Horten har et langvarigt og indgående kendskab til leasingbranchen og de juridiske udfordringer og muligheder, som branchen rummer. Vi rådgiver om alle former for leasingaftaler, herunder finansielle og operationelle leasingaftaler, leasing til erhverv og privatleasing, sub-leasingforhold osv.
Vores mangeårige erfaring med leasing vedrører både leasing af løsøreaktiver (herunder køretøjer) og fast ejendom. Vi rådgiver hovedsageligt danske og internationale leasinggivere, og vores rådgivning omfatter bl.a.:
- Valg af leasingmodel og -struktur
- Kontraktudarbejdelse og forhandling
- Håndtering af misligholdte leasingaftaler
- Tilbagetagelse af leasede aktiver.
Vi arbejder ofte på kryds af landegrænser, fx med at kortlægge de juridiske muligheder og risici ved introduktion og etablering af leasingprodukter i andre lande end Danmark, eller ved at bistå i forbindelse med sikring af leasede aktiver, der uretmæssigt er flyttet til et andet land.
Derudover fører vi ofte retssager om fortolkning af leasingaftaler og misligholdte leasingaftaler, hvilket giver os et unikt indblik i gældende praksis samt i de strategiske og processuelle overvejelser, der er vigtige i den type sager.