En række nye ændringer til bekendtgørelsen om registrering af køretøjer er netop trådt i kraft. Ændringerne medfører flere konsekvenser for leasingbranchen.
De nye ændringer for registrering af brugere i Motorregistret trådte i kraft 1. juli. De vedrører såvel selve brugerbegrebet som reglerne for, hvem der skal registreres som henholdsvis primære og sekundære brugere af køretøjer.
Ifølge Skatteministeriet har formålet med ændringerne blandt andet været at give myndighederne et bedre overblik over, hvem der har råderet over et konkret køretøj, så det bliver nemmere at afsløre omgåelse af registreringsafgiftslovens regler samt at identificere, hvem der har ført et køretøj i forbindelse med lovovertrædelser.
Præcisering af brugerbegrebet
I den hidtidige gældende lovgivning defineres en bruger af et køretøj som en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere.
Der sker ikke en ændring af denne definition. Med ændringerne lægges der i stedet op til at præcisere, at der ved ”brug” både forstås den fysiske og juridiske råderet over køretøjet.
Baggrunden for denne ændring er ifølge Skatteministeriet, at det ikke fremgår klart af den (dagældende) bekendtgørelse, hvorvidt alle brugere af et køretøj skal registreres.
En fysisk eller juridisk person har fysisk råderet, når vedkommende har brugsretten til køretøjet, og juridisk råderet, når vedkommende fx kan bestemme, hvem køretøjet skal udlejes til eller stilles til rådighed for.
Registrering af brugere
Det nye regelsæt kommer i praksis til væsentligt at forøge antallet af brugerregistreringer af familiemedlemmer i private husstande og ansatte i virksomheder. Dette navnlig som sekundære brugere.
Kravet om at blive registreret som bruger beror på, om den pågældendes rådighed over køretøjet har en fast og varig karakter, eller om der kun er tale om lejlighedsvist lån.
Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, om en person har fysisk eller juridisk råderet over et køretøj, og i fx husstande må man således vurdere individuelt, om husstandens enkelte medlemmer skal registreres som brugere. Der er ikke meget fortolkningshjælp at hente i selve bekendtgørelsen. Motorstyrelsen har dog i dennes netop offentliggjorte vejledning til det nye regelsæt anført, at man som tommelfingerregel vil kunne gå ud fra, at der ikke er tale om rådighed af fast karakter, hvis man skal spørge, før man bruger køretøjet.
For virksomhedskøretøjer, der stilles til rådighed for ansatte, gælder der særlige regler. Virksomheden skal registreres som primær bruger, og hvis et virksomhedskøretøj er forbeholdt én ansat, skal den ansatte registreres som sekundær bruger. Virksomheden kan imidlertid undlade at registrere sekundære brugere, hvis virksomhedskøretøjet ikke er forbeholdt en specifik ansat.
Den enkelte ansatte kan derved komme til at hæfte for periodisk afgift på lige fod med dennes arbejdsgiver og et eventuelt leasingselskab. Ansatte, der får stillet en specifik bil til rådighed, skal derfor indstille sig på at påtage sig en sådan hæftelse, som umiddelbart forekommer fjernt fra et sædvanligt ansættelsesforhold. Dette også selvom køretøjet kun benyttes erhvervsmæssigt af den ansatte.
Det er ikke nærmere præciseret, hvornår et køretøj må anses for at være forbeholdt en ansat. På nuværende tidspunkt er der således usikkerhed forbundet med, hvornår ansatte skal registreres som brugere af virksomhedskøretøjer.
Konsekvenser for leasingbranchen
Ændringerne medfører flere konsekvenser for leasingbranchen.
Det er leasingselskabet, der som ejer af køretøjet har ansvaret for, at køretøjets brugerregistreringer til enhver tid er ajourførte. Hvis brugerregistreringerne ikke er korrekte, kan det medføre en bødestraf for leasingselskabet.
Det bliver antagelig vanskeligt for det enkelte leasingselskab at kontrollere i praksis, om brugerregistreringerne (til enhver tid) er ajourførte. Leasingselskaber får af naturlige årsager ikke automatisk besked om, hvorvidt et køretøj går fra at blive benyttet af flere ansatte til en enkelt specifik ansat eller fra en ægtefælle til begge ægtefæller.
Ændringerne giver anledning til på generelt plan at have bedre indsigt i, om et leasingkøretøj både ved aftalestart og undervejs i leasingperioden er registreret med korrekt brugerkreds.
Vi vurderer, at dette vil medføre et behov for ændring af henholdsvis brugsretsvilkårene og oplysningsforpligtelserne i leasingselskabernes aftaledokumenter, ligesom ændringerne vil medføre et generelt øget behov for opfølgning på, at disse oplysningsforpligtelser efterleves.
Det må i øvrigt forventes, at det nye regelsæt medfører, at der for mange leasingforhold vil være behov for at ændre brugerregistrering undervejs i leasingperioden. Dette kunne fx være tilfældet, hvor en ansat hos leasingtager får nyt job.
Håndteringen af sådanne ekspeditioner vil være tidskrævende for leasingselskabet, ligesom det i øvrigt også vil være gebyrudløsende, da der skal betales gebyr for hver enkelt omregistrering (som udgangspunkt kr. 380). Selvom gebyret - i det interne forhold mellem leasinggiver og leasingtager - pålægges leasingtager, vil den praktiske håndtering af omregistreringen og gebyrbetalingen også være omkostningstung for leasingselskabet som følge af det hermed forbundne merarbejde.
Gebyrfrihed i overgangsperiode
De nye regler forventes at medføre et væsentligt behov for ændringer af registrerede brugere af køretøjer. På denne baggrund er der tillige indført en ordning, hvorefter ændringer af registrerede brugere af køretøjer kan ske gebyrfrit i perioden fra 1. juli 2024 til den 31. december 2024.
Gebyrfrie ændringer fordrer, at en specifik proces følges. Nærmere oplysninger om denne proces fremgår af Motorstyrelsens vejledning.
Ikrafttrædelse og overgangsregler – særlige regler for leasingkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift
De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2024.
For så vidt angår køretøjer, for hvilke der senest den 30. september 2024 betales forholdsmæssig registreringsafgift, gælder de nye regler imidlertid først fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. oktober 2024 eller senere. Er der ikke den 1. oktober eller senere påbegyndt en ny afgiftsperiode, finder de hidtil gældende regler derfor anvendelse. Det er ikke angivet i bekendtgørelsen, om almindelig periodeforlængelse af en eksisterende leasingaftale vil være omfattet af det nye regelsæt, hvis forlængelsen sker den 1. oktober 2024 eller senere. Det forventes, at Motorstyrelsen snarest kommer med en præcisering heraf.
De særlige overgangsregler gælder alene for køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. For køretøjer på fuld registreringsafgift gælder regelsættet allerede nu. Dette omfatter også køretøjer på eksisterende leasingaftaler indgået før den 1. juli 2024.
Læs mere om vores speciale Leasing & finansielle services
Læs mere om leasing i artiklen Leasingtager har selvstændig adgang til at anke sag om konfiskation som følge af vanvidskørsel