I marts 2022 fremkom officielle russiske kilder med meget direkte trusler om at angribe udenlandske interesser med indgreb, der kun kunne forstås som nationalisering. Det skete som følge af de første af mange tre bølger af sanktioner mod Rusland og Belarus i anledning af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022. Sanktionerne rammer de to landes økonomiske interaktion med og aktiver i EU, USA og Storbritannien som en reaktion på invasionen.
Truslerne blev i Danmark videregivet af den russiske ambassadør, så der var en direkte adresse til danske virksomheder med budskabet om indgreb over for deres russiske engagementer.
Både sanktionerne og den russiske reaktion fremkaldte hos alle danske virksomheder, der agerer internationalt og enten direkte eller indirekte med Rusland og Belarus, et påtrængende behov for at træffe kommercielle beslutninger, der kunne reducere eller afværge skadevirkninger.
En del af virksomhederne valgte helt at ophøre med aktiviteter i Rusland. Andre opretholdt dem i et eller andet omfang, formentlig ud fra en målsætning om – inden for rammerne af sanktionerne - enten at flyve under radaren eller komme ud på en 'ordentlig' måde og redde nogle af værdierne.
Med Ruslands 'overtagelse' af kontrollen med Carlsbergs russiske operationer (som Horten alene har kendskab til fra medieomtale) forekommer truslen mod alle udenlandske interesser, der stadig er i Rusland, at have antaget en hidtil uset aktualitet.
Det aktualiserer også behovet for overvejelser hos de pågældende virksomheder om forberedelse eller anvendelse af defensive foranstaltninger. Og der findes faktisk retlige redskaber, der står til rådighed for dem.
Investeringsbeskyttelse i Rusland - generelt
Med forbehold for, hvad der kan være gået forud for den russiske overtagelse med kontrollen af en dansk operation i Rusland, så forekommer indgrebet at kvalificere som nationalisering eller en forberedelse af en egentlig nationalisering.
Der eksisterer visse muligheder for investeringsbeskyttelse i Rusland. Rusland har vedtaget en lov om beskyttelse af udenlandske investeringer (Foreign Direct Investment-regler eller FDI-regler), som yder erstatning for ulovlige krænkelser og for nationalisering, der besluttes lovligt. Loven indeholder dog ingen klausul om, hvordan eventuelle sager skal afgøres, så det vil altså være ved de almindelige russiske domstole. Lovens effektive beskyttelse er allerede derfor diskutabel.
For 30 år siden tiltrådte Rusland desuden konventionen om the International Centre for the Settlement of Investment Disputes (ICSID) fra 1965, som udgør en særlig voldgiftsinstitution i Washington under Verdensbanken for investeringstvister. Men Rusland har aldrig ratificeret den, og der er ingen grund til at tro, at Rusland vil acceptere ICSID’s jurisdiktion per kulance, slet ikke i den nuværende situation.
Bilaterale aftaler og BIT - den danske kontekst
Danske virksomheder kan i sammenhæng med sine FDI-aftaler i Rusland have vedtaget klausuler om den situation, at den russiske stat beslutter sig for at nationalisere aktiver og rettigheder og om, hvorledes tvister i den sammenhæng skal løses.
Men de færreste virksomheder kan forventes at have aftaler, der binder eller i den nuværende situation kan håndhæves over for den russiske stat.
Rusland og Danmark indgik i 1993 en bilateral overenskomst om gensidig investeringsbeskyttelse (BIT), som vil gælde for de virksomheder, der måtte udsættes for nationalisering eller andre kvalificerede skadevoldende indgreb.
BIT indeholder bl.a. meget væsentligt i sin artikel 8 en bestemmelse om, at tvister skal afgøres af en voldgiftsret, nedsat efter UNCITRAL-reglerne (regler vedtaget af United Nations Commission on International Trade Law), eller af Voldgiftsinstituttet ved Stockholms Handelskammer. Begge disse fremgangsmåder vil på tilfredsstillende måde kunne levere ‘rigtige’ afgørelser.
Hvad nu?
Der har siden foråret 2022 været al mulig grund til allerede nu at forberede sig på, hvordan en dansk virksomhed kan reagere over for et indgreb fra Rusland. Den situation har på intet tidspunkt siden forandret sig og lige nu forekommer behovet at rette sig mod angreb, der kan være umiddelbart forestående.
Som det ses med Carlsberg, kan et russisk angreb antage flere former og behøver ikke at være en firkantet beslutning om nationalisering.
Virksomheder med aktiviteter og/eller aktiver i Rusland bør derfor bl.a. afklare, om og hvordan en konkret investering er beskyttet og hvordan beskyttelsen optimeres, herunder sikring af bevis til brug for en senere voldgiftsbehandling. Der bør udformes en målrettet handlingsplan, hvormed virksomheden positionerer sig optimalt for at kunne påberåbe sig BIT. Der kan i den sammenhæng være et behov for at skabe alliancer mellem ensartet berørte virksomheder, dels for at skabe en stærkere forsvarsposition, dels for at dele erfaring og information.
BIT løser ikke det problem, som en håndhævelse af en voldgiftsaftale over for Rusland kan udgøre, men chancerne kan forbedres ved at positionere sig rettidigt. Sanktionerne over for Rusland har i vid udstrækning sikret tilstedeværelsen af russiske aktiver i jurisdiktioner, der vil være forpligtet til at medvirke til håndhævelse af en voldgiftsafgørelse. En BIT-sag vil derfor ikke bare være et tomt slag i luften.
Horten står klar med rådgivning om de mange spørgsmål og udfordringer, der nu mere end før har ramt alle danske virksomheder, der stadig har interesser i Rusland.