Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Aftalen medfører sammen med klimaaftalen for affald af 16. juni 2020 CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030. Aftalens bærende elementer er udbygning af grøn energi, udvikling af nye grønne teknologier, målrettet energieffektivisering og frit valg af varmekilder, hvor det skal være nemmere og billigere at vælge grøn.

Aftalen indeholder følgende initiativer:

Etablering af energiøer

• Etablering af to energiøer inden 2030 på i alt 5 GW – en ved Bornholm på 2 GW og en i Nordsøen på 3 GW.
• Fremrykkelse af etablering af park 2 fra Energiaftale 18 på ca. 1 GW ved Hesselø.
• Energiøerne skal producere strøm, både til Danmark og til nabolandene, og på sigt kunne tilkobles teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer (såkaldt ”Power-to-X”).
• Afsættelse af midler til forundersøgelse i 2020-2022, men etablering af energiøerne og park 2 skal fremadrettet så vidt muligt være markedsdrevet uden offentlig støtte.

Udbygning af solceller og landvind

• Udbygning af solceller og landvind skal fortsat ske via teknologineutrale udbud, i hvert fald indtil 2024.
• De nuværende forsøgsmølleordninger fortsættes til 2021, hvorefter der afsættes midler for at styrke forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vindenergi indtil 2024.
• Forholdene for borgerne, som bor tæt på landvindmøller forbedres via forøgelse af indbetaling til Grøn Pulje, et loft for sagsbehandlingstiden for klager i Nævnenes Hus, kompensation af lokalsamfundet via Landdistriktspuljen og hævelse af VE-bonusordningen.
• Identitetskravet for egetforbrug af el fra vedvarende energi ændres, så virksomheder kan investere i mere solenergi.
• Lovændringer skal give omkostningsægte prissignaler til VE-producenter, bl.a. ved afskaffelse af udligningsordningen, mulighed for geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indføringstariffer og ændring af Energinets kompensationsforpligtelse.
• Oplæg til nye rammevilkår for Energinet og elnetvirksomheder, der skal sikre rettidige og effektive investeringer i takt med grøn omstilling og forøget elektrificering, som regeringen vil præsentere i en elektrificeringsstrategi primo 2021.

Nye teknologier – Power-to-X og CO2-fangst

• Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (CCS og CCU) kan bruges til både at reducere fossile udledninger og til at skabe negative udledninger.
• Power-to-X er teknologien til at omdanne strøm til brændstof og kan bidrage til CO2-reduktioner i tung land-, skibs- og lufttransport samt industriprocesser.
• Støtteordninger for udvikling af nye teknologier som CO2-fangst og Power-to-X:

• Etablering af en teknologineutral, markedsbaseret pulje for CCS og CCU.
• Etablering af et partnerskab med eksterne aktører om en tilskudsordning gennem statsligt udbud af Power-to-X anlæg.

• Udarbejdelse af en samlet strategi for CCS, CCU og Power-to-X.

Grøn omstilling af industrien

• Tilskud målrettet:
  • Konverteringer væk fra fossil energi.
  • Energieffektivisering af de processer, som i dag ikke kan konverteres til el.
  • Elektrificering og energieffektivisering af intern transport.
• Grænse for HFC-gasser på maksimalt 5 ton CO2-e.
• Forhøjelse CFC-afgiften med indeksering og ophævelse af loftet over afgiften.
• Fjernelse bagatelgrænsen på import af kølemidler.

Biogas og andre grønne gasser

• Udbud for at fremme biogas og andre grønne gasser.
• Støtteordningen vil træde i kraft i 2024 med en løbetid på 20 år.
• Udmøntning på baggrund af oplæg fra regeringen, hvorved det undersøges om ordningen kan fremrykkes til 2022.

Energieffektiviseringer

• Målrettet energieffektiviseringsindsats, bl.a.:
  • Krav om energibesparelser i statslige bygninger.
  • Støtte af energirenoveringer gennem data og digitalisering.

Grøn omlægning af varmeafgifter

• Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler.
• Nedsættelse af elvarmeafgiften til EU’s minimumsafgift, der udgør 0,8 øre/kWh for husholdninger og 0,4 øre/kWh for erhverv.
• Ændring overskudsvarmeafgifterne, jf. nedenfor.

Udnyttelse af overskudsvarme

• Bortfald af elafgiften for elbaseret overskudsvarme.
• Fjernelse af overskudsvarmeafgiften for overskudsvarme, der er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos overskudsvarmeleverandøren.
• Udmøntning af certificeringsordningen og ny prisregulering på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Udfasning individuelle olie- og naturgasfyr

• Tilskud til konvertering i grønne løsninger, herunder pulje til afkobling fra naturgasnettet og udrulning af fjernvarme.
• Tilskud til målrettet forbrugersikkerhed og sikker implementering, der skal understøtte omstilling til eldrevne varmepumper samt undersøgelse af særlig låneordning.
• Forbrugerbindinger til naturgasnettet afskaffes.

Grøn fjernvarme

• Mere frit investeringsvalg for fjernvarmeproducenter:
  • Ophævelse brændselsbindinger til naturgas i de decentrale naturgasbaserede områder samt formentlig også aftagepligten for blokvarmecentraler i områder med individuel naturgasforsyning.
  • Ophævelse af kraftvarmekravet.
• Kravet om god samfundsøkonomi justeres således, at der ved den samfundsøkonomiske analyse kan ses bort fra fossile alternativer.
• Aftagepligten for blokvarmecentraler fra fjernvarme moderniseres for at muliggøre øget udnyttelse overskudsvarme og egen VE-produktion.
• Forhandlinger om ny økonomisk regulering, som ikke er tung at administrere, og af nye rammer for geotermi, i anden halvdel af 2020.
• Analyse af konsekvenserne af eventuelt forbud mod olie og naturgas til fjernvarmeproduktion, bl.a. med hensyn til elforsyningssikkerheden.

Bæredygtighedskrav træbiomasse til energi

• Krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav om dokumentation og verifikation fastsættes på baggrund af et pålæg fra regeringen.
• Analyse af konsekvenserne af eventuel begrænsning af træbasseret biomasse til el- og varmeproduktion, herunder effekter forsyningssikkerhed og brugerøkonomi.

Grøn transportpulje

• Forhøjelse af Pulje til grøn transport.
• Midler målrettes ladeinfrastruktur, tung transport og færger.

Transport

• Drøftelse KL og Danske Regioner om hurtig overgang til i kommuner og regioner alene at anvende 0-emissionskøretøjer.

Udvikling bedriftsregnskaber i landbruget

• Støtte til udvikling af et klimaregnskab på bedriftsniveau.

Grøn skattereform

• Grøn skattereform med en generel prissætning på klimagasudledninger under følgende forudsætninger:
  • Inden for klimalovens rammer, dvs. bl.a. med hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, offentlige finanser, stærkt velfærdssamfund m.v.
  • Under skattestop, dvs. at borgere og virksomheder samlet ikke må betale mere i skat, som følge af reformen.
• Forhandlinger i efteråret 2020 på baggrund af et oplæg fra regeringen og med inddragelse af relevante aktører.