EU-Domstolen har nu slået fast, at der eksisterer et generelt anti-misbrugsprincip i EU-retten, som forpligter medlemsstaterne til at nægte fordele efter EU-retten i misbrugstilfælde, selv hvis der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige misbrugsbestemmelser.
Konsekvensen er, at sagerne skal afgøres på baggrund af en analyse af, om de anvendte ejerstrukturer, hvor de danske selskaber ejes via indskudte holdingselskaber i lande, der er medlem af EU og/eller lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, udgør misbrug.
Til brug for analysen har EU-Domstolen bidraget med nogle retningslinjer. For det første indeholder analysen både et objektivt og et subjektivt element. Det objektive element består i, at strukturen skal være etableret for at opnå en uretmæssig skattefordel efter direktivet. Det subjektive element består i, at opnåelsen af dette skal være et af hovedformålene med strukturen.
EU-domstolen udtaler i den forbindelse blandt andet følgend.
"En koncern, som ikke er tilrettelagt af grunde, der afspejler den økonomiske realitet, som har en struktur, der er rent formel, og som har til hovedformål eller som et af sine hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med den skattelovgivning, der finder anvendelse, kan anses for et kunstigt arrangement. Dette er navnlig tilfældet, når betalingen af udbytteskat undgås ved i koncernstrukturen at indskyde en gennemstrømningsenhed mellem det selskab, som udlodder udbyttet, og det selskab, som er udbyttets retmæssige ejer".
"Den omstændighed, at et selskab opererer som gennemstrømningsselskab, kan godtgøres, såfremt selskabets eneste aktivitet er at modtage udbyttet og videreudlodde det til den retmæssige ejer eller til øvrige gennemstrømningsselskaber. Den manglende faktiske økonomiske aktivitet skal i denne henseende i lyset af de særlige kendetegn ved den pågældende økonomiske aktivitet udledes af en undersøgelse af samtlige relevante elementer vedrørende bl.a. driften af selskabet, dets regnskab, strukturen af selskabets omkostninger og de reelt afholdte udgifter, det personale, som selskabet beskæftiger, og de lokaler og det udstyr, som det råder over".
REGELSÆTTET
I henhold til selskabsskatteloven er et udenlandsk selskab som udgangspunkt begrænset skattepligtigt af udbytte henholdsvis renter fra et dansk koncernselskab Den begrænsede skattepligt gælder dog ikke for et udenlandsk moderselskab, hvis beskatningen af udbyttet/koncerninterne renter skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet.
For både udbytteskatten og renteskatten gælder altså, at hvis skatten blot skal lempes efter én af de to retsforskrifter - dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller det relevante direktiv - bortfalder den danske beskatning.
De danske dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder generelt bestemmelser om, at beskatningen af udbytter og renter fra danske selskaber skal lempes, hvis modtageren er beneficial owner (retmæssig ejer). Hvis moderselskabet således er beneficial owner, foreligger der ikke begrænset skattepligt, og det udbytte- eller rentebetalende danske selskab skal derfor heller ikke indeholde kildeskat.
Rente-/royaltydirektivet indeholder – i modsætning til moder-/datterselskabsdirektivet – et krav om, at det modtagende selskab skal være beneficial owner af de modtagne renter.
GENEREL MISBRUGSBESTEMMELSE
I relation til sagernes EU-retlige bedømmelse er det skattemyndighedernes opfattelse, at moderselskaberne er afskåret fra at påberåbe sig fordelene (skattefrihed) i rente-/royaltydirektivet henholdsvis moder-/datterselsskabsdirektivet og de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster, fordi moderselskaberne ikke kan anses for de beneficial owners af beløbene.
Skattemyndighederne har således efter en konkret vurdering af de enkelte sager fundet, at moderselskaberne blot har fungeret som gennemstrømningsenheder for selskaber, der er hjemmehørende i lande, som ikke er medlem af EU, og som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det er derfor skattemyndighedernes opfattelse, at moderselskaberne er afskåret fra at påberåbe sig direktiverne og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, fordi der foreligger misbrug.
De danske selskaber gør derimod gældende, at moderselskaberne kan påberåbe sig rente-/royaltydirektivet henholdsvis moder-/datterselskabsskabsdirektivet og de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster.
HVAD SKER DER NU?
Efter EU-Domstolens afgørelser fortsætter sagerne ved Østre Landsret og Vestre Landsret, hvor det er op til de nationale domstole at afgøre, om konstruktionerne i de enkelte sager udgør misbrug og kan tilsidesættes med den konsekvens, at der skal betales kildeskat.
Afgørelserne bekræfter, at det forsat er meget vigtigt at foretage en nøje vurdering af, om der skal indeholdes kildeskatter af renter og udbytter, som betales af danske selskaber til udenlandske moderselskaber. Dommene skaber desværre kun i meget begrænset omfang klarhed over, hvornår der skal betales sådanne kildeskatter til Danmark, og det må derfor forventes, at det i mange tilfælde vil være nødvendigt at foretage en relativt omfattende undersøgelse med henblik på at afgøre, om der skal indeholdes kildeskat.