der henvises til de grænseværdier, der er relevante for den pågældende lokalplan. Der findes nemlig forskellige grænseværdier, afhængig af hvilken af undtagelserne (§ 15, stk. 2, nr. 13, nr. 23 eller nr. 26), kommunen har henvist til, når lokalplanen udlægger et støjbelastet område til støjfølsom anvendelse.
Ifølge Planklagenævnet er der gjort op med, hvornår undtagelser finder anvendelse. Kommuner kan derfor kun udlægge et støjbelastet område til støjfølsom anvendelse, hvis betingelserne for at anvende den pågældende undtagelse (§ 15, stk. 2, nr. 13, nr. 23 eller nr. 26) er opfyldt. En lokalplan, som fastsætter eller forudsætter, at afskærmeforanstaltningerne anvendes i et videre omfang end planloven giver adgang til, indebærer omgåelse af planloven.
Hvilke grænseværdier skal lokalplanen så henvise til?
Vejledning 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder indeholder generelle grænseværdier for støj, herunder for boligområder for åben og lav bebyggelse. Tillæg til vejledningen fra 2007 indeholder lempede vejledende grænseværdier.
Tillægget fra 2007 anvendes i samspil med planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, og giver mulighed for at gennemføre nybyggeri, selvom virksomheder mv. i området belaster med støj, som overstiger de vejledende støjgrænser i den generelle støjvejledning.
Der kan i lokalplanen kun henvises til de lempede støjgrænseværdier i tillægget fra 2007, hvis betingelserne for at anvende § 15, stk. 2, nr. 26, er opfyldt. § 15, stk. 2, nr. 26 finder kun anvendelse:
Hvis der er tale om ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller i områder for blandede byfunktioner
Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2020
I Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2020 havde en kommune henvist til, at omgivelserne ikke skulle påvirkes af eller påføres et støjniveau, som "overstiger de grænseværdier, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning om "Ekstern støj fra virksomheder"." Efter forespørgsel fra Planklagenævnet, oplyste kommunen, at henvisningen angik de lempede grænseværdier i tillægget af 2007.
Som beskrevet ovenfor, er det en betingelse for at kunne anvende de lempede grænseværdier i tillægget fra 2007, at betingelserne i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26 er opfyldt.
Planklagenævnet fandt, at betingelsen for at anvende planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, ikke var opfyldt, da der ikke var tale om et eksisterende boligområde. Planklagenævnet udtalte i den forbindelse, at undtagelsernes anvendelsesområde generelt skal fortolkes snævert.
På den baggrund fastslog Planklagenævnet, at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1, og ophævede lokalplanen.