Miljø
Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførsel af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald (ændring af lov om miljøbeskyttelse, februar I 2020).
Ved dette lovforslag får miljøministeren mulighed for at indføre et udvidet producentansvar for emballage. Ministeren kan også fastsætte minimumskrav i affaldsdirektivet til eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Derfor kan forslaget bl.a. få effekt på kommunernes drift af de kommunale genbrugsstationer og genbrugsbutikker.
Styrket beskyttelse af naturområder (ændring af lov om naturbeskyttelse, februar II 2020)
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af naturen, herunder områder og levesteder for vilde dyr og planter, til gavn for den biologiske mangfoldighed. Dette sker bl.a. ved at foreslå et forbud mod sprøjtning og gødskning af arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Forslaget forudsætter en kommunal sagsbehandling, herunder et kommunalt tilsyn.
Digital håndhævelse og miljøzoneinitiativer (ændring af lov om miljøbeskyttelse, februar II 2020)
Med lovforslaget ønsker regeringen at forbedre luftkvaliteten og mindske særligt partikelforureningen ved at gennemføre miljøzoneinitiativer og gøre håndhævelsen digital. Regeringen forventer, at den digitale håndhævelse vil lette administrative byrder, og at den digitale håndhævelse sikres gennem regler om digitaliseret og automatiseret kontrol af miljøzonereglerne.
Udmøntning af dele af aftalen om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn (ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning, november I 2019)
Med dette lovforslag vil regeringen stille krav til, at kommunerne skal redegøre for realiseringen af Grønt Danmarkskort , som har til formål at udpege nye mulige naturområder i Danmark. Ligeledes ønsker regeringen at ændre fristen for lokalplanlægning for sommerhusområder efter udlæg i landsplandirektiver. Fristen skal ændres fra 8 år til 4 år. Det giver mulighed for hurtigere at udvikle områderne til gavn for bl.a. turisme.
Lovforslaget skal også indeholde bestemmelser, der gør det muligt at forlænge 5-årsfristen for fysisk påbegyndelse af forsøgsprojekter til fremme af kyst- og naturturisme med op til 2 år.
Herudover vil det med lovforslaget også blive muligt for erhvervsministeren at give tilladelse til kommunerne til at planlægge for boliger i lugtbelastede områder.
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer (ændring af byggeloven, oktober I 2019)
Formålet med lovforslaget er at implementere en revision af bygningsdirektivet. Der skal stilles krav om, at der i visse større bygningstyper skal etableres ladestandere/forberedelse for ladestandere til elbiler, ligesom der skal indføres et krav om et minimum af ladestandere til elbiler i eksisterende erhvervsbygninger med mindst 20 parkeringspladser. Derudover skal boligministeren bemyndiges i byggeloven til at kunne fastsætte nærmere regler om ladestandere til elbiler.
Forsyning og klima
Indsættelse af overgangsbestemmelse og bestemmelse om at udstille graveforespørgsler (ændring af lov om registrering af ledningsejere og lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, oktober II 2019)
Lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse angående en ny metode for registrering af ledningsoplysninger, hvilket indebærer, at ledningsejerne gradvist kan begynde at registrere efter den nye metode. Derudover indeholder forslaget en række mindre ændringsforslag, som skal fjerne uhensigtsmæssigheder og fremtidssikre loven.
Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning (ændring af lov om vandforsyning m.v., fremsat den 3. oktober 2019)
Kommunerne vil med dette lovforslag blive forpligtede til at gennemgå alle statslige boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål for at vurdere behovet for beskyttelsesindsatser mod forurening med pesticider.
Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas (ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning, oktober II 2019)
Lovforslaget tilsigter at lukke de eksisterende fem støtteordninger for biogas for tilgang af nye støttemodtagere fra 1. januar 2020 og at fastsætte individuelle lofter over støtteberettiget produktion. Der fastsættes også kriterier for dispensation for de anlæg, hvor der er sket væsentlige irreversible investeringer. Der indføres herudover hjemmel til, at der fremover kan stilles krav om kontrol af metanudslip fra biogasanlæg.
Hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren samt mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt (ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og selskabsskatteloven, november I 2019)
Med lovforslaget vil regeringen understøtte en ny regulering af vandsektoren, som har fokus på fleksibilitet både i forhold til fleksible indtægtsrammer og nye muligheder for investeringer i langsigtede og bæredygtige løsninger. Ændringerne skal understøtte højere kvalitet over for forbrugerne – leveringsmæssigt, miljømæssigt og prismæssigt. Lovforslaget vil ikke have noget selvstændigt indhold, men alene give hjemmel til implementering af den fremtidige regulering, som vil blive fremsat i et senere lovforslag.
Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse og ophævelse af rentefradrag for inddrivelsesrenter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, november I 2019)
Lovforslaget gør det muligt for de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder at vælge inddrivelse via fogedretten frem for inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden. Lovforslaget skaber således mulighed for, at de kommunalt ejede forsyninger kan optimere deres inddrivelsesproces til fordel for forsyningerne og forbrugerne.
Du kan læse mere om lovforslaget her.
Ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren (ændring af lov om varmeforsyning og forskellige andre love, februar II 2020)
Lovforslaget introducerer en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. Det vil bl.a. indebære et loft over, hvor meget fjernvarmeselskaberne må opkræve hos forbrugerne, og løbende effektiviseringskrav. Den nye regulering skal være med til at sætte rammerne for en fjernvarmesektor, der understøtter den grønne omstilling, udvikler sig til gavn for forbrugerne og sikrer en høj forsyningssikkerhed. Lovforslaget implementerer den politiske aftale om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren fra juni 2017.
Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud, ændring af køberetsordning og værditabsordning, samt oprettelse af en salgsoption og potentielt oprettelsen af en Grøn Pulje (ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning, februar II 2020)
Formålet med lovforslaget er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne gennemføre teknologineutrale udbud af støtte for elektricitet produceret på landvindmøller, åben-dør-havvindmøller, solcelleanlæg samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024. Bl.a. skal lovforslaget gøre det muligt at udvide køberetsordningen, værditabsordningen og garantifonden til også at omfatte bølge- og vandkraft.
Der vil desuden potentielt kunne oprettes en Grøn Pulje, der kan skabe kommunale incitamenter til øget VE-udbygning.
Nye regler for udnyttelse af overskudsvarme (ændring af lov om varmeforsyning, februar II 2020)
Regeringen vil med dette lovforslag indføre nye regler for udnyttelse af overskudsvarme ved at foretage en ændring af prisreguleringen. Forslaget følger op på energiaftalen fra juni 2018 og aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme fra marts 2019.
Du kan læse mere om energiaftalen her og om aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme her.
Bindende langsigtede klimamål (lov om klima, februar II 2020)
Formålet med lovforslaget er at indføre bindende delmål og bindende langsigtede klimamål. Desuden skal Klimarådet bistå regeringen i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
Omlægning af beskatningen af overskudsvarme m.v. (ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., november II 2020)
For at forbedre udnyttelsen af overskudsvarme vil dette lovforslag omlægge reglerne for beskatning af overskudsvarme. De foreslåede ændringer har allerede givet anledning til en del debat og kritik fra branchen.
Forvaltningsret og kommunale forhold
Ophævelse af revisionsbestemmelse (ændring af offentlighedsloven, november I 2019)
Lovforslaget har til formål at ophæve offentlighedslovens bestemmelse om revision af postlistebestemmelsen.
Baggrunden er, at det ikke har været muligt at opnå enighed i forligskredsen om at indføre en postlisteordning.
Udligningsreform (ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, februar II 2020)
Formålet med lovforslaget er at rette op på en række udestående skævheder og problemstillinger i det nuværende kommunale udligningssystem.
Udmøntning af stemmeaftale om ændringer på scenekunstområdet (ændring af lov om scenekunst af 20. marts 2019, oktober I 2019)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny kategori af teatre, der varetager særlige opgaver regionalt på tværs af flere kommuner. Teatre, der omfattes af den nye bestemmelse, vil modtage et statsligt tilskud.
Justering af reglerne om særlig råden over vejarealet (ændring af lov om offentlige veje m.v., februar II 2020)
Formålet med lovforslaget er at ændre vejlovens regler om særlig råden over det offentlige vejareal i forhold til udlejningskøretøjer, som er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted, herunder fx el-løbehjul.
Socialområdet
Indførelse af seniorpension (ændring af lov om social pension og forskellige andre love, januar II 2020)
Lovforslaget vil indføre seniorpension. Pensionen, som er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, vil give nedslidte seniorer med langvarig beskæftigelse mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen, hvis de vurderes at have en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Ordningen er en udvidelse af den nuværende seniorførtidspensionsordning og implementerer løfterne om tilbagetrækningsordninger givet under valgkampen.
En enklere tilrettelæggelse af første opfølgningssamtale (ændring af lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., november I 2019)
Formålet med lovforslaget er at følge op på evalueringen af sygedagpengereformen. Lovforslaget målretter bl.a. brugen af lægeattesten LÆ285 ved at gøre det frivilligt for kommunerne at indhente lægeattesten til første opfølgningssamtale og dermed i høj grad lette sagsbehandlingen for kommunerne i sygedagpengesagerne.
Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v. (ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven, november II 2019)
Lovforslaget skal forenkle og skærpe reglerne om sanktioner i kontanthjælpssystemet, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og derved sikre, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå.
Lovforslaget skal også skabe mere og bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser.
Ankestyrelsen, sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v. (ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, februar I 2020)
Formålet med lovforslaget er at indføre en klar hjemmel for Ankestyrelsen til at behandle sager om uenighed mellem kommuner og derved sikre fortsat anvendelse af nogle hidtil benyttede procedurer herfor.
Udbud
Bortfald af retten til at dokumentere sin pålidelighed, hvis ansøger eller tilbudsgiver er udelukket som følge af endelig dom m.v. (ændring af lov om udbudsloven, fremsat den 3. oktober 2019)
Lovforslaget følger op på Kommissionens åbningsskrivelse, hvor Kommissionen redegør for en række punkter, hvor udbudsdirektivet vurderes ikke at være korrekt gennemført i Danmark. Formålet med loven er således at bringe udbudsloven i fuld overensstemmelse EU-retten.
Det fremsatte lovforslag har tidligere været i høring, hvilket du kan læse mere om her.
Evalueringen af udbudsloven er stadig i gang og forventes afsluttet i 2020.