EU-Kommissionen vil pålægge visse store virksomheder at udføre løbende due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet. Og der lægges op til nye regler om håndhævelse af manglende overholdelse af due diligence-forpligtelser og præcisering af ledelsens pligter. Rådets forhandlinger om direktivforslaget er i sin afsluttende fase.
Horten guider dig gennem direktivforslagets hovedpunkter og nogle af de reaktioner, som forslaget har medført.
Due diligence for bæredygtighed
Den 23. februar 2022 fremsatte EU-Kommissionen et direktivforslag om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed mv.
Direktivforslaget indebærer, at visse store virksomheder skal gennemføre due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet.
De omfattede virksomheder
Direktivforslaget omfatter europæiske virksomheder med mere end 500 ansatte og en årlig nettoomsætning på over 150 mio. euro.
Hvis en europæisk virksomhed har mere end 250 ansatte og en omsætning på over 40 mio. euro, vil virksomheden være omfattet af direktivforslaget, hvis mindst 50 % af omsætningen er genereret i sektorer "med stor indvirkning". Det drejer sig overordnet om følgende sektorer:
- Tekstiler, beklædning og fodtøj
- Landbrug, skovbrug og fiskeri
- Mineralressourcer, herunder råolie, naturgas, metaller mv.
Tredjelandsvirksomheder med betydelige i aktiviteter i EU er også omfattet af direktivforslaget. Det gælder for virksomheder med en nettoomsætning på over 150 mio. euro i Unionen eller en nettoomsætning på over 40 mio. euro i Unionen, hvis 50 % af omsætningen er genereret i sektorerne med stor indvirkning.
Due diligence-processerne i direktivforslaget forpligter bl.a. virksomhederne til at træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge og afbøde potentielle og faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne og på miljøet. Hvis en negativ indvirkning hverken kan bringes til ophør eller standses, kan virksomheden være forpligtet til enten at suspendere en forretningsforbindelse eller – hvis indvirkningen er alvorlig – ophøre forretningsforbindelsen.
Håndhævelse
Manglende overholdelse af due diligence-forpligtelserne kan håndhæves på forskellig vis.
Direktivforslaget indebærer fx, at virksomhederne skal give visse personer og organisationer mulighed for at klage til virksomheden, hvis de har legitime betænkeligheder i forhold til faktiske eller potentielle indvirkninger på menneskerettighederne eller miljøet. Med direktivforslaget forpligtes medlemsstaterne også til at fastsætte regler om virksomheders civilretlige ansvar for skader, der opstår, fordi due diligence-forpligtelserne ikke er blevet overholdt.
Ledelsens pligter
Direktivforslaget indebærer bl.a., at virksomhedens ledelse - når de opfylder deres forpligtelser til at handle i virksomhedens bedste interesse - skal tage hensyn til, hvilke konsekvenser deres beslutninger kan have for bæredygtighedsspørgsmål. Det gælder både menneskerettigheder, klimaændringer og miljøkonsekvenser på kort, mellemlang og lang sigt.
Kommissionens forslag indeholder dermed en generel regulering af ledelsens ansvar. Selskabsloven indeholder ikke en beskrivelse af ledelsens ansvar, og den foreslåede regulering har medført reaktioner fra det danske erhvervsliv, som bl.a. advarer imod at overlade regulering af ledelsesansvaret i danske virksomheder til EU.
I en skriftlig forelæggelse af 26. oktober 2022 for Folketingets Europaudvalg har regeringen også peget på, at EU ikke bør detailregulere, hvordan virksomheder indretter deres interne ledelse. Regeringen har samtidig udtrykt, at den lægger stor vægt på, at direktivforslaget ikke skal indeholde en generel regulering af selskabsledelse, som ligger ud over de pligter, som er direkte knyttet til due diligence-forpligtelsen.
I den skriftlige forelæggelse har regeringen oplyst, at Rådets forhandlinger om direktivforslaget er gået ind i sin afsluttende fase, og at det tjekkiske formandskab går efter at opnå en generel indstilling til direktivforslaget 1. december 2022. En generel indstilling er et udtryk for Rådets politiske enighed om forslaget og anvendes som et redskab til forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Vil du vide mere?