Klimaplanens kapacitetsloft
Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi indeholder et krav om, at forbrændingskapaciteten i Danmark skal tilpasses de danske affaldsmængder. Det indebærer, at kapaciteten skal reduceres med cirka 30%. Efter klimaplanen vil denne reduktion kunne opnås via to modeller: enten en plan fra KL eller en udbudsmodel.
Læs mere om de to modeller her:
Hortens nyhed om affaldsaftalens konsekvenser for kommunale affaldsanlæg
Kriterierne for kapacitetstilpasning
KL's plan for kapacitetstilpasning er baseret på en reduktion efter følgende kriterier:
De miljømæssigt dårligste anlæg skal lukkes
For at identificere den miljømæssige effektivitet er en række miljøoplysninger, fx røggasrensning og emissioner, omregnet til samfundsøkonomiske skadesomkostninger ud fra Finansministeriets gængse metoder. Desuden er effekter af transport og alternativt varmegrundlag indregnet.
Krav om alternativt el- og varmegrundlag
Affaldsenergianlæg må ikke lukke uden, at der findes alternativt el- og varmegrundlag. Derfor kan anlæg efter KL's plan tidligst lukkes fra 2026. På denne måde kan kommunerne planlægge for etablering af energikilder til erstatning af affaldsenergianlæggenes el- og varmeproduktion. Der er regnet med, at det alternative varmegrundlag som udgangspunkt skal være VE-baseret.
De mindst effektive anlæg skal lukkes
For opgørelse af effektiviteten på det enkelte anlæg er der taget udgangspunkt i et omkostningsmål for det enkelte anlægs evne til at brænde affald til lavest mulige omkostninger. Opgørelsen er beregnet ud fra anlæggets enkelte ovne. Den endelige vurdering har dog været, at der ikke er tilstrækkelige besparelser ved delvist at lukke anlæg. Listen indebærer derfor fuld lukning af anlæg.
Effektiv fordeling af affaldsmængder
Affaldsmængder fra de anlæg, der lukker, er fordelt samfundsøkonomisk optimalt ud fra en geografisk optimering med henblik på at minimere transport til de anlæg, der fortsat vil være i drift.
KL's lukningsliste
De 10 anlæg, der baseret på ovennævnte kriterier skal været taget ud af drift i 2030, er:
- ARGO
- MEC Bioheat & Power
- I/S Norfors
- Affaldsselskabet Vendsyssel Vest
- Affaldsplus Slagelse
- Sønderborg Kraftvarme I/S
- Aars Fjernvarme
- Svendborg Kraftvarme A/S
- Hammel FjernvarmeBornholms Affaldsbehandling (BOFA)
- Bornholms Affaldsbehandling (BOFA)
Syv af anlæggene er kommunalt ejede og tre er privatejede (Sønderborg Kraftvarme, Aars Fjernvarme og Hammel Fjernvarme).
Den videre proces, herunder regulering
KL vil starte en politisk drøftelse med staten og kommunerne. Gennemførelse af planen forudsætter, at en række forhold skal afklares. Fx lokale vurderinger af aftaleforhold og økonomi, mulighederne for alternativt varmegrundlag og for alternativ afsætning af affald til forbrænding samt tidspunkt og rækkefølge for lukninger.
Der vil desuden være brug for den nødvendige regulering til gennemførelse af planen. Reguleringen skal ikke kun sikre selve kapacitetstilpasningen, men også tilsyn og monitorering af affaldsmængderne. Desuden er der andre krav i klimaplanen for en grøn affaldssektor, fx indførelse af skattepligt og økonomisk regulering, der kræver ændring af regulering. Eftersom tilpasningsplanen medfører en årlig økonomisk effektiviseringseffekt på 600 mio. kr., anbefaler KL, at affaldsforbrændingssektoren i hvert fald frem til 2030 ikke bliver underlagt yderligere effektiviseringskrav.
Fortsat kommunal opgave
Gennemførelse af kapacitetstilpasning efter KL's plan har fordele i forhold til en udbudsmodel. For det første betyder det, at eksisterende lån i KommuneKredit som udgangspunkt kan beholdes. For det andet vil kommunerne fortsat have anvisningsret, og dermed mulighed for at forhindre, at affald skal sendes i udbud alligevel. Det sidste forudsætter dog, at kommuner uden et affaldsenergianlæg inden for egen kommune enten kan få medejerskab af et anlæg uden for kommunen eller kan indgå horisontale aftaler med sådanne anlæg for at sikre, at den såkaldte ”in-house”-regel i udbudsloven er opfyldt. Kommunerne kan kun sende deres affald til et affaldsenergianlæg uden udbud, hvis affaldsenergianlægget leverer mindst 80% af sine ydelser til ejerkommunerne. Derfor må forbrænding af andre kommuners affald udgøre højst 20%.
Organisering
KL lægger til grund, at klimaplanens krav om en klar og organisatorisk ansvarsfordeling mellem kommune og affaldsenergianlægget – armslængdeprincippet – er overholdt på alle anlæg på nær BOFA, som foreslås lukket. Det vil sige at også kommunale affaldsenergianlæg, der er organiseret som kommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens § 60, ifølge KL opfylder armslængdeprincippet.
KL ønsker dog visse modifikationer i forhold til anbefalingerne i Statens ejerskabspolitik, som affaldsenergianlæggene som udgangspunkt skal følge. Flertallet af bestyrelsen skal kunne vælges blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne i ejerkommunerne, ligesom bestyrelsesformanden må kunne være et kommunalbestyrelsesmedlem.
Strandede omkostninger
Ved beregning af omkostningseffektiviteten er blandt andet indgået omkostninger til drift og vedligehold af anlæggene, men ikke kapacitetsomkostninger. Det vil sige, at der ikke er taget hensyn til den eksisterende restgæld i den analyse, der ligger til grund for KL's plan.
KL har estimeret, at der vil være strandede omkostninger i form af restgæld for de anlæg, der står til at lukke, i størrelsesorden cirka 1,5 mia. kr. i 2026 og cirka 1,0 mia. kr. i 2030. Der er i klimaplanen pt. kun afsat 200 mio. kr. til kompensation af kommunerne. Det er afgørende for KL, at kommunerne får en garanti for, at nedlukningerne ikke vil skade økonomien.
KL's krav herom er rimeligt. I modsat fald vil affalds- og varmeforbrugerne i de pågældende kommuner komme til at betale for en kapacitetstilpasning, der efter de politiske hensigter skulle gavne landet som helhed. De vil herudover skulle betale for etablering af ny varmekapacitet.