Horten har bistået det børsnoterede danske selskab North Media A/S med at købe Sveriges største distributør af reklametryksager og lokale ugeaviser, Svensk Direktreklam AB (SDR). North Media køber SDR for 350 mio. SEK.

Ge-Te Media, som er datterselskab af Byggmästaren, har indgået aftale om at sælge SDR Svensk Direktreklam AB ("SDR") til North Media A/S.

SDR omdeler uadresserede tryksager samt lokale ugeaviser effektivt og målrettet i stor skala. North Media giver SRD gode muligheder for at udvikle sig yderligere og samtidig styrke produkttilbud i såvel Danmark som Sverige. Hos North Media får SDR industriel knowhow og gode udviklingsmuligheder til gavn for medarbejdere, kunder og andre interessenter.

I Sverige omdeler SDR i 2023 ca. 1,2 mia. tryksager og lokale ugeaviser til 4,5 mio. svenske husstande.

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. De sørger for, at detailhandlens tilbud når frem til forbrugernes postkasser, mailbokse eller smartphones, og de husstandsomdeler også lokalaviser i hele landet. Det er en koncern på 450 medarbejdere og ca. 10.000 deltidsansatte omdelere.

Byggmästaren Anders J Ahlström Holding AB er et investeringsselskab, hvis overordnede mål er at skabe langsigtet værdi for såvel aktionærer som for samfundet og andre interessenter primært i Norden.

Handlen forventes lukket den 29. december 2023.

Hos Horten bistod partnerne Frans Rossen og Ulrik Holsted-Sandgreen med transaktionen.


Kontakt

Frans Rossen

Partner (L)

Ulrik Holsted-Sandgreen

Partner (H)