Verden og ikke bare Europa har ændret sig på ganske få uger.
EU, USA og Storbritannien (m.fl.) har nu vedtaget fire bølger af sanktioner mod Rusland og Belarus i anledning af invasionen af Ukraine. Sanktionerne tilsigter at ramme de to landes økonomiske interaktion med og aktiver i EU, USA og Storbritannien som en reaktion på invasionen.
Sanktionerne fremkalder hos alle danske virksomheder, der agerer internationalt og enten direkte eller indirekte med Rusland og Belarus, et påtrængende behov for at træffe kommercielle beslutninger, der er så træfsikre som muligt.
Overskriften for mange direktionsovervejelser er lige nu: Hvad må man, og hvad må man ikke? Og selv om man må, vil man så gøre noget ud fra en moralsk vurdering? De danske virksomheder sættes i et alvorligt dilemma.
Rusland har ikke uventet reageret negativt på sanktionerne, som officielle regeringskilder betegner som regulær krigsførelse og indblanding i indre anliggender.
Investeringsbeskyttelse i Rusland
De officielle russiske kilder foreslår direkte at gennemføre nationalisering over for udenlandske virksomheder, der som følge af restriktionerne og situationen ophører eller reducerer deres russiske engagement.
Der eksisterer visse muligheder for investeringsbeskyttelse i Rusland. Landet har vedtaget en lov om beskyttelse af udenlandske investeringer (Foreign Direct Investment-regler eller FDI-regler), som yder erstatning for ulovlige krænkelser og for nationalisering, der besluttes lovligt. Loven indeholder dog ingen klausul om, hvordan eventuelle sager skal afgøres, så det vil altså være ved de almindelige russiske domstole. Lovens effektive beskyttelse er allerede derfor diskutabel.
For 30 år siden tiltrådte Rusland desuden konventionen om the International Centre for the Settlement of Investment Disputes (ICSID) fra 1965, som udgør en særlig voldgiftsinstitution i Washington under Verdensbanken for investeringstvister. Men Rusland har aldrig ratificeret den, og der er ingen grund til at tro, at Rusland vil acceptere ICSID’s jurisdiktion per kulance.
Bilaterale aftaler og BIT
Danske virksomheder kan i sammenhæng med sine FDI-aftaler i Rusland have vedtaget klausuler om den situation, at den russiske stat beslutter sig for at nationalisere aktiver og rettigheder og om, hvorledes tvister i den sammenhæng skal løses. Men de færreste virksomheder kan forventes at have aftaler, der binder den russiske stat.
Rusland og Danmark indgik i 1993 en bilateral overenskomst om gensidig investeringsbeskyttelse (BIT), som vil gælde for de virksomheder, der måtte udsættes for nationalisering eller andre kvalificerede skadesforvoldende indgreb.
BIT indeholder bl.a. meget væsentligt i sin artikel 8 en bestemmelse om, at tvister skal afgøres af en voldgiftsret, nedsat efter UNCITRAL-reglerne (regler vedtaget af United Nations Commission on International Trade Law), eller af Voldgiftsinstituttet ved Stockholms Handelskammer. Begge disse fremgangsmåder vil på tilfredsstillende måde kunne levere 'rigtige' afgørelser.
Der er al mulig grund til allerede nu at forberede sig på, hvordan en virksomhed kan reagere over for et indgreb, som kan være umiddelbart forestående. Indgrebet kan antage flere former og behøver ikke at være en firkantet beslutning om nationalisering.
Det bør bl.a. afklares, om og hvordan en konkret investering er beskyttet, og hvordan der sikres bevis til brug for en senere voldgiftsbehandling. BIT løser ikke det problem, som en håndhævelse af en voldgiftsaftale over for Rusland kan gennemføre, men chancerne kan muligvis forbedres ved at positionere sig allerede nu.
Horten står klar med rådgivning om de mange spørgsmål og udfordringer, der er opstået for alle danske virksomheder, der rammes af de iværksatte sanktioner.