Efter 75 år som en velrenommeret aktør i den danske arkitektbranche er Rørbæk og Møller nu blevet en del af den internationale arkitektvirksomhed Schmidt Hammer Lassen, som ejes af det førende, globale arkitekt- og designfirma, Perkins&Will.

Rørbæk og Møller samarbejder med danske offentlige bygherrer og har en stærk portefølje inden for restaurerings- og transformationsprojekter, mens Schmidt Hammer Lassen har mange års erfaringer med globale projekter. Opkøbet sker med et langsigtet mål om fortsat at være førende inden for bevaringsværdig arkitektur og transformation.

De nu tidligere ejere af Rørbæk og Møller, Anders Wesley Hansen og Nicolai Overgaard, er i forbindelse med opkøbet trådt ind i partnerkredsen i Perkins&Will.

Horten har rådgivet sælgerne i forbindelse med transaktionen. Hortens M&A-team blev ledet af partner Lise Lotte Hjerrild, bistået af advokat Christian Vesterling og advokatfuldmægtig Diana Bojaj.

Læs Rørbæk og Møllers egen nyhed på LinkedIn

Kontakter

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Christian Vesterling

Director, advokat

Diana Bojaj

Advokatfuldmægtig